Hovedintervention betyder, at en tredjemand indtræder som part i en igangværende civil retssag for at få sit eget krav behandlet. Reglen gælder sager i første instans og kræver en bestemt forbindelse mellem det nye krav og den eksisterende sag.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Hovedintervention er en tredjemands indtræden som part i en igangværende civil retssag med et selvstændigt krav. Det kan være relevant ved konkurrerende rettigheder over en boliggrund.
- Kravet skal vedrøre sagens genstand eller være tilstrækkeligt forbundet med sagen.
- Reglen gælder sager i første instans.
- Indtræden sker ved indlevering af en stævning.
- Sen indtræden kan afvises eller kræve rettens samtykke.
- Adgang til sagen betyder ikke automatisk medhold i kravet.
Den udenforstående bliver selv part
En retssag om fast ejendom kan begynde mellem to personer, selv om en tredje mener at have en selvstændig rettighed, som berøres af tvisten. Hovedintervention er den retlige mulighed for, at den tredje under bestemte betingelser kan indtræde med sit eget krav.
Vedkommende nøjes altså ikke med at støtte en af de oprindelige parter. Der ønskes en selvstændig afgørelse. Det kan være en afgørelse om en rettighed over en boliggrund, som allerede er genstand for en retssag, eller om et tilstrækkeligt nært forbundet krav.
At få adgang til sagen er dog ikke det samme som at få medhold. Hovedintervention handler om, hvor og sammen med hvilke andre krav en tvist kan behandles. Retten skal fortsat bedømme grundlaget og beviserne for den indtrædendes påstand.
Hvornår har det nye krav den nødvendige forbindelse?
Retsplejelovens § 251 opstiller to muligheder for forbindelsen til den oprindelige sag. Den udenforstående kan ville nedlægge en selvstændig påstand om sagens genstand. Alternativt kan det nye krav have en sådan sammenhæng med det oprindelige krav, at det bør behandles under sagen, uden at det medfører væsentlige ulemper for de oprindelige parter.
De to muligheder skal ikke blandes sammen. Den første tager udgangspunkt i selve det, der allerede strides om. Den anden åbner for et forbundet krav, men indeholder samtidig en udtrykkelig afvejning af ulemperne for de oprindelige parter.
En fælles adresse eller en forbindelse til den samme bolighandel giver ikke i sig selv svaret. Det er nødvendigt at sammenholde, hvad de oprindelige parter kræver, med det resultat, den nye part ønsker. En fælles behandling skal have grundlag i lovens betingelser.
Et fiktivt eksempel: To personer fører sag om ejendomsretten til en grund bestemt til ejerbolig. En tredje person mener på grundlag af en aftale selv at have den omtvistede ejendomsret. Den tredje kan undersøge muligheden for hovedintervention med et selvstændigt krav om netop denne ret. Eksemplet fastslår ikke, hvem der faktisk ejer grunden.
Også værneting og procesregler skal passe
Det er yderligere en betingelse, at der er værneting her i landet for tredjemandens krav. Kravet skal desuden kunne behandles efter samme processuelle regler som de øvrige krav i sagen. Tilknytningen mellem kravene står derfor ikke alene.
Reglen angår en sag i første instans. Man kan ikke udlede af bestemmelsen, at en udenforstående frit kan vente, til en sag behandles som ankesag, og da få et nyt selvstændigt krav ind. Sagens placering i retssystemet skal afklares, før muligheden vurderes.
Hvis retten ikke har saglig kompetence til at behandle tredjemandens krav under en selvstændig sag, kan den henvise kravet til rette domstol. Bestemmelsen begrænser dog denne mulighed: Byretten kan ikke efter denne regel henvise kravet til landsretten, og landsretten kan ikke henvise det til byretten.
Indtræden sker ved en stævning
Hovedintervention sker ved, at tredjemanden indleverer en stævning til retten. Det er derfor mere end en besked om, at man interesserer sig for sagen. Dokumentet skal gøre det klart, hvem der kræver hvad, og hvilket grundlag kravet støttes på.
Stævningen skal blandt andet identificere parterne og retten, angive påstanden og oplyse om de dokumenter og øvrige beviser, der påberåbes. De almindelige regler om stævningens indhold skal vurderes sammen med betingelserne for at indtræde i den eksisterende sag.
I grundeksemplet kan den påberåbte aftale og ejendommens dokumenter være centrale. De skal holdes op mod de oprindelige parters påstande. Materiale om samme ejendom er ikke nødvendigvis materiale om samme rettighed, og en stor bilagssamling erstatter ikke en tydelig angivelse af kravet.
En sen indtræden kan blive afvist
Retten kan efter anmodning fra en af de oprindelige parter afvise tredjemandens krav, hvis indtræden burde være sket tidligere. Muligheden består altså ikke ubegrænset, blot fordi der endnu ikke er afsagt dom.
Efter forberedelsens afslutning kræver indtræden rettens samtykke. Den udenforstående bør derfor afklare både sit eget krav og sagens aktuelle stadium. Retten skal ikke automatisk begynde forberedelsen forfra, fordi en ny person ønsker at deltage.
Hvis fælles behandling ikke er mulig, må det undersøges særskilt, om og hvordan kravet kan føres i en selvstændig sag. Et afslag på hovedintervention skal læses for sin præcise begrundelse. Det siger ikke i sig selv, at den påståede ejendomsret materielt er prøvet og underkendt.
Hvad adskiller begrebet fra de nærliggende former?
Ved biintervention støtter tredjemanden en eksisterende part uden eget krav. Ved adcitation er det en af de oprindelige parter, som rejser et krav mod en ny person eller virksomhed. Ved hovedintervention kommer initiativet og det selvstændige krav fra den udenforstående selv.
Partsrollen kan også medføre sagsomkostninger. Det almindelige udgangspunkt er, at den tabende part betaler modpartens nødvendige omkostninger, med lovens muligheder for fravigelse og fordeling ved delvist medhold. Eventuel retshjælpsdækning afgøres konkret af forsikringsselskabet; adgang til hovedintervention er ikke en garanti for dækning.
Fagligt grundlag og kilder
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: