Sagsomkostninger er udgifterne ved at føre en retssag. Begrebet bruges også om det beløb, som retten pålægger den ene part at betale til den anden som erstatning for nødvendige udgifter til sagen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Sagsomkostninger er udgifter ved en retssag og det beløb, retten kan pålægge en part at betale til modparten. De skal holdes adskilt fra selve kravet i en boligtvist.
- Den tabende part skal som udgangspunkt erstatte modpartens nødvendige udgifter.
- Det tilkendte beløb svarer ikke nødvendigvis til alle faktiske udgifter.
- Hver part betaler normalt foreløbigt de skridt, parten selv anmoder om.
- Delvist medhold kan føre til delvise omkostninger eller til, at ingen betaler til modparten.
- Gem udgiftsdokumentationen, og afklar omkostningerne særskilt ved en aftalt afslutning.
Hvilke udgifter hører til sagsomkostningerne?
I en civil retssag om en ejerbolig kan sagsomkostninger blandt andet omfatte retsafgift, advokatbistand og udgifter til vidner og sagkyndige. Det kan eksempelvis være relevant, når køber og sælger er uenige om et betalingskrav efter handelen, eller når to ejere strides om en rettighed over en grund.
Udgifterne til selve retssagen skal holdes adskilt fra det krav, retten skal afgøre. Hvis en køber kræver et beløb tilbage fra sælgeren, er dette beløb ikke en sagsomkostning. Retten kan derfor tage stilling både til køberens krav og til, hvem der skal betale udgifterne ved at få uenigheden afgjort.
Omkostninger ved den oprindelige bolighandel er heller ikke automatisk sagsomkostninger. En udgift bliver ikke til en retssagsudgift alene, fordi den vedrører den samme ejendom. Spørgsmålet er, hvilken forbindelse udgiften har til sagens førelse, og om den kan erstattes efter omkostningsreglerne.
Hvem betaler, mens sagen verserer?
Efter retsplejelovens almindelige udgangspunkt betaler hver part foreløbigt udgifterne ved de processuelle skridt, parten selv tager eller anmoder om. At du forventer at vinde, betyder derfor ikke, at modparten skal finansiere hele sagens behandling fra begyndelsen.
Ved syn og skøn kan retten efter anmodning bestemme, at modparten foreløbigt betaler en del, hvis modpartens spørgsmål har forøget udgifterne væsentligt. Den foreløbige betaling og rettens endelige fordeling er forskellige spørgsmål. Et udlæg undervejs viser således ikke i sig selv, hvem der til sidst kommer til at bære udgiften.
Skal den tabende part betale det hele?
Hovedreglen i retsplejelovens § 312 er, at den tabende part erstatter modpartens udgifter til retssagen, medmindre parterne har aftalt andet. Retten kan dog bestemme, at der ikke skal betales omkostninger til modparten, eller at betalingen skal begrænses, hvis særlige grunde taler for det.
Hovedreglen er derfor ikke en garanti for, at vinderen får alle sine faktiske udgifter dækket. Den afgør som udgangspunkt, hvem der skal betale. Et andet spørgsmål er, hvilke udgifter der kan erstattes, og hvilket beløb retten fastsætter.
Det har konkret betydning for en boligejer, som overvejer økonomien i en retssag. Du må holde risikoen for at betale modparten adskilt fra din egen aftale om betaling for bistand. Selv et fuldt medhold kan efterlade en forskel mellem dine faktiske udgifter og det tilkendte beløb.
Hvorfor svarer beløbet ikke altid til regningen?
Efter retsplejelovens § 316 erstattes de udgifter, der har været nødvendige for en forsvarlig førelse af sagen. Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb. Retten tilkender altså ikke uden videre det beløb, som den vindende part har aftalt med sin advokat eller allerede har betalt.
Illustrativt, fiktivt eksempel: En husejer vinder en tvist om betaling efter en handel. Ejeren har afholdt udgifter til juridisk bistand og bevisførelse. Retten skal stadig tage stilling til omkostningerne efter reglerne; ejerens samlede regning er ikke i sig selv facit for modpartens betalingspligt.
Gem derfor oplysninger om udgifterne og deres formål. Dokumentation kan belyse, hvad der er afholdt, men erstatter ikke rettens vurdering af nødvendigheden og udmålingen. Et budget og en omkostningsafgørelse har forskellige funktioner: Budgettet er et skøn over dine udgifter, mens afgørelsen fastlægger, hvad der skal betales mellem parterne.
Hvad betyder delvist medhold?
Hvis begge parter vinder noget og taber noget, kan retten pålægge den ene at betale delvise sagsomkostninger eller bestemme, at ingen skal betale omkostninger til den anden. Det betyder ikke nødvendigvis, at parterne deler alle regninger lige over.
En part kan dog få tilkendt fulde sagsomkostninger, hvis forskellen mellem partens påstand og resultatet kun er mindre betydelig og ikke har medført særskilte omkostninger. Et mindre afslag i et fremsat betalingskrav fører derfor ikke automatisk til, at hver part skal bære alle egne udgifter.
Hæves sagen, kan retten også tage stilling til omkostningerne. Ved en aftalt afslutning af en boligtvist bør parterne derfor udtrykkeligt afklare omkostningsspørgsmålet. Enighed om selve betalingskravet fortæller ikke nødvendigvis, hvad der skal ske med retssagens udgifter.
Kan sagens forløb ændre omkostningsfordelingen?
Ja. Hvis en part på uforsvarlig måde har forårsaget spildte møder, unødvendige udsættelser eller overflødig bevisførelse, kan parten skulle erstatte de ekstra udgifter, selv om parten ellers vinder. Omkostningsfordelingen handler dermed også om, hvordan sagen er ført.
Et tilbud om at betale, hvad modparten har krav på, kan ligeledes få betydning for udgifterne ved den efterfølgende proces. Det er ikke nok, at der blot har været et hvilket som helst forligstilbud. Tilbuddets indhold og forholdet til det berettigede krav er afgørende.
Retten træffer som udgangspunkt afgørelse om sagsomkostninger mellem parterne, selv om ingen særskilt har nedlagt påstand om dem. Læs derfor afgørelsens omkostningsdel sammen med resultatet om boligtvisten. De to dele besvarer forskellige betalingsspørgsmål.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven: reglerne om sagsomkostninger i civile sager
- Borger.dk: Sagsomkostninger ved retssager
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: