En fremtidsfuldmagt er frivillig, også når du er gift. Den er relevant, hvis du vil give din ægtefælle en klar og dokumenterbar ret til at repræsentere dig i bestemte økonomiske eller personlige forhold, hvis du senere ikke selv kan. Ægteskabet giver ikke en generel fuldmagt; loven rummer kun en snæver nødregel for dispositioner, som ikke kan udsættes.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
En fremtidsfuldmagt er frivillig for ægtefæller, men ægteskabet giver ikke en generel ret til at handle på hinandens vegne. Hver af jer kan derfor have brug for sin egen fuldmagt, hvis I vil bestemme, hvem der skal repræsentere jer ved senere sygdom eller svækkelse.
- Hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sin egen formue.
- Den lovbestemte nødkompetence er snæver og erstatter ikke en bred fuldmagt.
- Fuldmagten kan omfatte økonomiske, personlige eller nøje udvalgte forhold.
- En anden person kan indsættes som afløser ved sygdom eller interessekonflikt.
- Uden fuldmagt kan en pårørendeattest eller et værgemål kun løse bestemte behov.
Hvad må din ægtefælle allerede gøre?
Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold § 1 råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue. At I har delingsformue, eller at den ene skal samtykke til visse dispositioner over familiens helårsbolig, gør derfor ikke den ene til den andens repræsentant. Samtykke til en disposition og ret til at underskrive på ejerens vegne er to forskellige funktioner.
Loven har en begrænset nødregel, mens samlivet består. Er din ægtefælle på grund af fravær eller sygdom forhindret i at varetage sine interesser, kan du under bestemte betingelser foretage dispositioner, som ikke kan udsættes uden ulempe. Afhændelse eller pantsætning kræver, at det er uomgængeligt nødvendigt for familiens underhold, og fast ejendom kræver desuden tilladelse. Reglen gælder ikke, hvis en anden allerede er bemyndiget. Den er derfor ikke en planlagt løsning til almindelig eller længerevarende administration.
Hvornår udfylder fuldmagten et reelt hul?
En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller præcist udvalgte opgaver. Det kan eksempelvis være bankforretninger, aftaler, salg eller belåning af fast ejendom og kontakt med offentlige myndigheder. Din ægtefælle kan kun repræsentere dig på de områder, som teksten faktisk omfatter.
Fuldmagten ligger uvirksom, mens du selv kan varetage dine forhold. Den får først virkning, når Familieretshuset efter en konkret vurdering sætter den i kraft. Selv efter ikraftsættelsen mister du ikke automatisk din egen ret til at handle, og din ægtefælle kan ikke bruge fuldmagten til at tilsidesætte en beslutning, du fortsat selv kan træffe.
Illustrativt eksempel: Anne ejer familiens hus og en investeringskonto, mens Bo ejer andre aktiver. Hvis Anne efter en sygdom ikke længere kan varetage sine økonomiske forhold, giver ægteskabet ikke i sig selv Bo en generel ret til at disponere over hendes hus eller konto. En aktiveret fremtidsfuldmagt, som dækker hendes økonomiske forhold, kan give ham den nødvendige repræsentationsret inden for fuldmagtens rammer.
Skal I oprette én eller to fuldmagter?
En fremtidsfuldmagt er personlig. Hvis I begge ønsker, at den anden skal kunne handle ved senere sygdom eller svækkelse, skal I derfor oprette hver jeres fuldmagt. Hver af jer kan kun have én fremtidsfuldmagt registreret ad gangen, men den kan udpege en eller flere personer og dække flere områder.
Når du vælger din ægtefælle som fremtidsfuldmægtig, bør teksten tage stilling til tre særskilte spørgsmål:
- Skal din ægtefælle kunne varetage alle økonomiske og personlige forhold eller kun bestemte opgaver?
- Skal andre handle sideordnet med din ægtefælle, hver for sig eller kun i forening?
- Hvem skal være subsidiær fuldmægtig, hvis din ægtefælle bliver syg, ikke ønsker hvervet eller ikke kan handle i en bestemt situation?
En subsidiær person er særlig relevant, når I er jævnaldrende, eller når samme hændelse kan gøre det vanskeligt for jer begge at handle. Valget skal fremgå klart af hver fuldmagt, så der ikke opstår tvivl om roller og rækkefølge.
Hvad betyder interessekonflikter mellem jer?
En ægtefælle med fremtidsfuldmagt skal handle i fuldmagtsgiverens interesse. Fuldmagten kan ikke bruges til at indgå en aftale med sig selv eller i en situation, hvor ægtefællernes interesser kan være modstridende. Et ønske om, at din ægtefælle skal kunne handle bredt, ophæver ikke denne grænse.
Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter skelner mellem egentlige interessekonflikter og dispositioner, hvor ægtefællernes interesser normalt er sammenfaldende. Ejer I eksempelvis en fast ejendom sammen, kan din ægtefælle som fremtidsfuldmægtig normalt medvirke til salg eller låneomlægning på dine vegne. Er din ægtefælle derimod selv modpart i en overdragelse fra dig, skal konflikten afklares, og en korrekt udpeget subsidiær fuldmægtig kan være nødvendig.
Hvad kan løse behovet uden fremtidsfuldmagten?
En almindelig fuldmagt kan være et alternativ til opgaver, som skal kunne udføres med det samme. Den har en anden funktion end en fremtidsfuldmagt, der er oprettet til en mulig senere svækkelse. Valget mellem fremtidsfuldmagt og generalfuldmagt afhænger derfor både af tidspunktet og af, hvilke opgaver der skal dækkes.
Hvis behovet først opstår, efter at din ægtefælle ikke længere kan oprette en fremtidsfuldmagt, kan én nær pårørende søge Familieretshuset om en attest. Attesten kan dække bestemte personlige forhold og almindelige betalinger til blandt andet bolig og forsyning. Den kan ikke udvides til alle økonomiske dispositioner og kan eksempelvis ikke bruges til investeringer eller til at oprette nye forsikringer og abonnementer.
Er attesten for snæver, kan et værgemål i stedet for en fremtidsfuldmagt blive relevant. Forskellen er især, at du med en fremtidsfuldmagt selv vælger repræsentanten og rammerne, mens et værgemål etableres gennem en offentlig proces, når betingelserne er opfyldt.
Hvornår skal I få fuldmagterne oprettet?
Du skal være fyldt 18 år og kunne forstå konsekvenserne, når du opretter fuldmagten. Det er derfor ikke nok at vente, til sygdommen har fjernet evnen til at handle fornuftsmæssigt. For ægtefæller, der begge ønsker ordningen, gennemfører hver person sit eget forløb:
- Fastlæg, hvem der skal være primær og eventuelt subsidiær fuldmægtig, og hvilke forhold fuldmagten skal omfatte.
- Opret og underskriv din egen fuldmagt digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret.
- Vedkend fuldmagten personligt hos en notar senest seks måneder efter den digitale oprettelse.
- Lad fuldmagten ligge uvirksom, indtil der eventuelt bliver grundlag for at søge om aktivering af fremtidsfuldmagten hos Familieretshuset.
Er du fritaget for Digital Post, findes der et papirbaseret forløb gennem Familieretshuset. Det ændrer ikke kravet om, at fuldmagten skal være dit eget ønske, og at du skal kunne forstå dens betydning ved oprettelsen.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på de gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger om ægtefællers råderet, fremtidsfuldmagter og alternativer ved senere svækkelse.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold og lov om fremtidsfuldmagter.
- Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter fra september 2025.
- Familieretshuset og Civilstyrelsen om oprettelse, ikraftsættelse, attest til nær pårørende og værgemål.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: