Dødsboets midler betaler som udgangspunkt de dokumenterede udgifter, der hører til boet og huset, indtil boligen bliver solgt eller overtaget. Ved privat skifte er det arvingerne i fællesskab eller en person med tilstrækkelig fuldmagt, der sørger for betalingen. En privat betaling fra en arving er kun et udlæg og bør aldrig ske uden klar aftale og bilag.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Dødsboet betaler som udgangspunkt dokumenterede udgifter, der hører til boets behandling og huset, indtil boligen er solgt eller overtaget. Ved privat skifte skal arvingerne handle i fællesskab eller gennem en gyldig skiftefuldmagt; bliver boets betalingsevne usikker, skal skifteretten kontaktes straks.
- Se hvilke husudgifter der bør afklares og dokumenteres.
- Forstå forskellen på boets betaling og en arvings private udlæg.
- Få styr på skifteretsattest, fuldmagt og beslutningsret.
- Læs hvornår udgifter går over til den, der overtager huset.
- Find stoptegn ved manglende likviditet eller ukendte krav.
Tre spørgsmål afgør, hvordan regningen håndteres
Den person, der modtager en regning, er ikke nødvendigvis den, der må godkende den, og heller ikke den, der i sidste ende skal bære udgiften. For hver regning bør I derfor afklare tre forskellige forhold:
- Er det en gæld, som afdøde allerede havde, eller er kravet opstået, fordi boet har fået en ydelse efter dødsfaldet?
- Hvem har ret til at bestille ydelsen og beslutte, at regningen skal betales?
- Har boet penge til betalingen, uden at andre kendte eller forventelige krav bliver tilsidesat?
Skellet er praktisk vigtigt. En ubetalt regning fra før dødsfaldet er et krav mod afdøde. En regning for eksempelvis husforsikring, el, vand eller varme kan derimod være et nyt krav mod selve boet, hvis aftalen er indgået eller fortsat efter dødsfaldet. Danmarks Domstole beskriver begge kravstyper i sin vejledning om skifte af dødsbo.
Det betyder ikke, at enhver ny bestilling automatisk bliver en boudgift. Den skal være besluttet af den rette person, have en saglig forbindelse til boets behandling eller huset og kunne dokumenteres.
Hvilke udgifter fortsætter, mens huset står i boet?
Et tomt hus holder ikke op med at have udgifter. Den nødvendige forsikringsdækning skal normalt opretholdes, og Domstolene angiver, at boet betaler husforsikringen, indtil huset er solgt eller overtaget af en arving. Udgifter og indtægter i boperioden skal med i boets endelige regnskab.
Lav et særskilt overblik over husets løbende poster. Det kan blandt andet omfatte:
- forsikring og udgifter, der er nødvendige for at beskytte ejendommen
- el, vand og varme, herunder det niveau der er nødvendigt for at undgå skade
- ydelser og renter på lån samt andre krav med sikkerhed i ejendommen
- ejer- eller fællesudgifter og andre faste betalinger knyttet til boligen
- udgifter ved vurdering, salg, tømning og den praktiske gennemførelse af handlen
Listen er et kontrolskema, ikke en regel om, at alle poster altid skal betales straks eller fuldt ud. Aftalegrundlaget, skifteformen, husets status og boets økonomi kan ændre svaret. Boliglån er et selvstændigt hæftelsesspørgsmål, som er uddybet i artiklen om boliglånet under dødsbobehandlingen.
Hvem må godkende og betale udgifterne?
Før skifteretten har bestemt, hvordan boet skal behandles, skal værdierne sikres. I bør ikke begynde at sælge, dele eller disponere over afdødes værdier. Hvis en betaling eller et sikringstiltag ikke kan vente, skal det afklares med skifteretten.
Når et bo er udleveret til privat skifte, råder arvingerne i forening over boet efter dødsboskiftelovens § 26. At én person er registreret som kontaktperson, giver ikke i sig selv ret til at træffe alle beslutninger. Uden fuldmagt skal arvingerne deltage i beslutningerne og underskrive de relevante dokumenter.
En skiftefuldmagt kan gøre den praktiske håndtering lettere, men dens indhold skal læses. Den kan være begrænset, så fuldmægtigen eksempelvis må betale sædvanlige regninger, men ikke sælge eller belåne huset.
Ved bobestyrerbehandling repræsenterer bobestyreren boet og træffer beslutningerne. Arvingerne bør derfor sende regninger, tilbud og spørgsmål om arbejde på huset til bobestyreren, før de bestiller eller betaler noget. Væsentlige spørgsmål skal forelægges arvingerne, men det ændrer ikke, hvem der repræsenterer boet udadtil.
Et privat udlæg er ikke automatisk en boudgift
Et hus kan have udgifter, før boet har adgang til kontanter. En arving kan i en konkret situation vælge eller blive bedt om at lægge ud, men betalingsmåden afgør ikke, om beløbet senere kan dækkes af boet. Der findes ikke en ubetinget ret til tilbagebetaling.
Før et privat udlæg bør I aftale skriftligt:
- hvilken regning der må betales, og hvorfor den ikke kan vente
- hvem der har godkendt betalingen, og hvilken fuldmagt beslutningen bygger på
- om beløbet registreres som et krav mod boet eller alene afventer senere stillingtagen
- hvilke bilag, kontoudtog og kvitteringer der skal gemmes
Illustrativt eksempel: Tre arvinger skifter privat, og huset mangler kontanter til forsikring og nødvendig varme. Arvingerne beslutter i fællesskab, at én lægger ud og gemmer regninger, betalingsbilag og deres skriftlige godkendelse. Hvis det senere viser sig, at boet ikke kan betale alle sine forpligtelser, er dokumentationen stadig vigtig, men den garanterer ikke, at udlægget bliver tilbagebetalt.
Likviditetsmangel og insolvens er ikke det samme
Et bo kan eje et værdifuldt hus og samtidig mangle penge på kontoen. Det er et likviditetsproblem. Insolvens betyder derimod, at boets samlede værdier ikke kan dække forpligtelserne. Forskellen kan først vurderes, når værdien af huset, lånene, anmeldte krav, salgsudgifterne og de løbende udgifter er samlet i et realistisk overblik.
Ved privat skifte skal boet fra begyndelsen antages at kunne dække gælden. Kreditorer har som hovedregel otte uger fra proklamaet til at anmelde deres krav, men der findes undtagelser. Brug derfor Skifteportalen og det øvrige materiale fra kreditorerne; gå ikke ud fra, at stilhed betyder, at alle krav er væk. Den brede håndtering er beskrevet nærmere i artiklen om betaling af regninger ved dødsfald.
Hvis det bliver usikkert, om boet kan betale, skal I stoppe udlodninger og ikke-nødvendige dispositioner og straks kontakte skifteretten. Dødsboskiftelovens §§ 29-30 giver under bestemte betingelser mulighed for, at boet overgår til bobestyrerbehandling. Beskyttelsen forudsætter blandt andet, at modtagne værdier kan leveres tilbage efter reglerne. Derfor kan det forværre situationen at bruge alle kontanter eller fordele aktiver, før økonomien er afklaret.
Hvilket arbejde på huset kan vente?
Der er forskel på at sikre huset og at forbedre det. En akut skade, nødvendig forsikringsdækning eller et tiltag, der forhindrer frost eller yderligere ødelæggelse, har en anden karakter end en frivillig modernisering med håb om en højere salgspris.
Før boet bestiller arbejde, bør beslutningen kunne besvare fire spørgsmål:
- Forebygger arbejdet et konkret tab eller opfylder det et dokumenteret krav?
- Er prisen og omfanget rimeligt i forhold til formålet?
- Er arbejdet godkendt af dem, der må disponere for boet?
- Kan boet stadig betale andre forpligtelser, hvis arbejdet sættes i gang?
Der er ingen generel regel om, at en renovering bliver en boudgift, blot fordi huset senere skal sælges. Ved tvivl bør arbejdet udsættes, indtil beslutningskompetence, økonomi og salgsplan er afklaret.
Hvornår flytter udgifterne fra boet?
Boets regnskab skal medtage indtægter og udgifter fra dødsdagen og frem til den valgte opgørelsesdag. Hvis en arving overtager huset som led i skiftet, angiver Domstolene, at efterfølgende indtægter og udgifter ved huset hører til modtageren. Overtagelsesdagen og aftalegrundlaget bør derfor fremgå tydeligt af bilagene.
Ved salg til en køber fordeles løbende ejendomsudgifter efter købsaftalen og handelens opgørelser. Hold derfor tre datoer adskilt: dagen hvor en udgift vedrører huset, dagen hvor regningen betales, og dagen hvor køber eller en arving overtager. De kan være forskellige, og bogføringen skal vise, hvilken periode beløbet vedrører.
Selve adgangen til at sælge afhænger af skifteformen, de rette underskrifter og registreringen af ejendommen som tilhørende boet. Det er et andet spørgsmål end betalingen af de løbende udgifter og er forklaret i artiklen om, hvornår et hus kan sælges fra et dødsbo.
Sådan holder I regnskabet frem til overtagelsen
Et enkelt, løbende regnskab gør det muligt at skelne mellem boets udgifter, en arvings private udlæg og poster, der hører til en senere ejer. Registrér hver post, når den opstår, i stedet for at rekonstruere forløbet efter salget.
- Notér leverandør, fakturadato, betalingsfrist og den periode, regningen dækker.
- Angiv, om kravet bestod ved dødsfaldet eller er opstået under bobehandlingen.
- Beskriv kort formålet, og hvem der godkendte udgiften.
- Registrér, hvem der faktisk betalte, og gem faktura, kvittering og kontoudtog.
- Afstem posterne mod Skifteportalen, boets bankbevægelser og salgets opgørelser.
- Markér den dato, hvor huset blev solgt eller overtaget, og kontrollér poster, der går hen over datoen.
Regnskabet løser ikke en uenighed om, hvorvidt en udgift var berettiget, men det gør uenigheden konkret. Manglende fuldmagt, uklare bilag, tvivl om solvens eller en større frivillig forbedring er objektive stoptegn, som bør afklares før betaling.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de gældende regler om bobehandling og aktuelle vejledninger fra domstolene. De vigtigste kilder er:
- Dødsboskifteloven på Retsinformation, herunder reglerne om sikring af boet, privat skifte, rådighed, insolvens og proklama.
- Danmarks Domstoles vejledninger om skifte af dødsbo, privat skifte og bobestyrerbehandling.
- Tinglysningsrettens vejledning om skifteretsattest og salg eller overdragelse af fast ejendom fra et dødsbo.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
