Papirløs skilsmisse: Sådan overdrages boligen korrekt

Af Skøde Centret

Hvad sker der ved papirløs skilsmisse som ugifte?

Går I fra hinanden som ugifte, er der ingen ”automatisk” bodeling, ingen bevilling og ingen skifteret, der ordner det for jer. Alligevel er der faste spilleregler for bolig, gæld, lejemål, børn og papirer. Her får du overblikket – i et sprog, der er til at forstå.

Hvad betyder papirløs skilsmisse for jeres økonomi?

Som ugifte samlevende findes der ikke et fælles ”bo”, der skal deles efter loven. Udgangspunktet er enkelt: Hver tager sit. Det, du ejer, beholder du. Det, I ejer sammen, er fælleseje i civilretlig forstand (sameje), og den værdi skal I forholde jer til i fællesskab. Har I eksempelvis købt bolig, bil eller indbo sammen, ejer I hver jeres andel – typisk i lige dele, medmindre noget andet fremgår af papirerne eller kan dokumenteres.

Der er ikke en lovbestemt ligedeling som ved ægteskab. Men I kan naturligvis lave jeres egne aftaler, så længe de er klare og kan dokumenteres. Særlige kompensationskrav kan i enkelte situationer komme på tale, hvis den ene har betalt væsentligt mere til et aktiv, som den anden får en del af – men det beror på konkrete beviser og aftaler. Derfor er det altid en fordel, at større dispositioner – udbetaling, forbedringer og fordeling – er skrevet ned, mens I er enige.

Hvis I er uenige, handler det ofte om at få styr på dokumentation: kvitteringer, kontoudtog, købsaftaler og lånedokumenter. Det gør samtalen mere objektiv og mindsker risikoen for konflikter. Vil du dykke ned i, hvordan man griber opgøret praktisk an, kan du læse vores gennemgang af bodeling for samlevende, hvor principperne er forklaret trin for trin og med fokus på at undgå unødige omkostninger.

Hvordan fordeler I bolig, bil og opsparing i praksis?

Start med at adskille tre ting: Hvad ejer du selv, hvad ejer din (tidligere) samlever selv, og hvad ejer I i fællesskab. For bolig og bil er udgangspunktet de formelle papirer: Hvem står på skødet eller registreringsattesten? Ved fælles ejerskab skal I beslutte, om én køber den anden ud, eller om aktivet skal sælges. Et køb ud af den anden forudsætter en klar aftale om pris, overtagelsesdato, fordeling af udgifter indtil overtagelse – og ved bolig også bankens godkendelse af den fremtidige finansiering.

Har I en skriftlig aftale fra før eller under samlivet – for eksempel en samejeoverenskomst – følger I den. Den kan beskrive fordelingsnøgler, hvem der kan overtage ved brud, og hvordan prisen fastsættes. Mangler der en aftale, bruger man udgangspunktet: Hver sin andel og de vilkår, I nu kan blive enige om. I praksis løser mange det ved at få indhentet et par uafhængige ejendomsmæglervurderinger og lægge en gennemsnitlig markedspris til grund. Det er ikke et lovkrav – men det giver ro i maven og et forhandlingsfast udgangspunkt.

Opsparing følger ejerforholdet. Står kontoen i dit navn, er midlerne dine. Fælleskonti deles som udgangspunkt efter ejerandele eller efter, hvad I kan dokumentere, I hver har indsat. For fast ejendom kan du finde yderligere overvejelser om købsformer, hæftelse og praktiske skridt i vores guide om ugifte samlevende og fast ejendom, hvor vi gennemgår de typiske scenarier.

Hvad med gæld, lån og kaution – hvem hæfter?

