Der sker ikke automatisk en ligedeling, når ugifte samlevende går fra hinanden. I beholder som udgangspunkt det, I hver især ejer, mens fælles aktiver og forpligtelser skal opgøres efter ejerforhold, aftaler og dokumentation. For en fælles bolig skal I desuden holde den indbyrdes aftale, skødet og lånene adskilt.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Ugifte samlevende får ikke automatisk delingsformue, når samlivet slutter. I beholder som udgangspunkt det, I hver især ejer, mens fælles aktiver, fælles gæld og boligen skal afvikles efter ejerforhold, aftaler og dokumentation.
- År sammen eller fælles adresse skaber ikke automatisk en ligedeling.
- Ét fælles hus er et sameje, mens flere fælles aktiver kan udgøre et bo.
- En privat aftale, et nyt skøde og frigørelse fra lån er separate trin.
- Betalinger efter bruddet bør registreres efter periode, formål og betaler.
- Afslut med at kontrollere både adkomsten og långiverens skriftlige bekræftelse.
Hvorfor bliver jeres formuer ikke delt lige?
Ordet bodeling kan bruges som en praktisk betegnelse for den økonomiske oprydning efter et samlivsophør. Ugifte har imidlertid ikke den delingsformue, som kan gælde i et ægteskab. Det ændrer sig ikke alene, fordi I har boet sammen i mange år, haft fælles adresse eller delt de løbende udgifter.
Udgangspunktet er derfor, at du tager dine egne ejendele og penge med dig og fortsat hæfter for de forpligtelser, du selv har påtaget dig. Aktiver, I ejer sammen, og gæld, I begge har tiltrådt, skal behandles særskilt. En 50/50-fordeling er kun nærliggende, når den følger af det faktiske ejerforhold eller en aftale; den følger ikke automatisk af samlivet.
Hvordan fastlægger I ejerskab og indbyrdes krav?
Begynd med dokumenterne frem for med et samlet beløb, der skal deles. For fast ejendom viser Tingbogen den registrerede adkomst og ejerandel. For bil, indbo, opsparing og andre værdier kan købsaftaler, registreringer, kvitteringer, kontoudtog og skriftlige aftaler belyse ejerskabet. Lånedokumenterne viser samtidig, hvem kreditor kan rette sit krav mod.
Der findes ikke en automatisk familieretlig skæringsdag ved samlivsophør for ugifte. I kan vælge en opgørelsesdato, så værdier, saldi og overgangsudgifter måles på samme tidspunkt, men datoen ændrer ikke i sig selv ejerskab eller hæftelse.
Har den ene betalt til et aktiv, som den anden ejer, opstår der heller ikke automatisk en ejerandel. Et muligt kompensationskrav efter samlivsophør er et særskilt spørgsmål, som beror på aftalen, betalingernes formål, dokumentationen og de konkrete omstændigheder. Der findes ikke en generel formel, som omdanner alle betalinger til medeje eller et tilbagebetalingskrav.
Hvad kan I gøre med den fælles bolig?
Ejer I boligen sammen, har I normalt tre praktiske muligheder. Valget bør afklares, før I forsøger at lave en endelig økonomisk opgørelse:
- I kan sælge boligen og aftale salgsforløb, løbende betalinger og fordeling af nettoprovenuet efter ejerandele og dokumenterede indbyrdes poster.
- Den ene kan købe den anden samlever ud af huset. Det kræver blandt andet en aftalt værdi, en overdragelsesaftale, finansiering og et skøde.
- I kan fortsætte samejet i en periode. En skriftlig samejeoverenskomst om fast ejendom kan regulere brug, betalinger, vedligeholdelse, beslutninger, salg og en frist for at opløse samejet.
En samejeoverenskomst kan regulere jeres indbyrdes forhold, men den erstatter ikke et skøde, hvis ejerandelene skal ændres. Det samme gælder en privat aftale om, hvem der bliver boende: Flytning, adresseændring og betaling af flere boligudgifter ændrer ikke i sig selv den registrerede adkomst.
Illustrativt eksempel: I ejer hver halvdelen af huset. Den ene flytter, mens den anden betaler alle ydelser og forbrugsudgifter i fire måneder. Betalingerne gør ikke automatisk den betalende part til større ejer. De bør registreres i en overgangsopgørelse og vurderes efter det, I har aftalt, og udgiftens karakter. Hvis den ene derefter overtager huset ved skøde, er spørgsmålet om frigørelse fra lånet stadig ikke afgjort af skødet alene.
Hvornår er aftale, skøde og lån afsluttet?
