Forside » FAQ » Hvilke dokumenter skal jeg sende for at få lavet et skøde?

Hvilke dokumenter skal jeg sende for at få lavet et skøde?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Mange tror, at man skal finde en masse dokumenter frem for at få lavet et skøde. Det kan virke uoverskueligt, og det er en af grundene til, at nogle udskyder processen. Heldigvis gør vi det enkelt for dig.

Hos Skøde Centret skal du som udgangspunkt ikke sende os nogen dokumenter. Vi har adgang til de nødvendige oplysninger i offentlige registre som Tingbogen og BBR-registret. Det betyder, at vi selv kan hente de oplysninger, vi skal bruge for at udarbejde skødet korrekt.

Der er dog enkelte undtagelser:

  • Ved skilsmisseskøde skal vi bruge en kopi af skilsmissebevillingen eller dommen, hvis det er en skilsmissedom. Dette er nødvendigt for at dokumentere, at I er blevet skilt.
  • Ved dødsboskøde skal vi bruge en kopi af skifteretsattesten, som dokumenterer, hvem der er arving(er) og dermed kan overtage ejendommen.

Vi giver dig naturligvis besked med det samme, hvis vi har brug for at du sender disse dokumenter. I langt de fleste sager går det dog helt uden, at du skal finde noget frem selv.

Skøde Centret kan hjælpe med skøde og tinglysning

Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i skødeskrivning og tinglysning i Danmark. Vi hjælper med at få ejerforholdene ændret korrekt i tingbogen ved interne ejendomsoverdragelser.

For interne ejendomsoverdragelser udarbejder Skøde Centret både den skriftlige overdragelsesaftale og sørger for den digitale tinglysning. Arbejdet udføres på fast pris og er dækket af professionel ansvarsforsikring hos Lloyds Bruxelles.

Se alle Skøde Centrets priser og skødeydelser →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top