En typisk faldgrube, vi oplever i praksis, er, at par laver en intern aftale om, at ”den ene tager hele lånet”, men glemmer, at banken ikke er bundet af jeres indbyrdes aftale. Har I underskrevet et lån sammen, hæfter I som udgangspunkt begge for hele restgælden over for kreditor – også efter et brud. Først når banken skriftligt frigiver den, der ønsker at udtræde, slipper vedkommende ansvaret. Det kræver normalt kreditvurdering og ofte nye lånedokumenter.

Skal én overtage boligen alene, er rækkefølgen derfor vigtig: Enighed om vilkår → bankens accept og eventuel gældsovertagelse eller omlægning → tinglysning af nyt skøde. Uden bankens ”ja” risikerer I, at den fraflyttede stadig hænger på lån og kaution – og at overdragelsen går i stå. Overvej også, om der er pantbreve, ejerpantebreve eller sikkerheder hos andre långivere, der skal håndteres.

Ved boligfinansiering er det som regel nødvendigt at dokumentere, at den, der bliver boende, kan bære økonomien alene. Processen er ikke juridisk kompliceret, men kræver korrekt rækkefølge og rene papirer. Læs mere om, hvad banken typisk kræver, når en samlever vil overtage realkreditlånet alene, herunder de praktiske trin, der gør tinglysningen smidig.

Skal I ændre skøde, forsikringer og testamenter efter bruddet?

Ved ejerskifte af bolig mellem ugifte kræver overdragelsen en klar aftale, et korrekt udarbejdet skøde og tinglysning. Et skøde dokumenterer, hvem der ejer – og uden et tinglyst skøde står tingbogen stadig med jer begge. Samtidig skal finansieringen følge med: banken skal acceptere, at én står alene, eller at lån omlægges. Processen er mest smidig, når I får styr på rækkefølgen og papirerne fra start.

Ud over skødet er der to punkter, som ofte overses: forsikringer og begunstigelser samt testamenter. Som ugifte arver I ikke automatisk hinanden. Har I ønsket at sikre hinanden, er det typisk sket via testamente og begunstigelser på livsforsikringer og pension. Efter et brud bør I aktivt tage stilling til, om begunstigelser skal ændres eller fjernes, og om et testamente skal tilbagekaldes eller skrives om. Du kan få overblik over dine muligheder i vores guide om arveret for ugifte samlevende, hvor vi forklarer de praktiske alternativer.

Når I er enige om ejerændringen, kan I læse, hvad et skøde ved samlivsophør bør indeholde, og hvilke trin i tinglysningen, der typisk forlænger sagsbehandlingstiden, hvis de overses.

Hvad gælder for børn, bopæl og samvær efter et brud?

Har I fælles børn, fortsætter fælles forældremyndighed som udgangspunkt efter et brud. I skal derfor tage stilling til bopæl (hvor barnet har sin folkeregisteradresse), samværsordning og de praktiske rammer om hverdagen. Målet er en ordning, der passer til barnets behov – ikke de voksnes skemaer. Aftaler I en løsning, bør den skrives ned, så I undgår misforståelser senere.

Ved uenighed kan I få rådgivning, konfliktmægling og myndighedsafgørelser hos Familieretshuset. De ser først på, om I kan finde en løsning gennem dialog. Hvis ikke, kan der træffes afgørelse om bopæl og samvær. Vær opmærksom på, at børnebidrag afhænger af samværsomfang, indkomst og særlige udgifter. Samtidig skal I tænke praktiske detaljer ind: transport mellem hjemmene, ferier, højtider og udgifter til fritidsaktiviteter.

• Hvem har bopælen, og hvordan ser hverdagsrytmen ud?
• Hvilket samvær er realistisk, når arbejdstider og afstande tæller?
• Hvordan fordeler I skole, institution, læge og fritid?
• Hvem betaler hvad – og hvordan afregner I?

Det er sjældent én beslutning, der bærer det hele. Det er helheden. Derfor kan det være klogt at starte med en midlertidig ordning og justere efter nogle uger, når I kan se, hvad der fungerer i praksis. Jo mere konkret, jo færre konflikter – og jo mere ro for barnet.