En boligovertagelse kan være færdig på ét spor og uafsluttet på et andet. Kontrollér derfor fire forskellige slutpunkter:
- Den private opgørelse fastlægger pris, betaling, overtagelsesdag og eventuelle indbyrdes krav.
- Skødet gennemfører ejerændringen, så den nye adkomst kan registreres. Tinglysningsrettens vejledning om adkomst forklarer, at Tingbogen viser, hvem der er registreret som ejer.
- Lånedokumenterne og långiverens bekræftelse viser, hvem der hæfter efter overtagelsen.
- Den praktiske afvikling omfatter nøgler, forsikring, forbrug, løbende betalinger og en eventuel slutopgørelse.
Tinglysningslovens § 39 har et afgrænset spor, hvor en erhverver kan indtræde i pantegælden, og overdrageren kan blive frigjort, når alle lovens betingelser er opfyldt. I andre tilfælde får gældsovertagelsen først virkning for panthaveren ved en aftale med den nye ejer. I bør derfor ikke behandle et underskrevet skøde som dokumentation for, at en tidligere samlever er ude af lånet. Det særskilte spørgsmål er uddybet i artiklen om, hvad der sker med boliglånet, når ugifte går fra hinanden.
Hvordan fordeler I udgifterne efter bruddet?
Udgifter i overgangsperioden bør ikke samles i én upræcis post. Afdrag nedbringer gælden, renter og bidrag er finansieringsudgifter, forbrug knytter sig normalt til brugen, og vedligeholdelse kan bevare boligens værdi. Forskellene kan få betydning for jeres indbyrdes opgørelse, selv om kreditor fortsat kan kræve betaling efter låneaftalen.
Lav en løbende liste med beløb, betaler, periode, formål og bilag. Aftal også, om en betaling er foreløbig, endelig eller skal indgå i slutopgørelsen. Hvis én har boligen alene, bør I skrive, hvem der betaler hvilke poster, og hvornår ordningen ophører. Undlad at forudsætte, at alle udgifter automatisk skal deles lige.
Hvornår kan skifteretten hjælpe jer?
Ægtefælleskiftelovens § 1 giver skifteretten kompetence til at behandle opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør. Danmarks Domstole beskriver forskellen: Har I flere fælles rettigheder og forpligtelser, kan der være et bo, som skifteretten kan hjælpe med. Er tvisten alene et fælles hus, er der som udgangspunkt tale om sameje om ét aktiv, og opløsningen må i stedet behandles som en civil sag, hvis I ikke bliver enige.
Forskellen handler om, hvilken ret der kan behandle uenigheden. Den skaber ikke automatisk delingsformue eller en ret til halvdelen af den andens øvrige værdier. Det er derfor nyttigt først at markere præcist, hvilke aktiver og forpligtelser I faktisk ejer eller hæfter for sammen.
Hvordan afslutter I opgørelsen i den rigtige rækkefølge?
- Saml dokumentation for ejerskab, ejerandele, konti, lån, betalinger og eksisterende aftaler.
- Opdel posterne i dine, din tidligere samlevers og fælles poster. Markér uenigheder særskilt i stedet for at skjule dem i en samlet nettosum.
- Værdiansæt fælles aktiver efter samme dato og metode. Notér også salgsudgifter, restgæld og andre dokumenterede omkostninger, der påvirker nettoprovenuet.
- Vælg, om boligen skal sælges, overtages eller ejes videre midlertidigt. Afklar finansiering og långiverens krav, før overtagelsen gøres ubetinget.
- Skriv en aftale med beløb, betalingsdag, overtagelsesdag, fordeling af overgangsudgifter og konsekvensen, hvis en betingelse ikke bliver opfyldt.
- Gennemfør de nødvendige betalinger og dokumenter. Ved en ejerændring skal skødet tinglyses, og I bør bagefter kontrollere både den nye adkomst og en skriftlig bekræftelse på låneforholdet.
En ejerændring kan udløse tinglysningsafgift, hvis størrelse afhænger af ejendomstypen og den konkrete overdragelse. Vurdering, bankbehandling og dokumentudarbejdelse kan også medføre udgifter. Medtag kun de poster i jeres slutopgørelse, som I har et dokumenteret grundlag for.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende dansk lovgivning og officielle vejledninger om ugifte samlevendes formueforhold, domstolenes kompetence, adkomst og pantegæld.
- Retsinformation: Ægtefælleskifteloven og Tinglysningsloven.
- Danmarks Domstole: deling af fælles formue og ugifte samlevende.
- Tinglysningsretten: adkomst, skøder og tinglysningsafgifter.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Se skødepakke →