Forside » FAQ » Hvor lang tid tager det at få lavet og tinglyst et skøde?

Hvor lang tid tager det at få lavet og tinglyst et skøde?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Når du står i en situation, hvor en ejendom skal overdrages mellem ægtefæller, samlevere eller familiemedlemmer – fx i forbindelse med skilsmisse, dødsfald eller gave – kan det være hensigtsmæssigt at vide, hvor hurtigt du kan forvente, at skødet bliver lavet og tinglyst.

Hurtig sagsbehandling er muligt

Når du bestiller en skødepakke hos os, kan vi som regel udarbejde skødet og overdragelsesaftalen fra dag til dag, forudsat at vi har de nødvendige oplysninger. Vi henter selv oplysninger i fx tingbogen og BBR, så du ikke behøver sende os noget, medmindre der er tale om særlige situationer som fx skilsmisse eller dødsfald.

Du modtager udkastet til skødet og overdragelsesaftalen på mail og kan gennemgå det i ro og mag. Når skødet er godkendt, skal det underskrives online med MitID.

Bankgodkendelse og tinglysning

Hvis der medvirker en bank – fx hvis ejendommen er belånt – skal banken også godkende overdragelsen, før skødet kan sendes til tinglysning.

Det er ofte her, processen kan trække lidt ud, især hvis én af parterne er på ferie, eller banken har intern sagsbehandlingstid.

Når alle har underskrevet, sender vi skødet til tinglysning. Selve tinglysningen tager normalt op til en uges tid, men i de fleste tilfælde går det hurtigere. Du kan læse mere om, hvordan tinglysningen foregår, i vores artikel om digital tinglysning.

Tidsforløb i praksis

Her er et typisk tidsforløb, når du bruger Skøde Centret:

  • Udarbejdelse af skøde: samme dag eller dagen efter bestilling
  • Underskrift med MitID og evt. bankgodkendelse: 1-5 hverdage
  • Tinglysning: op til 1 uge

Skøde Centret kan hjælpe med skøde og tinglysning

Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i skødeskrivning og tinglysning i Danmark. Vi hjælper med at få ejerforholdene ændret korrekt i tingbogen ved interne ejendomsoverdragelser.

For interne ejendomsoverdragelser udarbejder Skøde Centret både den skriftlige overdragelsesaftale og sørger for den digitale tinglysning. Arbejdet udføres på fast pris og er dækket af professionel ansvarsforsikring hos Lloyds Bruxelles.

Se alle Skøde Centrets priser og skødeydelser →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top