Auktionsrekvirenten er den part, der har begæret en ejendom solgt på tvangsauktion. Når du læser auktionsmaterialet, skal du skelne parten fra dens repræsentant, den sagkyndige og fogedretten: De har forskellige opgaver og beføjelser.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Auktionsrekvirenten er den part, der har begæret ejendommen solgt på tvangsauktion. Parten skal skelnes fra sin repræsentant, en antaget sagkyndig og fogedretten, som har forskellige opgaver og beføjelser.
- Find rekvirenten eller dens fuldmægtig og kontaktoplysningerne i indkaldelsen.
- En antaget sagkyndig udarbejder salgsopstillingen; ellers gør rekvirenten det.
- Rekvirenten oplyser beløb ud over buddet og underretter særskilt indkaldte ved bortfald eller udsættelse.
- Rekvirenten kan selv komme til at bære omkostninger, mens fogedretten afgør tvister om dækning og rækkefølge.
- Bortfald af én begæring udelukker ikke behandling af en senere begæring om samme ejendom.
Er auktionsrekvirenten altid en bank?
Rekvirenten kan være en kreditor, som søger betaling af et krav gennem auktionen. Det kan eksempelvis være en långiver med pant i ejendommen eller en kreditor, der har fået udlæg i den. Udlæg er en sikkerhed i et bestemt aktiv for et krav. Rollen afhænger af, hvem der har indgivet auktionsbegæringen, og hvilket grundlag vedkommende har for at kræve auktion.
Du kan derfor ikke identificere rekvirenten alene ved at finde den største gældspost i salgsopstillingen. En ejendom kan have flere kreditorer, og den, der har begæret auktionen, behøver ikke have den forreste plads blandt rettighederne. De øvrige rettighedshavere beholder deres egne krav og interesser i sagen.
Ved auktionssalg af pantsatte genstande fra bestemte boer skal en anden aktør udføre rekvirentens opgaver. Retsplejeloven nævner bobehandleren ved et fællesbo under bobehandlerbehandling, bobestyreren ved et dødsbo under bobestyrerbehandling og kurator ved et konkursbo. De tre roller tilhører forskellige sagstyper. Ordet auktionsrekvirent betyder derfor ikke nødvendigvis en privat bank.
Hvor finder du rekvirenten og dens repræsentant?
Fogedrettens indkaldelse skal angive auktionsrekvirentens eller dens fuldmægtigs navn og grundlaget for at stille ejendommen til salg. En fuldmægtig er den person, der handler på partens vegne. Hvis du møder en repræsentants navn i materialet, er personen ikke dermed selv kreditor eller indehaver af kravet.
Indkaldelsen skal også fortælle, hvor auktionsdokumenterne kan efterses, og hvem du kan kontakte om auktionen og besigtigelse. Sammenhold disse oplysninger med salgsopstillingen, hvis du skal afklare et beløb, et bilag eller en aftale om at se ejendommen. Navnet på en kontaktperson viser, hvem du kan rette et spørgsmål til; det siger ikke i sig selv, hvem der kan afgøre en juridisk uenighed.
Selve begæringen skal være skriftlig og oplyse ejendommens art. Den skal ledsages af en attest om ejendomsvurderingen og en tingbogsattest. Dokumenterne knytter anmodningen til den konkrete ejendom og dens registrerede forhold. Indkaldelsen og begæringen har således forskellige funktioner: Den ene oplyser de indkaldte om auktionen, mens den anden er anmodningen til fogedretten.
Hvem laver salgsopstillingen, når retten antager en sagkyndig?
Efter retsplejelovens § 562 udarbejder rekvirenten salgsopstillingen, hvis der ikke er antaget en sagkyndig. Antager fogedretten en sagkyndig, er det denne, der udarbejder den. Salgsopstillingen beskriver salgsvilkår og forhold, som har væsentlig betydning for køberen. Skyldneren og rettighedshaverne skal levere de nødvendige oplysninger.
Den sagkyndige er ikke blot et andet navn for rekvirenten. Fogedretten kan antage vedkommende til at vurdere ejendommens salgsværdi på auktion og skaffe interesserede købere med henblik på salg, så vidt muligt i fri handel. Hvis oplysningerne giver tvivl om personens upartiskhed, skal retten ikke antage vedkommende.
Illustrativt eksempel med fiktive parter: En långiver begærer et hus solgt på tvangsauktion og bruger en repræsentant til at føre sagen. Fogedretten antager desuden en sagkyndig. Långiveren er rekvirenten, repræsentanten handler for långiveren, og den sagkyndige udarbejder salgsopstillingen. Hvis der ikke var antaget en sagkyndig, ville denne opgave i stedet ligge hos rekvirenten.
Hvilke oplysninger og meddelelser skal rekvirenten give?
Rekvirenten bekendtgør auktionen én gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel. Er der antaget en sagkyndig, udfører den sagkyndige opgaven. Auktionen skal også bekendtgøres på internettet, så den kan findes gennem en almindeligt anvendt portal for ejendomme til salg. I helt særlige tilfælde kan denne yderligere bekendtgørelse ske på anden vis.
På auktionsmødet skal rekvirenten oplyse arten og størrelsen af omkostninger, restancer og andre mulige ydelser, som køberen skal betale ud over buddet. Rettighedshaverne skal hver oplyse deres krav og den forfaldne del. Du skal derfor læse beløbsoplysningerne som opgørelser fra bestemte aktører, ikke som udtryk for, at rekvirenten har overtaget alle kreditorers krav.
Bortfalder eller udsættes auktionen, skal rekvirenten så vidt muligt aflyse den ved bekendtgørelse én gang i de samme medier. Er der antaget en sagkyndig, står den sagkyndige for aflysningen i medierne. Rekvirenten skal desuden underrette alle, der har fået særskilt indkaldelse. Denne underretning er altså fortsat rekvirentens opgave.
Hvem bærer omkostningerne og afgør en uenighed?
Rekvirenten kan efter retsplejelovens § 565 ikke påføre rettighedshavere foran sig udgifter ved at fremme auktionssagen. Får rekvirenten ingen andel i buddet, må rekvirenten selv bære disse omkostninger. Fogedretten bestemmer den sikkerhed, der skal stilles. Rollen giver derfor ikke et ubetinget krav på at få udgifter dækket af andre.
Antager retten en sagkyndig, skal rekvirenten på rettens anmodning straks stille sikkerhed for omkostningerne hertil. I særlige tilfælde kan retten give en kort frist. Stilles den krævede sikkerhed ikke, anses auktionsbegæringen for bortfaldet. Sikkerheden vedrører sagens omkostninger og skal holdes adskilt fra en købers eventuelle sikkerhed for at opfylde sit bud.
Fogedretten afgør uenighed om de auktionsvilkår, som rettighedshaverne kan aftale. Retten afgør også tvister om, hvem der skal have betaling fra auktionssummen og i hvilken rækkefølge. Rekvirenten kan fremlægge oplysninger og krav, men kan ikke alene afgøre sådanne tvister. Hvis du overvejer et køb af hus på tvangsauktion, er denne forskel relevant, når du skal forstå materialets beløb og rettens afgørelser.
Kan rekvirenten tilbagekalde begæringen eller blive afløst?
Inden auktionen skal rekvirenten tilbagekalde sin begæring, hvis skyldneren betaler alle forfaldne krav, som er sikret ved rekvirentens pant i ejendommen, samt auktionssagens omkostninger. Betaling af en enkelt restance er derfor ikke automatisk tilstrækkelig. Er der allerede holdt auktion og begæret en ny, gælder en særskilt betalingsregel, som også omfatter andre kreditorer, der opnåede dækning ved buddene.
Der kan være flere auktionsbegæringer om samme ejendom. Fogedretten behandler dem i modtagelsesrækkefølge og behandler ikke en senere begæring, før en tidligere er bortfaldet. Hvis den første sag bortfalder, kan en senere begæring således stadig være relevant. Når du afklarer, hvem der er rekvirent, skal du derfor bruge oplysningerne om den begæring, der aktuelt behandles.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven om rekvirentens opgaver og fogedrettens behandling af tvangsauktion.
- Den juridiske vejledning om tvangsauktion over fast ejendom, herunder salgsopstilling og aktørernes roller.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: