Nej, ugifte samlevende har som udgangspunkt ikke pligt til at bruge advokat, når de går fra hinanden. I kan selv opgøre, hvem der ejer hvad, og indgå en skriftlig aftale, hvis I har et fælles og oplyst grundlag. Juridisk bistand bliver især relevant, når I er uenige, ejer fast ejendom sammen, hæfter for fælles lån eller ikke kan afgøre, hvilken domstolsproces der gælder.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Ugifte samlevende kan som udgangspunkt selv aftale, hvordan fælles værdier og forpligtelser skal fordeles ved et brud. Behovet for juridisk bistand afhænger især af uenighed, dokumentation, fast ejendom, lån og den rette domstolsproces.
- En intern aftale ændrer ikke automatisk skødet eller lånehæftelsen.
- Flere fælles aktiver og ét enkelt sameje behandles efter forskellige spor.
- En civil sag kan normalt føres uden professionel repræsentation.
- Ejerforhold, gæld, værdier og tidligere aftaler bør dokumenteres.
- En skriftlig aftale bør vise beløb, betingelser, frister og ansvar.
Hvad er det egentlig, I skal dele?
Ordet bodeling bruges ofte om hele den økonomiske afslutning efter et samlivsophør. For ugifte samlevende er udgangspunktet imidlertid ikke det samme som ved separation eller skilsmisse. Et langt samliv skaber ikke automatisk delingsformue. Hver af jer beholder som udgangspunkt det, som vedkommende ejer, mens fælles aktiver og fælles forpligtelser skal håndteres særskilt.
Det første spørgsmål er derfor ikke, om alt skal deles lige, men hvem der ejer det enkelte aktiv, og hvem der hæfter for den enkelte gæld. En ting kan være ejet af den ene, af jer begge eller være genstand for en konkret uenighed. På samme måde kan en låneaftale pålægge én eller begge personlig hæftelse, uden at det i sig selv afgør ejerforholdet.
Artiklen om reglerne for bodeling mellem ugifte samlevende gennemgår det overordnede juridiske udgangspunkt. Her er fokus i stedet, hvornår I kan håndtere opgøret selv, og hvornår professionel hjælp kan være nødvendig for at få det afsluttet korrekt.
Hvornår kan I selv afslutte opgøret?
Selvbetjening er mest realistisk, når I er enige om både fakta og resultat. Det kræver mere end en mundtlig forståelse om, at hver tager sit. I bør kunne identificere alle relevante aktiver og forpligtelser, dokumentere ejer- og gældsforholdene og blive enige om værdier, overtagelsesdag, betalinger og praktiske frister.
Et overskueligt opgør har typisk disse kendetegn:
- I er enige om, hvilke ting og konti der tilhører hver af jer, og hvilke aktiver I ejer sammen.
- I har de samme oplysninger om lån, restgæld, sikkerheder og løbende udgifter.
- I kan blive enige om en dokumenterbar værdi på fælles aktiver eller en metode til at fastsætte værdien.
- Ingen af jer gør et uklart krav gældende på grund af betalinger, forbedringer eller andre bidrag under samlivet.
- I kan beskrive gennemførelsen skriftligt, herunder hvem der betaler, underskriver og kontakter bank eller myndighed.
En skriftlig aftale gør ikke automatisk resultatet rimeligt eller fuldstændigt, men den mindsker risikoen for, at I senere husker beløb, forudsætninger eller frister forskelligt. Hvis aftalen skal afslutte krav, som en af jer ikke kender rækkevidden af, bør betydningen af formuleringen afklares før underskrift.
Tre spor afgør behovet for hjælp
Behovet for juridisk bistand afhænger ikke kun af, hvor mange penge opgøret vedrører. Et mere præcist kontrolpunkt er, om I kan afslutte tre forskellige spor: den interne aftale, ændringer over for myndigheder og tredjeparter samt en eventuel tvist.
- Den interne aftale fastlægger, hvem der overtager aktiver, forpligtelser og løbende udgifter, og om der skal betales et udligningsbeløb.
- Gennemførelsen udadtil omfatter eksempelvis et nyt skøde, ændringer hos långiver og andre registreringer eller samtykker. De følger ikke nødvendigvis af jeres private aftale.
- Tvistesporet handler om beviser, krav og valg af den rigtige domstolsproces, hvis I ikke kan nå til enighed.
Det er muligt at være enige i det første spor og stadig have brug for hjælp i det andet. I kan eksempelvis være enige om, at den ene overtager boligen, men mangle en holdbar løsning på skøde og lån. Omvendt kan ejerforholdet være klart registreret, mens uenigheden angår et særskilt økonomisk krav mellem jer.
Juridisk hjælp er særligt relevant, hvis dokumenterne peger i forskellige retninger, hvis en af jer ikke vil udlevere nødvendige oplysninger, eller hvis aftalen omfatter rettigheder, som er vanskelige at værdiansætte eller gennemføre. Det samme gælder, hvis den ene forventes at opgive et muligt krav uden at kende følgerne, eller hvis en retssag er blevet konkret.
Hvorfor følger lånet ikke med boligen?
Fast ejendom viser tydeligt, hvorfor de tre spor skal holdes adskilt. Tingbogen viser den registrerede adkomst, mens lånedokumenterne viser, hvem der hæfter over for långiveren. At en samlever flytter ud, ændrer hverken den tinglyste ejerandel eller en eksisterende låneaftale.
Hvis den ene skal overtage den andens ejerandel, skal ejerændringen normalt gennemføres med et nyt skøde. En privat bodelingsaftale ændrer ikke alene den registrerede ejer. Artiklen om at købe en samlever ud af huset forklarer selve overdragelsessporet nærmere.
Skødet frigør heller ikke automatisk den fraflyttende samlever fra personlig hæftelse. I bør få långiverens stilling afklaret og kontrollere det endelige lånegrundlag særskilt. Hvis overtagelsen afhænger af finansiering eller frigørelse fra gæld, kan aftalen gøres betinget af, at dette faktisk kan gennemføres. Den nærmere forskel mellem ejerskab og hæftelse er beskrevet i artiklen om, hvad der sker med boliglånet ved et samlivsophør.
En tidligere samejeaftale kan desuden have betydning for værdiansættelse, brugsret, udgifter eller fremgangsmåden ved udtræden. Den erstatter ikke skødet eller långiverens godkendelse, men kan dokumentere, hvad I har aftalt indbyrdes. Det er derfor relevant at finde en mulig samejekontrakt for ugifte boligejere, før I beregner et overtagelsesbeløb.
Skifteret eller civil sag: Hvilket spor gælder?
Hvis I ikke kan blive enige, afhænger vejen videre af, hvad I ejer sammen. Har I flere fælles aktiver eller rettigheder og forpligtelser, som samlet udgør et bo, kan skifteretten efter Domstolenes vejledning om deling af fælles formue behandle opløsningen. Det særlige kompetencespor for ugifte samlevende følger af ægtefælleskiftelovens § 1.
Ejer I kun ét aktiv sammen, eksempelvis en fast ejendom, er der derimod tale om et sameje og ikke et bo i denne betydning. En uenighed om opløsningen skal da som udgangspunkt rejses som en civil sag. Forskellen er praktisk vigtig: Den afgør, hvilken domstol I skal henvende jer til, og hvilke procesregler der gælder.
Antallet af fælles aktiver skal vurderes ud fra de faktiske ejerforhold. Den enes egne aktiver bliver ikke fælles, blot fordi de har været brugt under samlivet. Hvis I er uenige om selve ejerskabet, kan det derfor være nødvendigt at få afklaret dette, før det kan afgøres, om der findes et bo med flere fælles aktiver.
Kan I selv føre en civil sag?
En civil sag kræver ikke automatisk, at I møder med advokat. Efter retsplejelovens § 259 kan enhver som udgangspunkt føre sin egen sag. Retten kan dog pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, hvis retten vurderer, at sagen ellers ikke kan behandles på en hensigtsmæssig måde.
Muligheden for selv at føre sagen siger ikke noget om, hvor enkel den er. En tvist om ejerskab, aftalefortolkning, betalinger eller opløsning af sameje kan kræve præcise påstande, dokumentation og en vurdering af sagens økonomiske risiko. Der kan også opstå udgifter til retsafgift, vurderinger og eventuel sagkyndig bistand, selv om en part ikke har egen advokat.
Inden en sag indledes, bør I derfor skelne mellem manglende information og reel uenighed. En fælles vurdering, en opdateret gældsoversigt eller en præcis skriftlig opgørelse kan nogle gange vise, hvor uenigheden faktisk ligger. Hvis tvisten består, bør valget mellem forhandling og retssag træffes på baggrund af kravets grundlag, beviserne og de mulige omkostninger, ikke kun ønsket om en hurtig afslutning.
Hvilke dokumenter gør aftalen brugbar?
Begynd med dokumenterne, før I fordeler beløb. Det giver et fælles faktagrundlag og viser, om et tilsyneladende enkelt opgør rummer uafklarede ejer- eller gældsforhold.
- En samlet liste over egne og fælles aktiver samt dokumentation for, hvem der ejer dem.
- Aktuelle saldo- og gældsoplysninger, låneaftaler og oplysninger om, hvem der hæfter.
- Tingbogsattest, skøde og relevante aftaler, hvis opgøret omfatter fast ejendom.
- En mulig samejeaftale, gældsbrev eller anden tidligere aftale mellem jer.
- Vurderinger og bilag, som forklarer den valgte værdi og eventuelle betalinger.
Den endelige aftale bør identificere aktiver og forpligtelser præcist, angive værdier og datoer og beskrive, hvem der skal udføre hvert trin. Hvis en betaling eller overdragelse er betinget af finansiering, långivers accept eller tinglysning, bør betingelsen og konsekvensen af et afslag fremgå klart.
Afslut med en efterkontrol. Kontrollér, at betalinger er gennemført, at et nyt skøde er registreret som aftalt, og at långiver skriftligt har bekræftet de ønskede ændringer. Først når både den interne aftale og de eksterne ændringer er afsluttet, har I sikkerhed for, at opgøret ikke kun findes på papiret.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger om ugifte samlevendes fælles aktiver, civile sager, tinglyst ejerskab og lånehæftelse.
- Danmarks Domstole: vejledning om deling af fælles formue og ugifte samlevendes adgang til skifteretten.
- Retsinformation: ægtefælleskifteloven og retsplejeloven.
- Retsinformation: tinglysningsloven.
- Tinglysningsretten: vejledning om skøder og registrering af ejerskab.
- Danmarks Domstole: vejledning om digitale civile sager på minretssag.dk.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: