Syn og skøn er en form for bevisførelse, hvor en sagkyndig undersøger og vurderer konkrete forhold efter spørgsmål fra parterne. I en civil retssag udpeger retten skønsmanden. Du kan eksempelvis bruge undersøgelsen til at belyse en skade i din bolig, men skønsmanden afgør ikke, hvem der har det juridiske ansvar.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Syn og skøn er sagkyndig bevisførelse, hvor retten udpeger en fagperson til at undersøge konkrete spørgsmål. Undersøgelsen kan belyse en boligtvist, men afgør ikke det juridiske ansvar.
- Begge parter kan stille relevante, neutrale spørgsmål og foreslå en skønsmand.
- Svarene afleveres i en skriftlig erklæring, der kan suppleres efter rettens bestemmelse.
- Retten kan tillade undersøgelsen, før en retssag er anlagt.
- En privat rapport er et andet bevismiddel med særskilte betingelser.
- Afklar omkostningsoverslag og hæftelse; foreløbig betaling og endelig udgiftsfordeling er forskellige spørgsmål.
Hvad kan syn og skøn fastslå om en bolig?
Undersøgelsen skal give et fagligt grundlag for at bedømme de faktiske forhold, som parterne er uenige om. Ved en ejerbolig kan spørgsmålene eksempelvis angå en skades omfang, dens mulige årsag, mulighederne for udbedring og de forventede udgifter. Opgaven kan også kræve en faglig vurdering af ejendommens værdi under bestemte forudsætninger.
Du skal skelne mellem et teknisk svar og et juridisk krav. At skønsmanden finder en fejl og anslår en reparationsudgift, betyder ikke automatisk, at sælger skal betale beløbet. Retten må særskilt vurdere aftalen, det relevante retsgrundlag og beviserne. Et krav om forholdsmæssigt afslag er således noget andet end selve undersøgelsen, der kan belyse kravet.
Hvem bestemmer spørgsmålene og vælger skønsmanden?
Efter retsplejelovens § 196 kan en part anmode retten om syn og skøn. Anmodningen skal beskrive undersøgelsens genstand og formål, og modparten skal have en kopi. Retten tager stilling til, om undersøgelsen skal gennemføres. Du får derfor ikke rettens syn og skøn blot ved selv at bestille en fagperson.
Begge parter kan stille spørgsmål og foreslå en skønsmand. Retten er ikke bundet af forslagene og træffer den endelige beslutning om udpegningen. Den foreslåede persons faglige egnethed og upartiskhed skal passe til opgaven. Parterne skal have mulighed for at udtale sig om den person, retten overvejer at udpege.
Spørgsmålene må ikke være irrelevante, utilbørligt ledende eller kræve en juridisk afgørelse fra skønsmanden. Et spørgsmål om, hvilke forhold der kan forklare en konkret fugtskade, har et andet formål end et spørgsmål om, hvorvidt sælger er erstatningsansvarlig. Sidstnævnte vurdering tilkommer retten. En præcis afgrænsning hjælper samtidig med at holde undersøgelsen inden for skønsmandens fagområde.
Hvordan foregår undersøgelsen og besvarelsen?
Skønsmanden får spørgsmålene til besvarelse og en frist fastsat af retten. Ved en besigtigelse skal parterne have besked om tid og sted. Du kan dermed deltage og følge, hvilke forhold undersøgelsen omfatter. Klager over fremgangsmåden fremsættes for den ret, der har udpeget skønsmanden.
Svarene afleveres i en skriftlig skønserklæring. Der anvendes særlige blanketter til spørgsmål og svar. Er besvarelsen mangelfuld, kan retten kræve, at den bliver suppleret eller lavet om. Efter erklæringen kan parterne efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål, og skønsmanden kan indkaldes til at forklare svarene under et retsmøde.
Som praktisk forberedelse bør du samle det materiale, der belyser netop spørgsmålene: eksempelvis fotografier, aftalegrundlag, relevante rapporter og oplysninger om udført arbejde. Materialets dato og forudsætninger har betydning for, hvad skønsmanden faktisk kan vurdere. Listen er en hjælp til afgrænsningen, ikke en fast dokumentpakke, der kræves i alle sager.
Kan undersøgelsen ske før en retssag?
Retten kan efter retsplejelovens § 343 tillade bevisoptagelse, selv om der ikke allerede verserer en retssag. Ved syn og skøn indgives anmodningen til retten på det sted, hvor det, der skal undersøges, findes. For en skade på et hus er det derfor husets placering, der er udgangspunktet for denne anmodning.
Et fiktivt eksempel er en husejer og en entreprenør, der er uenige om årsagen til en skade efter en ombygning. Før ejeren beslutter, om der skal anlægges en retssag, kan en faglig besvarelse af årsag og udbedring afklare tvistens faktiske grundlag. Tilladelsen til undersøgelsen er ikke en afgørelse om, at husejeren har et berettiget betalingskrav.
Er en privat rapport det samme?
En rapport, du selv bestiller, bliver ikke derved til rettens syn og skøn. Den kan stadig have betydning som dokumentation. Reglerne om ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer skelner blandt andet mellem, om erklæringen blev indhentet før eller efter sagens anlæg.
Efter retsplejelovens § 341 a kan en sagkyndig erklæring indhentet før retssagen som udgangspunkt fremlægges som bevis. Erklæringens indhold eller tilblivelse kan dog begrunde en undtagelse. Parterne kan også efter fælles anmodning få rettens tilladelse til at bruge egne sagkyndige erklæringer som supplement eller alternativ til syn og skøn. Den juridiske vejlednings gennemgang af disse bevisregler beskriver forskellen mellem rettens udmeldelse og parternes egne erklæringer.
Hvem hæfter for udgiften?
Skønsmanden skal inden udpegningen give et overslag over omkostningerne og den forventede tid til besvarelsen. Parterne får mulighed for at kommentere overslaget. Retten fastsætter honoraret og kan kræve sikkerhed for omkostningerne. Du bør derfor afklare både undersøgelsens omfang og betalingsansvaret, før opgaven udvides.
Den part, der begærer syn og skøn, hæfter sammen med sin rettergangsfuldmægtig for omkostningerne. Modparten og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter også for den del, som skyldes modpartens spørgsmål. Ved bevisoptagelse før en retssag betaler den, der ønsker beviset, foreløbigt udgiften. Den endelige fordeling afgøres særskilt; en foreløbig betaling fortæller derfor ikke i sig selv, hvem der ender med regningen.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven: syn og skøn samt bevisoptagelse.
- Den juridiske vejledning: almindelige regler om syn og skøn og sagkyndige erklæringer.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: