Bevisumiddelbarhed er princippet om, at beviser som hovedregel føres direkte for den ret, der skal afgøre sagen, under hovedforhandlingen. Retten skal dermed selv kunne høre forklaringerne og bedømme dem i sammenhæng med sagens øvrige beviser. Princippet har blandt andet betydning i retssager om køb, salg og rettigheder over ejerboliger.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Bevisumiddelbarhed betyder, at beviser som hovedregel føres direkte for den ret, der skal afgøre sagen. Princippet har betydning for forklaringer og dokumentation i tvister om ejerboliger.
- Retten skal selv kunne høre og vurdere forklaringerne.
- Bevisførelsen sker som udgangspunkt under hovedforhandlingen.
- Tidligere afhøring, videoforklaring og skriftlige erklæringer kræver rettens vurdering.
- En direkte forklaring afgør ikke automatisk, hvem der har bevist sit krav.
Hvad betyder det, at beviset føres direkte?
Hvis en nabo har overværet en samtale mellem køber og sælger, kan naboens egne iagttagelser være relevante. Udgangspunktet er, at naboen afgiver forklaring for den ret, som skal afgøre uenigheden. Retten får derved adgang til forklaringen fra personen selv og mulighed for at få uklare punkter belyst.
Princippet kaldes også umiddelbarhedsprincippet. Ordet umiddelbarhed beskriver rettens kontakt med beviset. Det betyder ikke, at enhver forklaring er rigtig, eller at sagen skal afgøres straks. En sikker fremtræden gør heller ikke i sig selv en forklaring mere korrekt end samtidige dokumenter.
Danmarks Domstole beskriver hovedforhandlingen som det afsluttende retsmøde, hvor bevisførelsen blandt andet består af parternes og eventuelle vidners forklaringer. Den mundtlige redegørelse for parternes juridiske syn på sagen kommer efter bevisførelsen. Det er forskellige dele af behandlingen: En argumentation om, hvad en aftale betyder, er ikke i sig selv bevis for, hvad der blev sagt ved aftalens indgåelse.
Hvornår skal beviserne føres?
Retsplejelovens § 340 fastsætter hovedreglen om bevisførelse under hovedforhandlingen i sager i første instans og i ankesager ved landsretten. At en forklaring ønskes brugt, betyder derfor ikke, at parten frit kan vælge at få den afgivet på et andet tidspunkt.
Retten kan bestemme, at hele eller dele af bevisførelsen skal ske før hovedforhandlingen, når omstændighederne taler for det. Et muligt eksempel er et vigtigt vidne, som på grund af alvorlig sygdom forventes at være forhindret senere. Det kræver en konkret vurdering; det er ikke nok, at en tidligere forklaring passer bedre ind i en parts kalender.
Ved sådan bevisførelse skal den pågældende part som udgangspunkt underrette modparten med en uges varsel. I påtrængende tilfælde kan retten fravige varslet og beskikke en advokat til at varetage modpartens interesser. Retten kan også fastsætte en frist for, hvornår bevisførelsen skal være afsluttet. Højesteret har en særskilt ordning, hvor retten bestemmer, hvor og hvornår bevisførelsen skal ske.
Skal vidnet altid være i samme retssal?
Udgangspunktet efter retsplejelovens § 174 er, at vidnet forklarer for den ret, der behandler sagen. Retten kan dog beslutte, at forklaringen i stedet skal afgives for en anden byret, hvor det findes mest hensigtsmæssigt.
Der er også mulighed for forklaring via telekommunikation med billede, når retten finder det hensigtsmæssigt og forsvarligt. Særlige hensyn til vidnet kan indgå. Forklaring uden billede kræver blandt andet, at fremmøde eller videoforklaring vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, og at fremgangsmåden er forsvarlig.
Det er altså retten, der tager stilling til formen. Et vidne kan ikke selv erstatte en indkaldelse med et telefonopkald eller en videobesked. For en boligejer, der vil bruge en forklaring, er den praktiske opgave at gøre behovet og eventuelle hindringer tydelige i tide, så retten kan tilrettelægge bevisførelsen.
Kan en skriftlig erklæring erstatte forklaringen?
Efter retsplejelovens § 297 kan retten tillade en skriftlig erklæring fra en part eller en person, der kunne afhøres som vidne, hvis det findes ubetænkeligt. Modparten skal have mulighed for at udtale sig, før retten beslutter det.
En indhentet erklæring er derfor ikke automatisk en erstatning for mundtlig afhøring. I et tænkt eksempel skriver naboen under på en kort beskrivelse af samtalen ved husets overtagelse. Hvis beskrivelsen efterlader væsentlige spørgsmål om ordvalg, sammenhæng eller tidspunkt, kan der være behov for forklaring og uddybende spørgsmål. Eksemplet afgør ikke, om retten vil tillade netop den skriftlige erklæring.
Dokumentbeviser er samtidig en almindelig del af sagen. Princippet forbyder ikke brug af købsaftale, mails eller andre bilag. Loven kræver heller ikke, at alle dokumenter oplæses fuldt under hovedforhandlingen; oplæsning sker, i det omfang der er anledning til det. Skeln derfor mellem et dokument, der selv belyser et forhold, og et papir, som ønskes brugt i stedet for en persons forklaring.
Ved sagkyndige beviser kan skriftlighed og mundtlig afhøring supplere hinanden. En skønsmand afgiver først en skriftlig erklæring og kan derefter indkaldes til at besvare spørgsmål. Den juridiske vejledning beskriver også, at parterne efter fælles anmodning kan få rettens tilladelse til egne sagkyndige erklæringer som supplement eller alternativ til syn og skøn. Det viser, hvorfor bevisumiddelbarhed ikke kan forstås som et generelt krav om, at al dokumentation kun må være mundtlig.
Hvordan adskiller princippet sig fra bevisbyrde?
Bevisumiddelbarhed vedrører, hvordan og hvor retten modtager beviserne. Bevisbyrde vedrører derimod, hvem der bærer risikoen, hvis et relevant forhold ikke bliver bevist. Rettens vurdering af, hvad beviserne samlet viser, er endnu et spørgsmål. En direkte afgivet forklaring sikrer derfor ikke, at den part, der ønskede forklaringen, får medhold.
Isoleret bevisoptagelse angår bevis, der optages uden en verserende retssag, og skal holdes adskilt fra en tidligere afhøring under en allerede anlagt sag. Saml oplysninger om, hvilket forhold der skal belyses, hvem der selv har iagttaget det, og hvilke samtidige dokumenter der findes. Det gør det muligt at afklare den relevante bevisform uden at forveksle et ønske om dokumentation med en afgørelse af selve ejendomstvisten.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven – direkte bevisførelse, vidneforklaringer og tilladte undtagelser.
- Den juridiske vejledning – almindelige regler om sagkyndige beviser.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: