Hvem arver dig, hvis du ikke har børn?

Af Skøde Centret

Hvis du dør uden ægtefælle og uden børn, går arven ikke til tilfældige. Den følger en fast rækkefølge i loven. Her får du overblikket – med klare eksempler, skatteprocenter, hvad der sker uden arvinger, og hvordan du laver et testamente, der minimerer konflikter.

Hvad betyder forældrelinien i arveretten?

Når du ikke efterlader dig ægtefælle eller børn, peger arveloven på forældrelinien. Det betyder, at dine forældre står først i køen og som udgangspunkt deler arven ligeligt. Er én af dem død, går den afdødes halvdel videre til den afdøde forælders efterkommere – typisk dine søskende. Er begge forældre døde, går arven til søskende. Er en søskende død før dig, træder deres børn (niecer og nevøer) i deres sted.

Halvsøskende arver også, men kun i den linje, hvor de er i familie med dig. Har I samme mor, arver halvsøskende i din mors linje – og tilsvarende for fars linje. Fuld­søskende kan arve i begge linjer og vil derfor ofte få en større samlet andel end halvsøskende.

Ingen i forældrelinien er tvangsarvinger. Du kan derfor ved testamente frit bestemme, hvem der skal arve – også uden for familien. Uden testamente følger arven lovens rækkefølge.

Afgifterne varierer. Din ægtefælle (hvis du havde en) betaler 0 % i boafgift. Børn og forældre betaler 15 % efter et bundfradrag (beløbet reguleres årligt). Søskende, niecer/nevøer og mere fjerne slægtninge betaler ud over boafgiften en tillægsboafgift, så den samlede sats ender på 36,25 % af det, der er tilbage efter bundfradrag.

Kort sagt: Uden ægtefælle og børn deles din arv efter forældrelinjerne – og reglerne om “at træde i afdødes sted” sikrer, at værdierne følger slægten videre.

Hvordan fordeles arven mellem søskende og halvsøskende?

Her er nøglen: Arven deles i to lige store “halvdele” – én til mors linje og én til fars linje. I hver linje fordeles der mellem den pågældende forælders efterkommere. Fuld­søskende tæller i begge linjer, halvsøskende kun i den linje, de deler med dig.

Hvad sker der, hvis der slet ikke er arvinger?

Hvis der ikke findes arvinger i forældrelinien, søger arveloven videre ud i familien – men kun i et begrænset omfang. Næste trin er bedsteforældrenes linjer. Arven deles i to: én halvdel til mors forældrelinje, én halvdel til fars forældrelinje. Er bedsteforældre døde, går arven til deres efterkommere – det vil sige mostre, fastre, onkler og i sidste række fætre og kusiner.

Vigtigt: Arveretten stopper ved bedsteforældre og deres efterkommere. Oldeforældre arver ikke. Findes der slet ingen arvinger i disse linjer (og der ikke er oprettet testamente), går arven til staten. Midlerne går herefter til almennyttige formål via statens ordninger.

Boafgiften er her væsentlig. Onkler, tanter, fætre og kusiner betaler den høje sats på samlet 36,25 % efter bundfradrag. Vil du hellere begunstige nære venner eller velgørende foreninger, kræver det et testamente – ellers styrer arveloven automatisk fordelingen.

Derfor kan det være klogt at overveje et testamente tidligt, hvis du ikke har børn og ønsker, at dine værdier får et bestemt formål.

Hvordan laver du et gyldigt testamente i praksis?

Start med at afklare, hvad du vil opnå: Hvem skal arve, hvad skal de arve, og skal noget være særeje? Husk, at forældrelinien ikke er tvangsarvinger – du kan derfor frit disponere over hele arven. Et testamente skal opfylde formkrav for at være gyldigt.

Der findes grundlæggende to veje: notartestamente og vidnetestamente. Ved notartestamente underskriver du foran en notar i byretten, som registrerer dokumentet. Ved vidnetestamente underskriver du for to uvildige vidner, der kender indholdets betydning, men ikke behøver kende detaljerne. Læs om fordele og ulemper ved vidnetestamente.

Efter vores faglige vurdering er et notartestamente næsten altid det klogeste valg, fordi det er sværere at tilsidesætte og let at finde, når dødsboet behandles.

• Skriv dine ønsker klart: arvinger, beløb/procenter og specifikke genstande.
• Overvej særeje, hvis arven skal beskyttes ved modtagers skilsmisse.
• Gennemgå boafgift: Hvem betaler 15 %, og hvem betaler 36,25 %?
• Vælg form: notar eller vidner – og sørg for korrekt underskrift.
• Opdater ved livsændringer: nyt ægteskab, børn, køb/salg af bolig eller arv.

Gem en kopi sikkert, og fortæl mindst én betroet person, at testamentet findes. Det øger chancen for en smidig behandling af dødsboet.

Hvilke konflikter opstår typisk – og hvordan undgår du dem?

De fleste konflikter bunder i uklarheder. Utydelige formuleringer, “glemte” arvinger eller uigennemtænkte procenter skaber tvivl – særligt når der både er fuld- og halvsøskende. Misforståelser om gaver i levende live kan også give strid, fordi de kan tælle som arveforskud. Og når der indgår fast ejendom, opstår ofte uenighed om, hvem der må blive boende, eller hvordan huset skal sælges.

Du forebygger meget med et præcist testamente og en plan for de praktiske skrift i boet. Når du dør, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Den giver arvinger ret til at disponere over boet – for eksempel at sælge boligen. Beslut tidligt, om boet skal skiftes privat eller ved bobestyrer, og aftal, hvordan værdier skal værdiansættes.

• Testamente uden klart sprog eller uden korrekt underskrift.
• Ubalancerede fordelingen mellem forældrelinjerne, når både fuld- og halvsøskende findes.
• Oversete arveforskud og gaver, der burde udlignes.
• Manglende plan for boligen: brugsret, salg eller udlodning i sameje.
• Afgiftschok, fordi fordelingen ikke tog højde for 36,25 % til fjernere arvinger.

Tænk også på tidsplan og praktiske opgaver: tømning af bolig, forsikringer og regninger i dødsboet. En realistisk plan – og klare ord i testamentet – er den bedste kur mod tvister, lange sagsforløb og unødige udgifter.