Når en nærtstående dør, kan det virke uoverskueligt pludselig at stå med både sorgen og de praktiske detaljer. Én af de første bekymringer er ofte de regninger, der fortsat tikker ind, mens afdødes bankkonti er spærret. Denne artikel giver dig et overblik over, hvordan du kan gribe processen an, så hverken boets økonomi eller dine nerver løber løbsk.
Derfor spærres kontoen – og hvad betyder det for dig?
Banken får som udgangspunkt besked om dødsfaldet, så snart dødsattesten er registreret. Herfra fryses al aktivitet på afdødes konti. Hævekort virker ikke længere, og alle automatiske betalinger stopper. Formålet er at sikre, at boets midler bevares, indtil det er afklaret, hvem der har ret til dem.
For dig som efterladt betyder spærringen, at husleje, forsyningsselskaber og andre løbende udgifter ikke længere bliver betalt fra afdødes konto. Du hæfter dog ikke personligt for disse regninger i den periode, kontoen er låst. Det kan give lidt ro, men det er stadig en god idé at skaffe sig et overblik, så regningerne ikke hober sig op og bliver til dyre rykkere.
Det er typisk banken, der kontakter den nærmeste pårørende for at gennemgå kontooverblik og stillestående betalinger. Her får du mulighed for at flytte fællesudgifter over på dine egne konti eller oprette midlertidige betalingsaftaler, hvis der er brug for det. Du kan også bede om at få et kontoudtog, som viser alle tilbagevendende posteringer – et praktisk redskab til at fange skjulte abonnementer, streamingtjenester eller medlemskaber, som ellers let flyver under radaren.
Sådan får du adgang til boets penge
Før der kan betales noget som helst fra boets midler, kræver banken dokumentation for, at du er bemyndiget til at handle på boets vegne. Det sker i form af en skifteretsattest, der udstedes af skifteretten. Når den foreligger, kan banken åbne en særskilt bokonto, hvorfra regninger betales, og eventuelle indtægter indsættes. Du kan læse mere om, hvad en skifteretsattest er.
Mange tror, at processen automatisk sætter alt i stå, men du kan faktisk nå langt ved hurtigt at:
- kontakte kreditorer og oplyse om dødsfaldet
- anmode om rentestop eller betalingshenstand, så renter ikke løber videre
- samle fakturaer og regninger ét sted, f.eks. i en delt mappe i skyen
Vi oplever ofte, at et tidligt overblik over boets faste udgifter giver en roligere sagsgang. Vores faglige holdning er derfor, at en simpel betalingsplan, udarbejdet allerede før bankmødet, kan spare både tid og penge.
Prioriter dine første skridt som efterladt
Når spærringen er konstateret, er det oplagt at tage hul på de regninger, der bedst kan tåle at vente, og dem der kræver hurtig handling. En praktisk prioritering kunne se sådan ud:
- Livsnødvendige udgifter: varme, el, vand og husleje.
- Abonnementer og medlemskaber: mobil, internet, avis, fitness mv.
- Forsikringer: indboforsikring, bilforsikring, eventuelle rejseforsikringer.
- Offentlige ydelser og licenser: licensafgifter, evt. licenser knyttet til erhverv.
- Personlige løbende aftaler: streamingtjenester, aviser, foreningskontingenter.
Det er værd at overveje at opsige eller sætte disse aftaler i bero, hvis de ikke længere har relevans for boet. Du kan som regel gøre det online eller ved at sende en kopi af dødsattesten som dokumentation. Vær opmærksom på bindinger og opsigelsesvarsler – særligt fitnesscentre og avisabonnementer har ofte en restperiode, der kan forkortes, hvis du kontakter dem skriftligt.
Når boet skiftes privat, er det dig som arving, der står for at opsige og afmelde aftalerne. Ved offentligt skifte varetager bobestyreren typisk disse opgaver. Uanset formen er det en fordel at gemme kvitteringer for opsigelser og afmeldinger; de er gode at have, hvis der senere opstår spørgsmål om betalinger eller bindingsperioder.
Når I er flere arvinger – gode aftaler giver færre konflikter
Er I flere arvinger, kan det være fristende at lade en enkelt person ordne regningerne, men det kan give gnidninger, hvis kommunikationen glipper. Overvej i stedet at aftale klare roller og lave en fælles mappe eller kontooversigt, alle kan få adgang til. På den måde sikrer I, at alle er opdaterede på, hvilke udgifter der er betalt, og hvilke der mangler.
Hvis boet efter den ene ægtefælle ønskes behandlet som uskiftet bo, skal I være enige om, hvordan de løbende regninger fortsat håndteres fra fælleskontoen. Her kan gennemsigtighed i budgettet og åbne dialoger om privatforbrug forebygge konflikter – især hvis den længstlevende fortsat bor i fællesboligen.
Indgår fast ejendom i boet, er det desuden klogt at se på, hvilke forbrugsudgifter der løber videre, indtil huset er solgt eller overtaget.
Ved at have en åben dialog om betalingerne fra start, holde styr på dokumentationen og fordele ansvaret rimeligt undgår I misforståelser – og kan i stedet bruge kræfterne på de beslutninger, der virkelig betyder noget i den nye livssituation.
