Er det nødvendigt at få min samlever med på skødet, hvis vi allerede bor sammen?

Af Skøde Centret

Hvilke rettigheder har ugifte samlevende ved samlivsophør?

Bor I sammen uden at være gift, og overvejer hvad der sker, hvis I går fra hinanden? Reglerne er færre end mange tror. Her får du et klart overblik over bolig, gæld, leje, bil og arveret – og hvordan I kan sikre jer.

Hvad siger loven, når I bor sammen uden at være gift?

Som ugifte samlevende er udgangspunktet enkelt: I har ikke automatisk fællesøkonomi, og I arver ikke hinanden. Hver af jer ejer det, I står som ejer af – det gælder både løsøre og fast ejendom. I hæfter heller ikke for hinandens gæld, medmindre I aktivt har påtaget jer det, for eksempel ved et fælles lån. Den juridiske ramme er med andre ord meget mindre end for ægtefæller, og derfor er skriftlige aftaler ekstra vigtige, før hverdagen eller et brud sætter jer på prøve.

Det er især boligen, der skaber problemer. Hvis kun den ene står som ejer, er det også den eneste, der juridisk bestemmer. Hvis I ejer sammen, er det skødet og eventuelle aftaler, der styrer, hvordan værdier og beslutninger fordeles. Derfor anbefaler vi, at I får styr på ejerandel, udgifter og “hvad gør vi, hvis vi går fra hinanden?” mens I er gode venner. En enkel aftale i tide forebygger langvarige konflikter senere.

Du kan læse en samlet introduktion til reglerne for ugifte og bolig i vores guide om ugifte samlevende og fast ejendom.

• Ingen automatisk deling af værdier – det afhænger af ejerskab
• Ingen arveret mellem ugifte uden testamente
• Ingen hæftelse for hinandens gæld uden fælles underskrift
• Aftaler på skrift vejer tungest, når følelserne løber højt

Hvem har retten til huset, hvis kun én står på skødet?

Står kun den ene af jer på skødet, er det også kun denne person, der juridisk ejer boligen. Det betyder ret til at sælge, belåne og i yderste konsekvens skifte låsene, hvis forholdet bryder sammen. Den anden part har ingen ejendomsret – heller ikke selvom vedkommende har betalt med til afdrag, forbedringer eller løbende udgifter. Det kan føles urimeligt, men sådan er retsstillingen, når ejerskabet kun er tinglyst på den ene.

Det ændrer heller ikke på ejerforholdet, at I har boet længe sammen. Betalinger kan i særlige situationer give grundlag for et krav om kompensation, men det er undtagelsen og kræver typisk både god dokumentation og en konkret vurdering. Vil I have reel fælles sikkerhed, er vejen derfor at få begge på skødet – og aftale, hvad ejerfordelingen skal være.

Overvejer I at ændre ejerskabet, er det værd at afklare tre ting først: Hvad siger banken om at stå sammen på lånene? Hvilken ejerandel passer til jeres indsats og økonomi? Og bør I samtidig lave en samejeoverenskomst, der regulerer udgifter, beslutninger og exit?

Fordele og faldgruber ved fælles ejerskab gennemgår vi i vores artikel om, hvorvidt det er nødvendigt at få sin samlever med på skødet. Her finder du også en praktisk gennemgang af processen med nyt skøde og de forhold, banken typisk spørger ind til.

Hvordan deles boligen, hvis I ejer den sammen – og I bliver uenige?

Når I begge står på skødet, ejer I boligen i de andele, der fremgår af skødet – ofte 50/50, men det kan også være en anden fordeling. Ved et brud er udgangspunktet, at provenu og restgæld fordeles efter disse ejerandele. Kan den ene blive boende og købe den anden ud, kræver det normalt bankens godkendelse af et debitorskifte og et nyt skøde. Her er timingen vigtig: Få aftalt overtagelsesdato, afregning af udgifter og nøgleoverdragelse, så I undgår gråzoner.

Bliver I ikke enige om hverken overtagelse eller salg, ender sagen i opløsning af samejet. I praksis betyder det, at boligen må sælges – frivilligt eller, i sidste ende, via fogedretten. Det er sjældent nogen ønskværdig løsning, og næsten altid økonomisk dårligere end et kontrolleret salg. Men det er et vigtigt sikkerhedsnet, når parterne står helt fastlåst. Du kan læse mere om fogedret og retlige procedurer hos Danmarks Domstole.

Vil du se, hvordan overdragelse og tinglysning faktisk foregår ved samlivsophør, gennemgår vi trin-for-trin i vores guide til skøde ved samlivsophør, hvor vi også beskriver de typiske dokumenter og godkendelser, banken beder om.

