Hvordan er reglerne for bodeling mellem ugifte samlevende?

Af Skøde Centret

Hvordan deler vi økonomien som ugifte ved brud?

Når I går fra hinanden uden at være gift, følger der ingen automatisk ligedeling. Juraen tager udgangspunkt i ejerskab og dokumentation. Her får du et overblik over, hvad der gælder for bolig, gæld og ejendele – og hvordan du undgår de klassiske fejl, der gør bruddet dyrere og mere konfliktfyldt.

Hvad betyder det, at I ikke har formuefællesskab?

Som ugifte har I ikke formuefællesskab. Det betyder, at hver af jer i udgangspunktet beholder det, I hver især ejer, og at I hver især hæfter for jeres egen gæld. Har I købt eller lånt noget sammen, er udgangspunktet derimod, at det skal deles – men kun det, der faktisk er ejet eller stiftet i fællesskab.

For ejendele er det den registrerede eller dokumenterede ejer, der tæller. Står du alene på bilens registreringsattest, eller står din samlever alene på skødet til boligen, er udgangspunktet også klart: Ejeren bestemmer. Har I derimod købt noget sammen, og kan det dokumenteres (f.eks. ved at I begge står på skødet eller låneaftalen), deles værdien typisk efter ejerandel, ofte 50/50, medmindre andet er aftalt.

Gæld følger samme logik. Den, der har underskrevet låneaftalen, hæfter. Har I begge skrevet under, hæfter I solidarisk – banken kan altså kræve hele gælden hos hver af jer. Frigørelse af den ene part kræver altid bankens samtykke, og det gives kun, hvis kreditvurderingen bærer det.

Vil du have en trinvis gennemgang af principperne for ejendele, bolig og gæld, kan du dykke ned i vores gennemgang af bodeling for samlevende, hvor vi folder de typiske scenarier ud og forklarer, hvad der taler for den ene løsning frem for den anden.

Hvordan afgør du, hvem der ejer hvad?

Ved et brud mellem ugifte er hovedspørgsmålet: Hvem er ejer? Det lyder banalt, men netop ejerskab og dokumentation afgør det meste. For realkreditlån, bil og fast ejendom findes der typisk klare registreringer. For møbler, elektronik og forbedringer i boligen skal du ofte finde beviser i form af kvitteringer, bankoverførsler og korrespondance.

Det er klogt at samle og systematisere dokumentation, så I kan tale ud fra fakta i stedet for minder. Vær opmærksom på, at “brug” og “vedligehold” sjældent stifter ejerskab i sig selv. At du eksempelvis har stået for renovering, medfører ikke automatisk, at du ejer en andel af huset – medmindre det kan kobles til en konkret aftale eller et kompensationskrav (som i øvrigt kun kan komme på tale i særlige situationer).

• Skøde og tingbogsattest for boligen samt eventuelle aftaler om ejerandele
• Lånedokumenter, registreringsattester og policer for lån, bil og forsikring
• Kvitteringer for større køb og materialer til forbedringer
• Kontoudtog og MobilePay-overførsler, der viser betaling og formål
• Mail- eller sms-korrespondance, hvor I har aftalt ejerskab eller deling

Ejer I bolig sammen, er det næsten altid en god idé at få skrevet og eventuelt tinglyst en klar samejeoverenskomst om fast ejendom, som fastlægger ejerandele, fordeling af udgifter, brugsret ved brud og en model for, hvordan den ene kan overtage boligen. En tydelig aftale nu forebygger dyre misforståelser senere.

Hvordan håndteres bolig og lån ved samlivsophør?

Boligen er ofte den største post – både økonomisk og følelsesmæssigt. Står I begge på skødet, har I som udgangspunkt lige ret til huset eller lejligheden. I kan sælge og dele værdien efter ejerandel, eller den ene kan overtage. Ved overtagelse kræver banken, at den blivende part kan bære lånene alene; ellers bliver der ingen gældsfrigivelse for den, der flytter. Kan banken ikke godkende det, ender løsningen ofte med et salg.

Står kun den ene af jer på skødet, er udgangspunktet, at ejendommen tilhører den registrerede ejer. Den anden har ikke krav på at blive boende eller købe sig ind, medmindre I laver en ny aftale. Her er det værd at holde fast i, at en aftale om overtagelse kræver tre ting: en klar pris, bankens accept af gældsovertagelse og et nyt skøde, som registrerer ændringen korrekt.

Hvis én skal blive boende, kan I med fordel aftale overtagelsesdato, fordeling af løbende udgifter frem til overtagelsen og håndtering af indskud, forbedringer og indbo.

Kan du kræve kompensation for dine bidrag?

Som udgangspunkt får ugifte ikke del i hinandens værdier ved brud. Men i særlige tilfælde kan der blive tale om kompensation – et mindre beløb, der udligner en åbenlys skævhed. Kompensation handler ikke om at dele alt ligeligt; den kan komme på tale, hvis tre forhold typisk går igen: Jeres samliv har haft en vis varighed, dine bidrag har væsentligt muliggjort, at den anden har bevaret eller øget sin formue, og resultatet uden kompensation vil være urimeligt skævt.

Eksempler kunne være, at du gennem længere tid har betalt faste udgifter, mens din kæreste har opsparet og øget sin formue, eller at du har finansieret forbedringer i en bolig, som kun din kæreste står som ejer af. Her kan en domstol i særlige tilfælde tilkende en begrænset kompensation. Men praksis er snæver, og dokumentation er afgørende: Hvad har du betalt, hvornår, og med hvilket formål?

Det er derfor klogt at skelne mellem ønsket om “retfærdighed” og det, der juridisk kan bære igennem. Hvis du vil forstå, hvornår kompensation kan give mening, og hvordan du underbygger et krav, har vi samlet de centrale pejlemærker i vores gennemgang af kompensation ved samlivsophør, så du kan vurdere dine muligheder nøgternt før en tvist vokser.

Hvilke faldgruber ser vi oftest hos ugifte samlevende?

En typisk faldgrube, vi oplever i praksis, er troen på, at “fælles økonomi” eller mange års samliv automatisk giver rettigheder til partnerens værdier. Det gør det ikke. Hvis du ikke står på skødet, eller I ikke har en klar aftale om ejerandele, står du svagt – også selvom du har betalt meget til drift og forbedringer.

En anden tilbagevendende misforståelse er, at man kan ordne alt “senere”. Det “senere” kommer ofte først, når forholdet knager, og så mangler både ro og dokumentation. Vi anbefaler derfor, at I tager ejerskab alvorligt fra dag ét: Få jeres ejerandele skrevet ned, lav en konkret udgiftsfordeling, og aftal, hvordan den ene kan overtage, hvis forholdet ophører.

Endelig ser vi mange tro, at de som ugifte automatisk arver hinanden. Det gør I ikke. Uden testamente og forsikringsløsninger er den efterladte ofte ubeskyttet – selv efter flere års samliv og fælles børn. Hvis det bekymrer jer, kan du på en overskuelig måde få overblik i vores vejledning om arveret for ugifte samlevende, hvor vi beskriver de mest robuste måder at sikre hinanden på.

Pointen er ikke at male fanden på væggen. Pointen er, at klare aftaler og korrekt registrering giver jer ro – og sparer jer for konflikter, hvis livet en dag ændrer retning.

Hvad gør du, hvis I ikke kan blive enige?

Når dialogen går i stå, afhænger vejen videre af, hvad uenigheden handler om. Har I et “samejebo” – altså flere aktiver, som I ejer i fællesskab – kan skifteretten i nogle tilfælde hjælpe med at dele boet. Er uenigheden derimod begrænset til et enkelt aktiv, f.eks. et hus, er det typisk fogedretten, der kan opløse samejet, hvis en af jer beder om det.

Retlig hjælp kræver forberedelse: I skal kunne dokumentere ejerskab, betalinger, udlæg og de aftaler, I faktisk har indgået. Samtidig er det værd at overveje tidsforbrug og omkostninger op imod, hvad tvisten reelt handler om. Mange sager løses hurtigere ved, at I selv aftaler en praktisk model for deling, eventuelt med en uvildig vurdering af værdierne som pejlemærke.

• Skifteretten kan dele et samejebo med flere fælles aktiver
• Fogedretten kan opløse sameje om en enkelt genstand, f.eks. en bolig
• En civil retssag kan afgøre ejerskab og kompensationskrav

Hvis du vil læse om, hvornår skifteretten kan træde til, finder du rammer og processer beskrevet hos Danmarks Domstole. Er økonomien stram, kan der i visse sager søges om fri proces. Vurder altid, om en forligsløsning – bakket op af den rette dokumentation – kan bringe jer hurtigere og billigere i mål end en retssag.