Et skønstema er de spørgsmål, som parterne ønsker en skønsmand skal besvare ved syn og skøn. Det afgrænser den sagkyndige undersøgelse og dens forudsætninger, eksempelvis i en tvist om værdien af eller mangler ved en ejerbolig.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Et skønstema er spørgsmålene til skønsmanden ved syn og skøn. Det fastlægger, hvad den sagkyndige undersøgelse skal belyse, og skal læses sammen med de senere svar.
- Begge parter kan stille spørgsmål.
- Retten kan afvise irrelevante eller utilbørligt ledende spørgsmål.
- Skønsmanden skal ikke afgøre parternes juridiske ansvar.
- Der gælder som udgangspunkt et krav om særlig blanket.
- Supplerende spørgsmål behandles efter rettens bestemmelse.
Hvad er skønstemaets juridiske funktion?
Skønstemaet forbinder parternes uenighed med den faglige opgave, skønsmanden får. I en retssag er det ikke nok, at en part generelt ønsker huset undersøgt. Opgaven skal konkretiseres, så det kan vurderes, hvilke spørgsmål der er relevante, og hvilken sagkundskab besvarelsen kræver.
Dokumentet er derfor forskelligt fra selve skønserklæringen. Skønstemaet stiller spørgsmålene; erklæringen indeholder svarene. En parts formulering i skønstemaet er hverken en konstatering fra skønsmanden eller rettens afgørelse af sagen. Den forskel er væsentlig, når dokumenterne senere læses som led i en boligtvist.
Retsplejeloven nævner skønstemaets karakter som et hensyn ved rettens valg af skønsmænd. Om spørgsmålene angår eksempelvis værdiansættelse eller årsagen til en skade, kan derfor have betydning for, hvilke faglige kvalifikationer der er brug for.
Hvem stiller spørgsmålene?
Den part, som anmoder retten om syn og skøn, kan vedlægge sine spørgsmål allerede ved begæringen. Hvis det ikke sker, skal spørgsmålene sendes til retten, når den har besluttet, at syn og skøn skal gennemføres. Modparten kan derefter fremsende sine egne spørgsmål, og der kan tilføjes spørgsmål efter modtagelsen af den anden parts.
Retten fastsætter fristen for parternes fremsendelse. Det er dermed ikke alene den part, der tog initiativet, som bestemmer undersøgelsens indhold. Parterne behøver heller ikke være enige om hvert spørgsmåls formulering. En uenighed må håndteres gennem rettens behandling, og modpartens protest er ikke i sig selv en afgørelse om, at spørgsmålet skal udgå.
Hvilke spørgsmål kan retten afvise?
Efter retsplejelovens § 197 kan retten blandt andet afvise spørgsmål, der ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller den besluttede undersøgelse. Det samme gælder spørgsmål uden betydning for sagen og spørgsmål, der forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning på en utilbørlig måde.
Skønsmanden må heller ikke gennem spørgsmålet blive bedt om at træffe en vurdering, som tilkommer retten. Et spørgsmål om en skades sandsynlige årsag er således forskelligt fra et spørgsmål om, hvorvidt sælgeren skal betale erstatning. Den faglige besvarelse kan indgå i rettens vurdering, men erstatter den ikke.
Et skønstema skal derfor holde faktiske forudsætninger, faglige spørgsmål og juridiske standpunkter adskilt. En påstand om, at sælger har skjult en skade, bliver ikke et fastslået faktum ved at blive skrevet ind i indledningen. Hvis parterne er uenige om en forudsætning, skal den ikke skjules inde i spørgsmålet som noget allerede bevist.
Hvor præcist skal rammen beskrives?
Den juridiske vejledning beskriver skønstemaet som konkrete spørgsmål med en indledende angivelse af rammerne eller baggrunden. Spørgsmålene skal være klare, neutrale, relevante og omfattet af den særlige sagkundskab. Det er en afgrænsning af bevisopgaven, ikke en opfordring til at indsætte hele partens argumentation.
I en boligvurdering kan tidspunktet være centralt. Et spørgsmål om værdien ved overtagelsen er ikke nødvendigvis det samme som et spørgsmål om værdien efter en senere ombygning. Tilsvarende bør en henvisning til et fotografi eller en rapport gøre det muligt at finde netop det forhold, der ønskes vurderet. Det hjælper læseren med at forstå, hvilke oplysninger svaret hviler på.
Et fiktivt eksempel er spørgsmålet: »Hvilke forhold kan efter undersøgelsen forklare den beskrevne skade i rum A?« Det retter sig mod en faglig vurdering. Formuleringen »Hvorfor er sælger ansvarlig for skaden?« forudsætter derimod både et ansvar og en retlig vurdering. Eksemplet illustrerer forskellen; den konkrete formulering skal stadig passe til rettens beslutning og skønsmandens fagområde.
Er der krav om en bestemt blanket?
Ja. Den gældende bekendtgørelse om syn og skøn kræver som udgangspunkt, at Domstolsstyrelsens blanket bruges til spørgsmål og svar. Blanketten skal sendes digitalt. Dokumentets funktion og de tilladte spørgsmål ændres ikke af, at parterne bruger en fælles formular.
Retten kan fravige blanketkravet i den enkelte sag, hvis en part ikke har mulighed for at modtage eller fremsende blanketten digitalt. Retten kan også bestemme en anden måde at sende blanketten på. Det er konkrete undtagelser, som retten træffer beslutning om; en part kan ikke frit erstatte formularen med sit eget dokument.
Kan skønstemaet udvides efter besvarelsen?
Efter erklæringen kan parterne efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål. De skal sendes til retten og modparten inden den frist, retten fastsætter. Retten afgør, om de skal besvares skriftligt i en supplerende erklæring eller mundtligt i et retsmøde.
Supplerende spørgsmål er derfor ikke blot en privat fortsættelse af kontakten med skønsmanden. Også den videre opgave er underlagt rettens ramme. Hvis et svar er uklart, bør det præciseres, hvilket spørgsmål og hvilken del af svaret der ønskes uddybet.
Ved gennemgangen er de centrale dokumenter det indleverede skønstema, relevante bilag, rettens beslutninger og skønserklæringen. Sammenhold spørgsmål og svar punkt for punkt. Så bliver det synligt, hvad der faktisk er undersøgt, hvad der alene er forudsat, og hvilke spørgsmål om parternes rettigheder retten fortsat skal afgøre.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven: spørgsmål, skønsmænd og erklæringer
- Bekendtgørelse om anvendelse af blanketter ved syn og skøn
- Den juridiske vejledning: Skønstemaets definition og afgrænsning
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: