En konservativ arvepagt er en bindende forpligtelse om ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente. Den bruges til at bevare en bestemt arveordning ved at begrænse arveladerens mulighed for senere at ændre den.
Skal skødet overdrages eller ændres?
En konservativ arvepagt begrænser arveladerens mulighed for at ændre en arveordning ved testamente. Forpligtelsen skal oprettes efter testamentets formkrav.
- Kan bevare en bestemt testamentarisk ordning.
- Er noget andet end notarens påtegning.
- Overfører ikke i sig selv ejerskab til en bolig.
- Skal læses sammen med testamentet og eventuelle tillæg.
Hvad er det, arveladeren binder sig til?
Arveladeren er den person, hvis arv ordningen vedrører. Udgangspunktet er, at et testamente kan ændres eller tilbagekaldes efter arvelovens formkrav. En konservativ arvepagt griber ind i denne adgang. Den handler derfor om mere end, at personen på et tidspunkt har udtrykt et ønske om, hvem der skal arve.
Arvelovens § 68 giver mulighed for at forpligte sig til ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente. Bindingen kan dermed vedrøre bevarelsen af et eksisterende testamente eller en forpligtelse til at undlade at oprette et nyt. Den konkrete erklæring afgør, hvilken disposition arveladeren har bundet sig imod.
Ordet konservativ beskriver her den bevarende funktion. Det er et juridisk begreb og siger intet om personens politiske holdning. Det afgørende er, hvilken arveretlig ordning erklæringen skal fastholde, og hvordan forpligtelsen er formuleret.
Hvorfor kan den være relevant for en ejerbolig?
En bolig eller en ejerandel kan indgå i de værdier, som et testamente regulerer. Hvis en arvelader ønsker at sikre en bestemt testamentarisk bestemmelse mod senere ensidige ændringer, kan arvepagten få betydning for den forventede arv. Arvefordelingen og bindingen af ændringsadgangen er dog to forskellige beslutninger.
Et tænkt eksempel er en ejer, som i sit testamente har bestemt, at en bestemt person skal tilgodeses med hensyn til ejerens sommerhus, inden for lovens grænser. Ejeren kan samtidig påtage sig en forpligtelse til ikke at tilbagekalde den pågældende bestemmelse. Testamentet beskriver begunstigelsen, mens arvepagten angår muligheden for at ændre den.
Erklæringen overfører ikke i sig selv ejerskabet til sommerhuset, mens ejeren lever. Modtageren bliver heller ikke medejer alene ved at have fået en beskyttet arveforventning. Derfor skal et ønske om ejerskifte nu holdes adskilt fra en bestemmelse om arv ved et senere dødsfald.
Skal arvepagten oprettes i testamentsform?
Ja. Loven kræver, at erklæringen afgives efter reglerne om oprettelse af testamente. Det er ikke tilstrækkeligt at behandle den som et almindeligt løfte i familiens korrespondance. Ved en planlagt ordning er de almindelige former notar- og vidnetestamente relevante.
Ved notarformen skal dokumentet være skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar. Ved vidneformen skal to testamentsvidner være til stede samtidig ved underskrift eller vedkendelse og derefter skrive deres navne. Vidnerne skal blandt andet være fyldt 18 år, forstå bekræftelsen og opfylde lovens krav om habilitet. En person, der selv tilgodeses i testamentet, kan ikke samtidig være testamentsvidne.
Arveloven har et særligt nødspor, når sygdom eller en anden nødsituation reelt hindrer de almindelige former. Det er ikke en generel undtagelse fra formkravene, fordi familien ønsker en hurtig aftale. Er arveladeren umyndig, kræver selve forpligtelsen desuden værgens og Familieretshusets samtykke.
Er et notartestamente automatisk uigenkaldeligt?
Nej. Notarformen og uigenkaldeligheden besvarer forskellige spørgsmål. Formen handler om dokumentets oprettelse og dokumentation. Arvepagten handler om begrænsningen af senere testamentariske dispositioner. Man kan derfor ikke slutte, at en arveordning er uforanderlig, alene fordi testamentet har notarens påtegning.
Justitsministeriets vejledning på Borger.dk beskriver udgangspunktet om ændring og tilbagekaldelse med en udtrykkelig undtagelse for en tidligere erklæring om uigenkaldelighed. Når et gammelt testamente skal gennemgås, bør denne erklæring derfor eftersøges særskilt. Det er ikke nok kun at læse navnene på arvingerne og deres andele.
Hvordan adskiller det sig fra et fælles testamente?
Et fælles testamente kan indeholde flere personers testamentariske bestemmelser. Arveloven har særlige regler om blandt andet meddelelse ved ensidig tilbagekaldelse og om længstlevendes adgang til at ændre fordelingen efter begge ægtefællers død. Disse regler må ikke uden videre sidestilles med en særskilt erklæring efter § 68.
En meddelelse til den anden person er således ikke i sig selv bevis for, at en aftalt binding kan tilsidesættes. Omvendt fortæller ordet fælles ikke alene, at alle bestemmelser er gjort uigenkaldelige. Dokumentets indhold og de relevante lovregler skal læses sammen.
Arveafkald er et andet begreb. Her er det arvingen, som giver afkald på arv. Ved den konservative arvepagt er det arveladeren, som binder sin egen adgang til at disponere ved testamente. De to erklæringer har forskellige afgivere og forskellige retlige funktioner.
Hvad sikrer erklæringen ikke i sig selv?
En binding gør ikke en ellers ulovlig arvefordeling gyldig. Reglerne om tvangsarv skal fortsat respekteres, og testamentets øvrige indhold skal kunne gennemføres efter arveloven. Man skal derfor vurdere både selve arvebestemmelsen og erklæringen om, at den ikke må ændres.
Arvepagten er heller ikke en garanti for boligens fremtidige værdi. Dens centrale funktion er at begrænse bestemte testamentariske dispositioner. Spørgsmål om rådighed og dispositioner i levende live skal vurderes særskilt og kan ikke besvares alene med ordet uigenkaldeligt.
Hvilke dokumenter bør læses sammen?
Find testamentet, eventuelle tillæg og den præcise erklæring om binding. Kontrollér, hvem der har afgivet den, hvad den omfatter, og hvordan den er oprettet. For ældre dokumenter kan reglerne på oprettelsestidspunktet have betydning; arveloven bevarer under bestemte betingelser gyldigheden af arveretlige retshandler fra før 2008.
Et notartestamente registreres, så det kan findes ved dødsfald. Et vidnetestamente registreres ikke på samme måde og skal opbevares, så efterladte kan finde det. God opbevaring sikrer adgangen til dokumentet, men erstatter hverken formkravene eller en præcis afgrænsning af bindingen.
Fagligt grundlag og kilder
- Arveloven – uigenkaldelighed, testamentsform og fælles testamenter
- Justitsministeriet på Borger.dk – ændring, tilbagekaldelse og opbevaring
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: