Som ugift får du ikke automatisk kompensation, blot fordi samlivet har været langt eller økonomien er blevet skæv. Et krav kan undtagelsesvis opstå, hvis du under et flerårigt, fast samliv i væsentlig grad har bidraget til, at din tidligere samlever kunne skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue. Bidraget, formuevirkningen og forbindelsen mellem dem skal kunne underbygges.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Ugifte samlevende får ikke automatisk kompensation, når forholdet slutter. Et krav kan undtagelsesvis opstå efter et flerårigt, fast samliv, hvis den ene i væsentlig grad har bidraget til, at den anden kunne skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue.
- Samlivets længde eller en skæv økonomi er ikke nok i sig selv.
- Bidraget og dets forbindelse til den anden parts formue skal kunne underbygges.
- Kompensation er et pengekrav og ændrer ikke ejerskab eller lånehæftelse.
- Beløbet fastsættes konkret uden en fast formel eller automatisk ligedeling.
- Adskil ejeropgørelse, direkte betalingskrav, gæld og kompensation, før I indgår en samlet aftale.
Hvornår kan du have et kompensationskrav?
Ugifte samlevende får ikke delingsformue ved at bo sammen. Udgangspunktet er derfor, at I hver tager jeres egne penge og ejendele med jer, når samlivet ophører. Kompensationskravet er en snæver undtagelse, som er udviklet gennem domstolenes praksis og ikke en almindelig ligedelingsregel.
Højesterets dom af 1. februar 2012 sammenfatter de centrale betingelser. Vurderingen ser navnlig på:
- om der har været et flerårigt og fast samliv
- om du har bidraget gennem fælles udgifter eller på anden måde
- om dit bidrag har været væsentligt
- om bidraget gjorde det muligt for din samlever at skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue
Der findes ikke en fast toårsregel eller et bestemt beløb, som automatisk udløser kompensation. Samlivets længde, en stor forskel mellem jeres formuer eller en oplevelse af urimelighed kan heller ikke stå alene. I 2012-sagen blev kravet afvist, fordi det ikke var godtgjort, at betingelserne var opfyldt, selv om samlivet havde varet i flere år, og den anden part havde en betydelig formue.
Hvad kan være et væsentligt bidrag?
Bidrag til de fælles udgifter kan få betydning, hvis de reelt frigjorde midler, som din samlever brugte til at opbygge eller bevare sin egen formue. Det kan eksempelvis være, at du gennem en længere periode betalte en stor del af de fælles leveomkostninger, mens din samlever brugte sin indkomst til at nedbringe gæld eller opbygge værdier i eget navn. En betaling til fælleskontoen er dog ikke i sig selv bevis for et kompensationskrav.
Ordene “eller på anden måde” betyder, at vurderingen ikke kun handler om bankoverførsler. En anden dokumenteret indsats kan indgå, men den skal stadig have den krævede økonomiske forbindelse til den anden parts formue. Det er ikke nok at vise, at du har ydet meget i forholdet; du skal også kunne forklare, hvilken formue der blev skabt eller bevaret, og hvordan din indsats bidrog til det.
Hvis uenigheden i stedet angår en bestemt betaling, et lån eller forbedringer i din samlevers hus, skal det særskilte krav vurderes på sit eget aftale- og bevisgrundlag. Det er ikke nødvendigvis det samme som et kompensationskrav efter samlivspraksis.
Hvorfor ændrer kompensation ikke ejerskabet?
Et kompensationskrav er et muligt pengekrav. Det gør dig ikke med tilbagevirkende kraft til medejer af en bolig, virksomhed eller opsparing, som tilhører din tidligere samlever. Det ændrer heller ikke ejerandelene i Tingbogen eller den personlige hæftelse for et lån.
Ved det økonomiske opgør bør du derfor holde fire spørgsmål adskilt:
- Hvem ejer aktivet, og hvilken ejerandel er registreret eller aftalt?
- Findes der et direkte krav på tilbagebetaling efter en aftale, et lån eller en konkret betaling?
- Er betingelserne for det særlige kompensationskrav opfyldt?
- Hvem hæfter udadtil for fælles eller individuelle lån?
Hvis I begge ejer boligen, skal ejerandel, salgsprovenu og en eventuel overtagelse behandles som et særskilt spor i jeres økonomiske opgør efter samlivsophøret. En samejekontrakt kan på forhånd regulere jeres indbyrdes aftaler, men den erstatter ikke skødet og afgør ikke automatisk et senere kompensationskrav.
Hvilken dokumentation kan underbygge kravet?
Der findes ingen lovbestemt dokumentliste. Materialet skal samlet kunne vise både dit bidrag og udviklingen i den anden parts formue. En brugbar opgørelse følger derfor to parallelle forløb: hvad du bidrog med, og hvad der samtidig skete med formuen.
- Kontoudtog, budgetter og betalingsoversigter kan vise, hvilke fælles udgifter du betalte og i hvilken periode.
- Låneoplysninger, regnskaber og værdidokumentation kan vise, om gæld blev nedbragt, eller værdier blev skabt eller bevaret.
- Aftaler, beskeder og anden samtidig korrespondance kan belyse formålet med betalingerne og jeres økonomiske ordning.
- Dokumentation for en anden konkret indsats skal beskrive arbejdets art, omfang, periode og forbindelse til formuen.
Lav en tidslinje frem for kun en samlet opgørelse. Hvis den væsentlige formue eksisterede før samlivet, eller værdien steg af grunde uden forbindelse til dit bidrag, bliver årsagssammenhængen et centralt spørgsmål. Omvendt er et højt bidrag til fælles forbrug ikke nok, hvis materialet ikke viser den krævede virkning på den anden parts formue.
Hvordan bliver kompensationsbeløbet fastsat?
Der er ingen matematisk formel. Højesteret beskriver beløbet som skønsmæssigt og fremhæver blandt andet samlivets varighed og parternes økonomiske forhold ved ophøret. Beløbet svarer derfor ikke automatisk til dine samlede betalinger, halvdelen af formueforskellen eller en bestemt andel af den anden parts værdier.
Illustrativt eksempel: Du har i en længere årrække betalt størstedelen af dokumenterede fællesudgifter, mens din samlever har nedbragt gælden på et aktiv i eget navn. Det kan pege på den nødvendige forbindelse, hvis bidraget og formuevirkningen er væsentlige. Resultatet kan blive et andet, hvis betalingerne hovedsageligt dækkede dit eget forbrug, hvis gældsafviklingen var beskeden, eller hvis formuestigningen skyldtes forhold uden forbindelse til din indsats. Eksemplet er fiktivt og fastsætter ikke et beløb.
Direkte tilbagebetalingskrav, ejerandele og en mulig kompensation bør opgøres hver for sig. Ellers kan samme betaling blive brugt som begrundelse for flere krav, eller et stærkt dokumenteret direkte krav kan blive blandet sammen med det mere skønsmæssige kompensationskrav.
Hvordan går du videre, hvis I er uenige?
Start med at afgrænse kravet, før du forhandler om et samlet beløb. En praktisk rækkefølge er:
- Registrér jeres aktiver, gæld, ejerforhold og skriftlige aftaler.
- Adskil ejeropgørelse, direkte betalingskrav, lånehæftelse og kompensation.
- Lav en tidslinje, der kobler dit dokumenterede bidrag til den konkrete formueudvikling.
- Beskriv skriftligt, hvilket beløb du kræver, og hvilke faktiske forhold kravet bygger på.
- Hvis I indgår en aftale, så angiv særskilt, hvilke krav aftalen afslutter, og hvilke handlinger der stadig mangler.
Det rette retlige spor afhænger af hele uenigheden. Danmarks Domstole skelner mellem et bo med flere fælles rettigheder og forpligtelser, som skifteretten kan hjælpe med, og et sameje om ét enkelt aktiv, som må behandles civilretligt. Et selvstændigt, bestridt pengekrav kan også kræve en civil sag. Retssagen kan medføre retsafgift og øvrige sagsomkostninger, så kravets grundlag, beviser og størrelse bør være afklaret, før sagen anlægges.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på Højesterets praksis om kompensation mellem ugifte samlevende og Domstolenes aktuelle vejledning om formuedeling og civile tvister.
- Højesterets dom af 1. februar 2012, SKM2012.105.HR
- Danmarks Domstole om formuedeling og ugifte samlevende
- Ægtefælleskifteloven på Retsinformation om skifterettens kompetence
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