Hvad gælder for lejebolig, bil og fælles lån, når I går fra hinanden?

Lejebolig og biler skaber ofte lige så mange konflikter som huse. Bor I til leje, kan I i mange tilfælde aftale, hvem der fortsætter lejemålet, når I går fra hinanden. Har I boet sammen i mindst to år og haft et reelt økonomisk fællesskab, kan retten også udpege, hvem der får lejemålet, hvis I ikke kan blive enige. Står I begge som lejere i kontrakten, kan ingen “smide den anden ud”; hver kan alene opsige på egne vegne.

Med biler er det afgørende, hvem der har underskrevet lånet. Har I et fælles billån, hæfter I som udgangspunkt begge for hele restgælden – også selv om bilen reelt bliver hos den ene. Overtager én bilen, bør der som minimum laves debitorskifte hos banken, så hæftelsen følger bilen. Ellers risikerer den anden at hænge på afdragene, hvis betalingerne stopper.

Har I fælles forbrugslån eller kassekredit, gælder samme princip: Fælles underskrift betyder fælles ansvar. Ryd også op i fælles betalingsaftaler, abonnementer og forsikringer, så ingen ender med at betale for noget, de ikke længere bruger.

• Lejebolig: Aftal, hvem der fortsætter lejemålet – eller få det afgjort
• Billån: Sørg for debitorskifte, hvis én overtager bilen
• Fælles lån: I hæfter begge for hele gælden, ikke kun “jeres halvdel”
• Abonnementer: Luk eller flyt fælles aftaler med det samme

Hvordan sikrer I hinanden som ugifte ved sygdom og dødsfald?

Som ugifte samlevende arver I ikke automatisk hinanden. Det betyder, at den længstlevende kan stå uden både bolig og økonomisk sikkerhed, hvis ejeren dør – især hvis der er børn eller andre arvinger i billedet. Vil I sikre, at den efterladte kan blive boende, kræver det planlægning i form af testamente, begunstigelser og gennemtænkt ejerskab.

Et gensidigt testamente kan give den længstlevende ret til at få hele eller dele af boet, inden arven fordeles til øvrige arvinger. Det kan kombineres med begunstigelser på livsforsikring og pension, så udbetalinger går direkte til partneren. Samtidig er det klogt at se på ejerskabet til boligen: Hvis kun én ejer, kan et dødsfald tvinge den efterladte til at købe ud af boet – ofte på et dårligt tidspunkt.

Husk også: En samejeoverenskomst løser ikke arveretten. Den regulerer ejerskab og samliv, men ændrer ikke, hvem der arver ved død. Vil I have det fulde overblik, samler vi de vigtigste valg og faldgruber i vores artikel om arveret for ugifte samlevende.

• Testamente: Giver jer frihed til at fordele arven fornuftigt
• Begunstigelser: Sæt partneren ind på pension og forsikringer
• Ejerskab: Overvej fælles ejerskab for at undgå tvungent salg
• Praktik: Saml dokumenter og fuldmagter, så hverdagen kan køre videre

Hvad overser mange samlevende i praksis – og hvorfor?

En typisk faldgrube, vi oplever i praksis, er, at ugifte samlevende tror, at “fælles økonomi” også betyder fælles ejerskab. Mange bliver oprigtigt overraskede over, at år med betaling af afdrag, forbedringer eller drift ikke i sig selv skaber en ejerandel, hvis man ikke står på skødet. Det samme gælder forventningen om, at “vi deler friværdien, når vi går fra hinanden” – uden skøde eller aftale er det sjældent rigtigt.

En anden misforståelse handler om banken. Hvis én skal overtage boligen alene, er det ikke nok, at I to er enige. Banken kræver normalt, at den, der bliver boende, kan godkendes økonomisk, og at der laves et nyt skøde. Her opstår en del konflikter, når økonomien er presset, og tidshorisonten for afvikling ikke er aftalt. Resultatet kan blive et tvunget salg, der spiser unødigt af friværdien.

Endelig undervurderer mange værdien af klare aftaler. En enkel samejeoverenskomst, hvor I beslutter ejerandele, udgiftsfordeling, forkøbsret og en plan for brud, gør ofte forskellen på en rolig, praktisk afvikling og et dyrt slagsmål. Det er ikke kun “juridisk pynt” – det er et arbejdsredskab, der giver gennemsigtighed og tryghed i hverdagen. Når vi siden 2003 taler for faste rammer og klare papirer, er det netop for at undgå, at følelser og misforståelser ender med at koste jer dyrt.