En partsforklaring er en parts personlige forklaring om faktiske forhold i en retssag. Den indgår i rettens bevisbedømmelse sammen med blandt andet dokumenter og eventuelle vidneforklaringer.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En partsforklaring er en parts personlige forklaring om faktiske forhold i en retssag. Ved en ejendomstvist kan den belyse samtaler og aftaler, som papirerne ikke forklarer fuldt ud.
- Både køber og sælger kan afgive partsforklaring.
- En parts rolle adskiller sig fra et almindeligt vidnes.
- Modparten og retten kan stille spørgsmål.
- Manglende svar kan få betydning for bevisbedømmelsen.
- En skriftlig erklæring kræver rettens vurdering.
Hvem afgiver en partsforklaring?
I en civil sag er sagsøger den, der anlægger sagen, mens sagsøgte er den, kravet rettes imod. Begge kan afgive partsforklaring. I en tvist om et huskøb kan det eksempelvis være køberen og sælgeren, som hver forklarer, hvad der blev sagt, aftalt eller oplyst under handelen.
Betegnelsen afhænger af personens rolle i retssagen. En nabo, der har overværet en relevant hændelse uden selv at være part, afgiver normalt vidneforklaring. En part bliver ikke et almindeligt vidne, blot fordi vedkommende svarer på spørgsmål om det samme hændelsesforløb.
At en person repræsenteres af en advokat, ændrer ikke denne forskel. Advokaten kan fremføre partens krav og argumenter, men partens personlige forklaring er et særskilt bidrag til bevisførelsen. Den juridiske argumentation og beskrivelsen af egne oplevelser har dermed forskellige funktioner.
Hvilke forhold kan forklaringen belyse?
En partsforklaring kan belyse omstændigheder, som ikke fremgår fuldt ud af papirerne. Det kan være en mundtlig drøftelse før underskrift på købsaftalen, en oplysning givet ved en fremvisning eller en samtale ved overtagelsen. Forklaringen skal ses i sammenhæng med det spørgsmål, retten skal afgøre.
Forestil dig, at køber og sælger er uenige om, hvorvidt sælger lovede at betale en bestemt udgift. En mail omtaler udgiften, men siger ikke klart, hvem der skulle bære den. Parterne kan forklare om de samtaler, som mailen knyttede sig til. Retten må derefter vurdere forklaringerne og dokumenterne samlet.
Forklaringen er ikke i sig selv en ændring af købsaftalen eller et bevis for, at kravet er berettiget. Den kan understøtte eller svække en bestemt forståelse af forløbet. Hvis et forhold kræver faglig vurdering, kan en personlig beskrivelse heller ikke uden videre erstatte en sagkyndig undersøgelse.
Kan retten indkalde en part personligt?
Efter retsplejelovens § 302 kan retten på modpartens anmodning indkalde en part til personligt møde for at besvare spørgsmål, der skal oplyse sagen. Retten kan også bestemme, at forklaringen skal afgives ved den byret, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
En part kan desuden selv ønske at afgive forklaring. Når parten møder for at forklare, følger det af reglerne, at vedkommende skal besvare de yderligere spørgsmål, som modparten eller retten stiller. Forklaringen er således ikke blot en forberedt fortælling, hvor den anden side er afskåret fra at spørge ind.
Der gælder dog relevante undtagelser og lempelser i reglerne om afhøring. Man bør derfor skelne mellem, at en part ønsker at fremlægge sin version, og om et bestemt spørgsmål lovligt kan kræves besvaret. Spørgsmål om beskyttede oplysninger eller risiko for straf skal vurderes efter de relevante regler.
Er reglerne de samme som for vidner?
Retsplejelovens § 305 lader vidnereglerne gælde ved partsafhøring med nødvendige tilpasninger og udtrykkelige undtagelser. Blandt andet gælder reglerne om tvangsmidler mod vidner ikke på samme måde for parter. Det betyder ikke, at en part frit kan ignorere en indkaldelse uden betydning for sagen.
Retten kan ved bevisbedømmelsen tillægge det virkning til fordel for modparten, hvis en person udebliver fra den personlige afhøring, undlader at svare eller giver uklare eller ufuldstændige svar. Der er tale om rettens konkrete vurdering af beviserne, ikke en automatisk regel om, at et ubesvaret spørgsmål afgør hele tvisten.
Dette skal holdes adskilt fra udeblivelse fra andre retsmøder, hvor særlige regler kan få betydning for selve sagens fortsættelse. Læs derfor indkaldelsen og dens angivelse af mødets formål. Et personligt møde om forklaringen og et møde om sagens forberedelse er ikke nødvendigvis samme situation.
Hvordan vurderer retten modstridende forklaringer?
Retten afgør ud fra forhandlingerne og bevisførelsen, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til grund. Der gælder ikke en generel regel om, at købers forklaring vejer mere end sælgers, eller omvendt. En parts interesse i udfaldet gør heller ikke forklaringen værdiløs.
Hvis parterne forklarer forskelligt, kan samtidige dokumenter få betydning for vurderingen. Det kan eksempelvis være datoen på en mail, indholdet af et aftaletillæg eller en kvittering. Det er dog stadig det samlede materiale, som skal vurderes; et enkelt dokument besvarer ikke nødvendigvis alle spørgsmål om forløbet.
Kan en skriftlig redegørelse erstatte afhøringen?
Et processkrift med partens synspunkter er ikke automatisk en erstatning for personlig afhøring. Retten kan efter retsplejelovens § 297 tillade en skriftlig erklæring fra en part, når det findes ubetænkeligt. Før denne beslutning skal modparten have mulighed for at udtale sig.
En nyttig forberedelse til forklaringen er at gennemgå købsaftalen, relevante mails og egne samtidige notater. Skeln mellem det, du husker, og det, du først har udledt ved at læse dokumenterne. Hvis en dato eller ordlyd er usikker, bør usikkerheden fremgå, så retten kan vurdere forklaringen på et korrekt grundlag.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven: partsafhøring og bevisbedømmelse
- Den juridiske vejledning: sagens parter og processkrifter
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: