Forside » Dødsboskøde » Skifteretsattest ved privat skifte: Hvordan bruges den?

Skifteretsattest ved privat skifte: Hvordan bruges den?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

En skifteretsattest ved privat skifte viser, at skifteretten har udleveret dødsboet til arvingerne, og hvem arvingerne er. Attesten giver dem rådighed over boets aktiver i fællesskab. Den fordeler ikke arven, gør ikke kontaktpersonen til enebeslutter og overfører ikke i sig selv en ejendom til en bestemt arving.

Resumé af artiklen:

En skifteretsattest ved privat skifte viser, hvem der råder over dødsboet. Den gør ikke kontaktpersonen til enebeslutter og overfører ikke i sig selv en ejendom til en arving.

  • Hvad attesten dokumenterer
  • Hvem der skal underskrive
  • Hvornår en skiftefuldmagt kan bruges
  • Hvorfor fast ejendom kræver et skøde
  • Hvad der skal afklares før fordelingen

Hvad dokumenterer attesten ved privat skifte?

Skifteretten udsteder attesten, når den har godkendt, at boet kan behandles som privat skifte. Attesten udstedes til arvingerne og er deres dokumentation for, at boet er udleveret til dem. Den kan derfor bruges over for eksempelvis banker og andre, der skal kontrollere, hvem der må råde over boets værdier.

Attesten skal læses sammen med skifterettens øvrige oplysninger om boet og eventuelle fuldmagter. Den dokumenterer skifteformen og arvingernes stilling, men den afgør ikke, hvem der til sidst skal have de enkelte aktiver. Du kan læse mere om hvad en skifteretsattest er og om det overordnede forløb ved privat skifte.

Hvem kan handle på boets vegne?

Udgangspunktet i dødsboskiftelovens § 26 er, at arvingerne råder over boets aktiver i forening. Er der flere arvinger, skal de derfor handle sammen, medmindre en eller flere af dem har givet en gyldig fuldmagt til en anden.

Den person, som står som boets kontaktperson, modtager normalt skifterettens meddelelser og skifteretsattesten. Rollen giver ikke automatisk kontaktpersonen ret til at træffe beslutninger alene. Uden en skiftefuldmagt skal alle arvinger som udgangspunkt underskrive boets dokumenter. En fuldmagt kan begrænses til bestemte opgaver, så dens ordlyd skal passe til den handling, der skal udføres.

Hvordan bruger I attesten i praksis?

Attesten er startpunktet for arvingernes fælles administration af boet. Et sikkert dokumentforløb kan opdeles sådan:

  1. Kontrollér, at alle arvinger er angivet korrekt, og at attesten vedrører det rigtige dødsbo og privat skifte.
  2. Aftal, om alle arvinger skal underskrive, eller om bestemte opgaver skal udføres efter fuldmagt. Afgræns fuldmagten til de nødvendige handlinger.
  3. Vis attesten og eventuelle fuldmagter til den bank, myndighed eller aftalepart, der skal kontrollere rådigheden. Arvingerne skal bruge deres egen legitimation og adgang; afdødes MitID og tidligere fuldmagter kan ikke bruges efter dødsfaldet.
  4. Skab overblik over boets aktiver, krav og forpligtelser, før værdier sælges eller fordeles. En attest er ikke bevis for, at boets økonomi er endeligt afklaret.
  5. Gem aftaler, underskrifter og kvitteringer, og kontrollér bagefter, at den ønskede ændring faktisk er registreret hos den relevante part.

Rækkefølgen gør det lettere at skelne mellem retten til at administrere boet og den senere beslutning om, hvem der skal modtage et aktiv. Det skel er især vigtigt, når boet ejer fast ejendom.

Hvornår kræver fast ejendom et andet dokument?

Hvis afdøde står registreret med personnummer som ejer i Tingbogen, ændres den registrerede adkomst normalt automatisk til ”Boet efter” afdøde. Denne registrering skal være på plads, før ejendommen sælges eller overdrages videre. Skifteretsattesten dokumenterer arvingernes ret til at handle for boet, men den erstatter ikke skødet til den nye ejer.

Ved et almindeligt privat skifte bruges et endeligt skøde til overdragelsen. Skal en eller flere arvinger overtage ejendommen, angives de som købere, mens de øvrige arvinger tiltræder på boets side. Ved salg til en udenforstående er køberen den nye ejer, men boets underskrifter og bemyndigelser skal stadig være på plads. Læs den særskilte forklaring om skøde ved privat skifte.

Attesten, fuldmagten og skødet løser dermed tre forskellige opgaver: Attesten viser, hvem arvingerne er, fuldmagten viser, hvem der må handle for hvem, og skødet gennemfører selve ejerskiftet.

Hvordan adskiller fuldmagterne sig ved tinglysning?

En almindelig skiftefuldmagt kan ikke registreres som fuldmagt hos Tinglysningsretten. Ved en digital anmeldelse kan alle arvinger underskrive selv, eller den person, der skal underskrive på andres vegne, kan bruge en særskilt tinglysningsfuldmagt. Dokumenterne skal derfor vælges efter både handlingen og den myndighed, der skal modtage dem.

En arving kan ikke bruge en skiftefuldmagt til at repræsentere boet ved sin egen overtagelse af boets ejendom. Her skal boets øvrige underskrifter eller en anden gyldig bemyndigelse håndteres særskilt. Det forhindrer, at samme person både optræder som køber og bruger en almindelig skiftefuldmagt til at underskrive på sælgersiden.

Illustrativt eksempel med fiktive personer: Tre søskende er arvinger, og den ene er kontaktperson med fuldmagt til en række praktiske opgaver. Hvis kontaktpersonen selv skal overtage huset, er den almindelige skiftefuldmagt ikke tilstrækkelig til at repræsentere de andre arvinger i netop denne overdragelse. Skødet og bemyndigelsen til tinglysningen skal tilrettelægges særskilt.

Hvad skal være afklaret før boet deles?

Når skifteretsattesten sendes, sørger skifteretten for et proklama, hvor kreditorerne som udgangspunkt får otte uger til at anmelde deres krav. Ikke alle krav bortfalder, hvis de ikke anmeldes inden fristen. Arvingerne bør derfor ikke behandle fristens udløb som en garanti for, at enhver mulig forpligtelse er væk.

En arving kan kræve, at boets aktiver ikke deles, før boets gæld er betalt eller sikret. Viser det sig, at boet muligvis ikke kan betale sine forpligtelser, skal skifteretten kontaktes straks. Det samme gælder, hvis arvingerne ikke længere kan blive enige om administrationen og fordelingen, fordi privat skifte bygger på, at de kan handle sammen.

Før den endelige fordeling bør I derfor kontrollere:

  • at alle kendte aktiver og forpligtelser er medtaget
  • at frister og uafklarede krav er håndteret
  • at alle nødvendige arvinger har godkendt dispositionen
  • at fuldmagten dækker den konkrete handling
  • at et eventuelt skøde er underskrevet og registreret korrekt

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på dødsboskifteloven i den gældende version på Retsinformation og Danmarks Domstoles aktuelle vejledning om privat skifte. Oplysningerne om fast ejendom og fuldmagter følger Tinglysningsrettens vejledning om skifteretsattest ved fast ejendom. Kilderne er kontrolleret den 16. juli 2026.

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top