En bevaringsværdig bygning er en bygning, der er udpeget til at blive bevaret på grund af dens kulturelle, historiske eller arkitektoniske værdi.
I Danmark er der en række love og regler, herunder planloven, der beskytter bevaringsværdige bygninger. Disse regler sikrer, at bygningerne ikke bliver ødelagt eller forandret på en måde, der ødelægger deres værdi.
Hvad er en bevaringsværdig bygning?
Hvis en ejendom har særlige former for kvaliteter (arkitektonisk eller byggeteknisk) med en lokal eller regional betydning, kan den gøres bevaringsværdig og ejendommen eller dele af den må herefter ikke berøres uden særlig tilladelse fra Slots og Kulturstyrelsen.
Huset bedømmes på, om det som helhed menes at være unikt for sin tid eller boligtype, og ikke alene på om det er gammel eller smukt.
I Danmark er omkring 350.000 bygninger erklæret bevaringsværdige, da de udgør en stor del af den danske kulturarv, og derfor menes at have en høj bevaringsværdi. Kun omtrent 50.000-100.000 af disse bygninger er indbefattet af en bevarende lokalplan, hvoraf op imod 9.000 af disse er fredede bygninger.
Hvad er forskellen på et fredet hus og et bevaringsværdigt hus?
Til sammenligning mellem en fredet bygning og et bevaringsværdigt hus, har de begge særprægede kvaliteter indenfor arkitektur, byggeskik og kulturværdier. Dog er disse kvaliteter af national betydning vedrørende en fredet bygning, medens det ved en bevaringsværdigt bygning har en mindre og mere lokal betydning.
Som boligejer slipper man for at betale grundskyld til kommunen vedr. en fredet ejendom.
Kan bevaringsværdien ændres?
Det er kommunen som bestemmer hvilke værdier ved en bygning, der skal erklæres for bevaringsværdige, men dette kan selvfølgelig ske på baggrund af anmeldelser og ansøgninger fra private personer. Som boligejer kan man også selv være ansvarlig for at gøre kommunen opmærksom på mulige forbedringer, der kan have eller få en positiv effekt.
Hvordan ansøges om renovering?
Hvis du som ejer af en bevaringsværdig bygning planlægger at om-og tilbygge, skal dette udføres med respekt for bygningens oprindelige stilart og karakteristika. For nedrivning skal der ansøges om en nedrivningstilladelse hos kommunen.
Bevaringsværdige bygninger er kun underlagt restriktioner vedr. ydre forfald, mens der for fredede bygninger er meget strengere restriktioner, som ikke kun dækker det ydre. Her kan det for eksempel bestemmes hvordan huset skal indrettes.
Restriktionerne for bevaringsværdige bygninger rundt omkring er ens, men fortolkes meget forskelligt fra kommune til kommune. Man må således aldrig rive huset ned uden en nedrivningstilladelse fra kommunen først, men kommunen kan også interferere i fx tilbygninger, materialer, maling, vindueshuller mm. Man kan altså kort sagt sige, at man ikke har samme frie rammer som andre almindelige boligejere, hvis man ejer en bevaringsværdig bygning.
Køb af bevaringsværdigt hus
Inden du indgår en bindende aftale ved køb af ejendom, er det en god ide at kontakte din rådgiver og undersøge hvilke retningslinjer der er gældende for ejendommen og særligt bygningen. For at være på den sikre side, kan du også kontrollere at alle tidligere retningslinjer er blevet overholdt, så ikke du holdes ansvarlig.
Hvis der opdages brud på fredningsbestemmelserne efter at en bindende købsaftale er indgået, kan man dog som regel bevise at ansvaret ligger hos den tidligere ejer. Dette er imidlertid en længere proces og man skal selv sørge for at føre sag mod den tidligere ejer.
