Bindingsværkshuse – definition på bindingsværkshus

Bindingsværk er en gammel måde at bygge huse på.

De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet, men de fleste bindingsværkshuse både i byen og på landet stammer fra 1700- og 1800-tallet. Selve ordet “bindingsværk” refererer til bygningens bestanddele af fuldtømmer, som er sammensat på mange forskellige måder.

Kort sagt er bindingsværk en helt speciel byggemetode, hvor der bygges et skelet af træ, som bærer husets tag og holder sammen på alle væggene.

Felterne mellem bindingsværkspartierne kaldes for tavl og er muret i mursten, som for det meste er pudsede. Tavlene kan også stå ubehandlede.