Hvad er fristen for refusionsopgørelsen?

Af Skøde Centret

Når du har underskrevet købsaftalen, og nøglerne er overdraget, mangler der ofte stadig en vigtig økonomisk detalje. Refusionsopgørelsen er det afsluttende regnestykke, der sikrer, at udgifterne fordeles retfærdigt mellem køber og sælger. Her får du overblikket over fristerne og processen.

Hvornår skal refusionsopgørelsen senest foreligge?

I langt de fleste danske bolighandler er fristen for refusionsopgørelsen fastsat i købsaftalen. Standardvilkårene dikterer typisk, at opgørelsen skal være udarbejdet senest 30 dage efter overtagelsesdagen. Det giver parterne tid til at indhente de nødvendige oplysninger.

Det er vigtigt at forstå, at fristen regnes fra den dag, du juridisk overtager ejendommen, og ikke fra den dag, du underskriver skødet. De 30 dage er sat for at sikre, at alle forbrugsmålere er blevet aflæst, og at de relevante forsyningsselskaber har haft tid til at registrere ejerskiftet.

Vi oplever ofte, at købere bliver utålmodige for at få afsluttet handlen helt. Men det er værd at vente på de korrekte tal, så man undgår fejl i opgørelsen. Hvis fristen for refusionsopgørelsen overskrides væsentligt, bør du tage fat i din rådgiver.

I nogle tilfælde kan der aftales en kortere eller længere frist, hvis særlige forhold gør sig gældende. Det vil dog altid fremgå specifikt af den individuelle købsaftale, hvis man afviger fra standarden.

Hvilke poster indgår typisk i regnskabet?

Refusionsopgørelsen dækker over de udgifter, som den ene part har lagt ud for, men som reelt vedrører den anden parts ejerperiode. Det handler om at skære kagen præcist på overtagelsesdagen. Alt før denne dato er sælgers ansvar, og alt efter er købers.

Typiske poster inkluderer:

• Acontobetalinger til vand og varme.
• Sælgers andel af ejerskifteforsikringspræmien (typisk halvdelen).
• Fællesudgifter til ejerforening eller grundejerforening.

Hvis der er olie i en olietank, skal værdien af den resterende olie også opgøres og betales af køber. Det sker typisk ved en pejling på overtagelsesdagen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at el-forbrug i dag ofte afregnes direkte mellem selskab og forbruger ved flyttemelding, og derfor sjældnere indgår i selve refusionsopgørelsen.

Ved udarbejdelse af refusionsopgørelse skal man være meget omhyggelig med tallene. Selv mindre regnefejl kan skabe unødig debat mellem parterne, som ellers troede, at handlen var afsluttet.

Hvordan påvirker de nye boligskatteregler opgørelsen?

Tidligere var ejendomsskatter (grundskyld) en meget stor post på refusionsopgørelsen. Sælger havde ofte betalt forud for et halvt år, og køber skulle derfor refundere et stort beløb. Dette ændrede sig markant pr. 1. januar 2024.

Med de nye boligskatteregler opkræves både ejendomsværdiskat og grundskyld nu løbende via din forskudsopgørelse hos Skat. Det betyder, at skatten automatisk stopper for sælger og starter for køber på overtagelsesdagen, når tinglysningen er registreret.

Derfor vil du i dag opleve, at refusionsopgørelser ofte lyder på mindre beløb end tidligere. Der kan dog stadig være restancer eller særlige forhold omkring dækningsafgift, der skal håndteres manuelt. Det er vores erfaring, at mange stadig bliver forvirrede over, at skatten ikke længere fremgår af opgørelsen.

Det gør processen en smule mere simpel i selve handelsøjeblikket, men det kræver til gengæld, at du som køber er opmærksom på at få rettet din forskudsopgørelse korrekt, så snart du har overtaget boligen.

Hvad sker der, hvis fristen overskrides?

Selvom fristen på 30 dage er standard, sker det, at den bliver overskredet. Det kan skyldes ventetid på oplysninger fra en administrator i en ejerforening eller forsinkede slutopgørelser fra forsyningsselskaber. Det er sjældent en katastrofe, men det er en irritationsfaktor.

Hvis opgørelsen forsinkes væsentligt, kan der i yderste konsekvens blive tale om renteberegning af det skyldige beløb. I praksis løses dette dog oftest ved dialog mellem parternes rådgivere. Det vigtigste er, at der er fremdrift i sagen.

En forsinket refusionsopgørelse forhindrer ikke, at du kan flytte ind og bruge boligen. Det betyder blot, at det økonomiske mellemværende ikke er endeligt afsluttet. Ofte tilbageholdes et beløb af købesummen hos mægler eller bank, indtil refusionsopgørelsen er på plads, for at sikre at der er penge til at dække eventuelle efterbetalinger.

Kan man efterregulere beløbet senere?

I visse situationer kan det være nødvendigt at genåbne regnskabet eller lave en efterregulering. Det sker typisk ved ejerlejligheder, hvor det endelige varmeregnskab for hele ejendommen først foreligger flere måneder efter overtagelsen.

Her vil man ofte aftale i refusionsopgørelsen, at der tilbageholdes et specifikt beløb – for eksempel 2.000 eller 5.000 kroner – til at dække en eventuel efterregning. Når det endelige regnskab fra forsyningsselskabet eller ejerforeningen foreligger, udbetales det overskydende beløb.

Det er en god idé at sikre sig, at denne proces er beskrevet tydeligt, så man ikke skal til at jagte sælger for et mindre beløb et halvt år efter indflytning. Du kan læse mere om de generelle regler for bolighandel hos Boligejer, hvis du er i tvivl om dine rettigheder.

Hvem står for at lave opgørelsen?

Det er som udgangspunkt købers rådgiver, der står for den samlede berigtigelse af handlen, hvilket også inkluderer udarbejdelsen af refusionsopgørelsen. Rådgiveren indhenter tal fra sælgers ejendomsmægler og relevante forsyningsselskaber.

Når udkastet er lavet, sendes det til godkendelse hos sælger eller sælgers repræsentant. Først når begge parter har accepteret tallene, bliver pengene overført. Hvis køber skal have penge tilbage, modregnes det ofte i den sidste del af købesummen, der skal frigives til sælger.

Hvis sælger skal have penge af køber, skal køber typisk indbetale beløbet kontant eller via bankoverførsel inden for en kort frist efter godkendelsen. Det er en smidig proces, når blot forarbejdet er gjort grundigt.