Bindingsværkshuse – definition på bindingsværkshus

Bindingsværk er en gammel måde at bygge huse på.

De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet, men de fleste bindingsværkshuse både i byen og på landet stammer fra 1700- og 1800-tallet. Selve ordet “bindingsværk” refererer til bygningens bestanddele af fuldtømmer, som er sammensat på mange forskellige måder.

Kort sagt er bindingsværk en helt speciel byggemetode, hvor der bygges et skelet af træ, som bærer husets tag og holder sammen på alle væggene.

Felterne mellem bindingsværkspartierne kaldes for tavl og er muret i mursten, som for det meste er pudsede. Tavlene kan også stå ubehandlede.

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved at bruge websitet accepterer du dette Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk