Find offentlig vurdering
Den offentlige ejendomsvurdering er en hjørnesten i dansk boligøkonomi, da den danner grundlaget for de boligskatter, du som boligejer skal betale. Via Vurderingsstyrelsens portal kan du slå enhver ejendom op og se den aktuelle vurdering samt historiske data. Det er især relevant i forbindelse med familieoverdragelser, hvor man ofte benytter den offentlige vurdering til at fastsætte en gunstig pris.
Som boligejer bør du være opmærksom på, at vurderingssystemet har gennemgået store forandringer de seneste år. De nye vurderinger er baseret på mere komplekse data end tidligere. Hvis du overvejer at købe eller sælge en bolig, eller planlægger et salg til dine børn, er det vigtigt at kende den aktuelle vurdering.
Gå til offentlig vurdering her »
Ejendomsoplysninger/BBR
BBR (Bygnings- og Boligregistret) er statens register over alle bygninger og boliger i Danmark. Oplysningerne her danner grundlag for alt fra din ejendomsværdiskat til din forsikringspræmie. Som boligejer har du faktisk pligt til at sikre, at oplysningerne i BBR er korrekte.
I en handelssituation er BBR-meddelelsen et af de vigtigste dokumenter. Det er her, vi tjekker, om det faktiske areal stemmer overens med det, der sælges. Via OIS (Den Offentlige Informationsserver) får du adgang til en lang række ejendomsdata samlet ét sted, hvilket giver dig overblik over alt fra ejendomsskatter til tilstandsrapporter.
Se ejendomsoplysninger og BBR her »
Tinglysningsretten
Tinglysningsretten er den myndighed, der administrerer Tinglysningsbogen – det centrale register over rettigheder over fast ejendom i Danmark. Når du køber et hus, er det ikke nok at underskrive en købsaftale; din ejendomsret er først officielt beskyttet mod andre kreditorer og tidligere ejere, når skødet er tinglyst.
Siden 2009 har al tinglysning foregået digitalt. Tinglysningsretten håndterer ikke kun skøder, men også tinglysning af pantebreve, servitutter og ægtepagter. En fejl i anmeldelsen kan forsinke din bolighandel, hvorfor professionel hjælp ofte er en god investering.
Gå til Tinglysningsretten her »
Domstol.dk
Danmarks Domstole er den øverste instans for konfliktløsning og retsvæsen i Danmark. Mens de fleste forbinder domstolene med straffesager, spiller de en enorm rolle inden for civilretten. Det er eksempelvis Skifteretten, der tager stilling til, hvordan et dødsbo skal behandles, eller hvordan et fællesbo skal deles ved skilsmisse, hvis parterne ikke kan blive enige.
For dig som boligejer er Domstol.dk relevant, hvis du ender i en tvist om mangler ved en ejendom, eller hvis du søger information om tvangsauktioner. Hos Skøde Centret arbejder vi altid for at sikre klare aftaler, så du minimerer risikoen for at skulle bruge domstolene.
Familieretshuset
Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) håndterer sager om familienetværk i Danmark, herunder separation, skilsmisse, forældremyndighed og værgemål. Når en bolig skal sælges eller deles i forbindelse med et brud, er det ofte Familieretshusets bevillinger, der er startskuddet til den bodeling, der skal finde sted.
Hvis du skal overtage en ejendom fra et dødsbo eller handle med en person under værgemål, er Familieretshuset også involveret for at godkende visse dispositioner. Det er afgørende at forstå samspillet mellem familieret og ejendomsret for at sikre en korrekt proces.
Cirkulære nr 9792 af 27/09/2021
Dette cirkulære er yderst relevant for dig, der overvejer at handle bolig inden for familien. Cirkulæret fastlægger retningslinjerne for, hvordan skattemyndighederne vurderer værdien af aktiver, herunder fast ejendom, når de overdrages mellem nærtstående. Det erstattede det gamle “15%-cirkulære”.
Kort fortalt giver cirkulæret mulighed for, at du kan sælge en ejendom til dine børn til en pris, der ligger +/- 20% af den offentlige ejendomsvurdering (ved nye vurderinger), uden at det udløser gaveafgift, forudsat at der ikke foreligger “særlige omstændigheder”.
Ejendomsavancebeskatningsloven
Denne lov er en af de vigtigste love for danske boligejere, da den afgør, om du skal betale skat af fortjenesten, når du sælger din bolig. Loven indeholder den berømte “Parcelhusregel” (§ 8), som fritager langt de fleste private boligejere for at betale skat af gevinsten ved salg, hvis ejendommen har tjent som bolig for ejeren.
Det lyder simpelt, men der opstår ofte tvivlsspørgsmål – f.eks. ved salg af forældrekøb eller sommerhuse. Hvis du ikke opfylder betingelserne, beskattes fortjenesten som kapitalindkomst. Vi rådgiver altid om din skattemæssige stilling, før du underskriver en købsaftale.
Ejendomsvurderingsloven
Ejendomsvurderingsloven danner rammen om, hvordan alle ejendomme i Danmark vurderes af det offentlige. Loven dikterer, hvilke data der indhentes, hvordan grundværdien og ejendomsværdien beregnes, og hvornår vurderingerne skal foretages. For dig som boligejer er denne lov direkte koblet til din privatøkonomi, da vurderingen dikterer din boligskat.
Loven indeholder også bestemmelser om klageadgang og den “forsigtighedsprincip”-rabat, der er indført i det nye system. At forstå principperne i denne lov hjælper dig med at gennemskue, om din bolig er vurderet for højt.
Arveloven
Arveloven bestemmer, hvem der arver dine værdier – herunder din faste ejendom – når du går bort. Uden et testamente fordeles arven efter lovens standardregler til ægtefælle og børn. Dette kan skabe store udfordringer, hvis formuen primært er bundet i mursten, og den længstlevende kan blive tvunget til at sælge huset for at udbetale arv.
Vær opmærksom på, at ugifte samlevende ifølge Arveloven arver intet af hinanden uden et testamente. Kendskab til Arveloven er derfor essentielt, når man køber bolig sammen, så man kan sikre hinanden korrekt.
Dødsboskifteloven
Når en person dør, opstår der et “dødsbo”, og Dødsboskifteloven regulerer processen for behandling af boet. Loven afgør, om boet skal skiftes privat eller via en bobestyrer, og sætter frister for proklama (kreditorers krav) samt indsendelse af boopgørelsen.
I relation til fast ejendom er loven vigtig, fordi den dikterer, hvordan en ejendom kan sælges fra et dødsbo. Et dødsbosalg sker ofte med en ansvarsfraskrivelsesklausul, hvilket stiller køber anderledes end ved en normal handel.
Boafgiftsloven
Boafgiftsloven bestemmer, hvor meget staten skal have i afgift af den arv, du modtager. Satsen afhænger af din relation til afdøde; ægtefæller betaler 0%, mens børn betaler 15%. Ugifte samlevende kan risikere en højere sats, medmindre visse betingelser er opfyldt.
Denne lov er tæt forbundet med ejendomsoverdragelse. Mange forældre vælger at overdrage fast ejendom til deres børn mens de stadig lever, netop for at planlægge arven og minimere den fremtidige boafgift. En strategisk tilgang til loven kan spare familien for betydelige beløb.
Tinglysningsloven
Tinglysningsloven er “grundloven” for al registrering af rettigheder over fast ejendom. Dens vigtigste princip er, at “først i tid, bedst i ret”. Det betyder, at den der først får tinglyst sit skøde, vinder over andre krav. Loven sikrer tilliden til Tinglysningsbogen, så man som køber kan handle i god tro.
Loven beskriver også kravene til de dokumenter, der skal tinglyses. Selvom processen i dag er digital, er de juridiske krav til indholdet af et skøde, en servitut eller en samejeoverenskomst stadig defineret her.
Tinglysningsafgiftsloven
Hver gang der skal registreres noget i Tinglysningsbogen, koster det penge til staten. Dette reguleres af Tinglysningsafgiftsloven. Afgiften består typisk af et fast beløb plus en variabel afgift, som er en procentdel af købesummen eller lånets størrelse. Det er vigtigt at kende disse satser, da de udgør en væsentlig del af handelsomkostningerne ved boligkøb.
Loven indeholder også vigtige undtagelser, eksempelvis ved skilsmissebodeling, hvor man i visse tilfælde kan slippe for den variable afgift ved ændring af skødet. Korrekt rådgivning her kan spare dig for tusindvis af kroner.
Ægtefælleloven
Ægtefælleloven regulerer formuefællesskabet, som automatisk opstår, når I bliver gift. Det betyder, at I som udgangspunkt skal dele alt lige ved skilsmisse eller død. Loven giver dog også mulighed for at oprette ægtepagter, hvor I kan aftale særeje – altså at visse værdier ikke skal deles.
For boligejere er loven kritisk. Hvis den ene part ejer huset på papiret, men I er gift, har den anden part stadig rettigheder i form af formuefællesskabet. Loven beskytter også familiens bolig mod at blive solgt af den ene part uden den andens samtykke.
Ægtefælleskifteloven
Mens Ægtefælleloven handler om økonomien under ægteskabet, handler Ægtefælleskifteloven om processen, når fællesskabet ophører – typisk ved skilsmisse. Den beskriver spillereglerne for, hvordan boet skal opgøres og deles, og hvem der har ret til at blive boende i boligen, mens sagen kører.
I forhold til fast ejendom er det her, det afgøres, hvem der skal udtage ejendommen, og hvordan den anden part skal købes ud. Korrekt håndtering er forudsætningen for, at man kan få tinglyst et nyt skøde.
Download skabeloner
Rentefrit familielån
Et rentefrit familielån er en populær måde at hjælpe sine børn økonomisk på. For at undgå at SKAT betragter lånet som en gave, er det afgørende, at der oprettes et juridisk gyldigt gældsbrev udformet som et “anfordringslån”. Det betyder, at långiver til enhver tid kan kræve beløbet tilbagebetalt.
Med vores skabelon sikrer du, at formalia er på plads, så I undgår ubehagelige overraskelser fra Skattestyrelsen. Det er en enkel måde at formalisere økonomisk hjælp i familien på en juridisk holdbar måde.
Hent skabelon til rentefrit familielån her »
Lejekontrakt
Når du skal udleje en bolig, er lejekontrakten dit vigtigste styringsredskab. Lejeloven beskytter lejeren, og mangelfulde kontrakter kan stille dig som udlejer dårligt – især vedrørende tidsbegrænsning og vedligeholdelse.
Vores skabelon tager udgangspunkt i gældende regler og hjælper dig med at få styr på § 11 (særlige vilkår), hvor du aftaler vigtige fravigelser. En korrekt udfyldt lejekontrakt er din sikkerhed for et problemfrit lejeforhold.
Hent skabelon til lejekontrakt her »
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
