Fredede bygninger i Danmark: 3.003 i udvalgte typer

Hovedresultater

• De udvalgte bygningstyper summerer til 3.003 fredede bygninger i Danmark i 2025.
• Etageboligbebyggelse omfattede 1.143 registrerede fredede bygninger i Danmark i 2025.
• Etageboligbebyggelse udgjorde 38,1 procent af den udvalgte population i Danmark i 2025.
• Opførelsesperioden 1750-1799 omfattede 769 bygninger, svarende til 25,6 procent af den udvalgte population i Danmark i 2025.
• Den officielle totalrække omfattede 6.922 fredede bygninger på tværs af alle bygningstyper i Danmark i 2025.
• De udvalgte bygningstyper udgjorde 43,4 procent af den officielle total for alle bygningstyper i Danmark i 2025.
• Region Syddanmark havde 907 bygninger i den udvalgte population, svarende til 30,2 procent af landstotalen i 2025.

Hvad omfatter opgørelsen?

Populationen består af fredede bygninger, som Danmarks Statistik placerer i kategorierne stuehuse, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboligbebyggelse og anden helårsbeboelse. Udvælgelsen er analytisk og ikke en officiel samlet bygningstype.

Enheden er bygninger. En etageboligbebyggelse kan rumme flere boliger, men tæller her som en bygning. Stuehuse er knyttet til landbrugsejendomme, og andre kategorier med mulig beboelse indgår ikke.

Når du læser tabellerne, skal du derfor sammenligne bygninger med bygninger. En stor andel af etageboligbebyggelse fortæller ikke, hvor mange lejligheder der findes, eller hvor mange mennesker der bor i de fredede bygninger.

Fredet og bevaringsværdig betyder ikke det samme: Bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning, mens fredede bygninger har national betydning.

Kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.

Slots- og Kulturstyrelsen kan også udpege bygninger som bevaringsværdige efter bygningsfredningsloven.

Fordeling efter region

Andelene er afrundet. Derfor kan de viste værdier samlet afvige en smule fra hele populationen.

Fordeling efter bygningstype

Hvad viser opførelsesperioden?

Danmarks Statistiks registerkategori angiver opførelsesperioden 1750-1799.

Bygninger registreret med opførelsesperioden 1750-1799 udgjorde 769 af den udvalgte population, svarende til 25,6 procent i 2025. Perioden beskriver registreret opførelsestid og forklarer ikke, hvorfor en bygning blev fredet.

Metode og begrænsninger

Opgørelsen er et snapshot for 2025. De navngivne bygningstyper er hentet som separate registerceller fra Danmarks Statistik. Regionstal og nationale totaler følger summen af de samme kategorier, mens andele følger delsum divideret med den nationale sum.

Danmarks Statistik oplyser, at tallene fra 2023 og frem er påvirket af en omlægning i dataleverandørens administrationssystem. Omlægningen gav et mindre fald i antallet af bygninger og mindre ændringer i kategorierne. Resultaterne bruges derfor ikke som en trend hen over databruddet.

Slots- og Kulturstyrelsen leverer data til opgørelsen.

Registreringerne foretages manuelt, så ændringer kan være forsinkede, og statistikken kan afvige en smule fra den aktuelle virkelighed.

Kilder, værdier og direkte links blev kontrolleret 2026-08-06. Den tekniske tidskilde dokumenterer kun kontroltidspunktet og er ikke en faglig kilde.

Hvad er ikke målt?

Opgørelsen viser ikke antal boligenheder inde i bygningerne, ejere, handler, salgspriser, bygningernes stand eller omfanget af en konkret fredning. Den afgør heller ikke, om en bestemt adresse er fredet eller bevaringsværdig.

Spørgsmål og svar

Er alle fredede bygninger med boligfunktion med?

Nej. Populationen består af fredede bygninger, som Danmarks Statistik placerer i kategorierne stuehuse, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboligbebyggelse og anden helårsbeboelse. Andre typer indgår ikke.

Er en fredet bygning det samme som en bevaringsværdig bygning?

Fredet og bevaringsværdig betyder ikke det samme: Bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning, mens fredede bygninger har national betydning.

Kan tallene afgøre status for en konkret adresse?

Nej. En konkret adresse skal slås op i myndighedens register for at se, om bygningen er fredet eller har en bevaringsværdi.

Hvis du overvejer at købe en fredet bygning

Start med at kontrollere den konkrete fredningsstatus og fredningsbeskrivelsen. Læs også om forskellen i praksis ved bevaringsværdige bygninger, køberrådgivning og skødeskrivning.

Primærkilder

• Danmarks Statistik: direkte registerudtræk efter område og bygningstype
• Danmarks Statistik: direkte registerudtræk efter opførelsesperiode
• Danmarks Statistik: direkte totalcelle for alle bygningstyper
• Danmarks Statistik: tabelmetadata, koder og databrud
• Danmarks Statistik: statistikdokumentation
• Slots- og Kulturstyrelsen: fredet eller bevaringsværdig