Hvordan arver dine børn efter dansk arvelov?

Af Skøde Centret

Når du vil sikre dine børn, er det klogt at kende arvereglerne. Her får du en klar guide til børns arveret, tvangsarv, særregler ved adoption og børn uden for ægteskab – og hvad det betyder for bolig, boafgift og praktisk håndtering af dødsboet.

Hvem arver dine børn, og hvor meget får de?

Udgangspunktet i arveloven er enkelt: Dine børn er dine nærmeste arvinger. Har du en ægtefælle, deler ægtefællen og børnene boet. Uden testamente arver ægtefællen halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel lige mellem sig. Har et af dine børn allerede afgået ved døden, træder det barns egne børn (dine børnebørn) i dets sted og deler netop den andel. Det kaldes repræsentation og fortsætter nedad i slægten.

Har du ikke en ægtefælle, arver dine børn det hele – igen med lige store andele. Børn født i og uden for ægteskab er ligestillet, men arveretten efter far forudsætter, at faderskabet er fastslået.

Når du efterlader dig gæld, er det nettoen – boets aktiver minus gæld – der deles. Værdien af din bolig indgår kun for din andel. Ejer du fx huset sammen med din ægtefælle, indgår som udgangspunkt kun din halvdel i dit dødsbo. Er der særeje eller en ægtepagt, kan fordelingen ændre sig, fordi man først laver en bodeling, før selve arven beregnes.

Vil du fordele mere præcist, kan du oprette testamente. Du kan bestemme over 75 procent af arven (friarv). Dine livsarvinger (børn, børnebørn) og din ægtefælle har krav på tvangsarv af de resterende 25 procent. Reglerne om tvangsarv betyder i praksis, at du ikke kan gøre dine børn helt arveløse, men du kan styre meget af fordelingen med et klart testamente. Læs evt. om, hvad et testamente er.

Hvad gælder for børn født uden for ægteskab?

I dag har børn født uden for ægteskab samme arveret som andre børn. Det afgørende er, at faderskabet er fastslået. Er faderskabet registreret i CPR eller ved dom/anerkendelse, arver barnet efter begge forældre på lige fod. Hvis faderskabet ikke er fastslået, arver barnet som udgangspunkt kun efter sin mor og hendes slægt.

I praksis møder man tre typiske situationer:

1) Faderskab er anerkendt ved fødslen: Barnet arver efter både mor og far og deres respektive familier.

2) Faderskab fastslås senere: Fra det tidspunkt faderskabet anerkendes eller fastslås ved dom, har barnet den fulde arveret efter faren.

3) Faderskab er aldrig fastslået: Barnet arver ikke efter faren. Her kan det være relevant at undersøge, om en faderskabssag kan rejses – også efter et dødsfald, hvis dokumentation og omstændigheder taler for det. Det kræver typisk medvirken gennem skifteretten, og det berører hele boets behandling.

Er barnet født i udlandet, gælder grundreglen også her: Er forældreskabet anerkendt efter danske regler eller anerkendt i udlandet og registreret i Danmark, er arveretten den samme.

Har du børn fra tidligere forhold (særbørn), kan de ikke afskæres helt fra arv, men deres arvelod kan i et testamente begrænses til tvangsarven. Overvej særligt, hvordan det påvirker fordelingen af jeres bolig, hvis længstlevende skal blive boende. Uanset barnets fødselsforhold tæller din andel af boligen i boet, mens din nuværende partners andel ikke gør det. Ved skifte er timingen for salg, overtagelse og finansiering derfor vigtig.

Hvordan beregner du tvangsarv i praksis?

Tvangsarv udgør samlet 25 procent af arvemassen. Den tilfalder ægtefælle og livsarvinger i forhold til deres lovbestemte andele. Har du både ægtefælle og børn, er tvangsarven typisk 12,5 procent til ægtefællen og 12,5 procent til børnene under ét. Resten – 75 procent – kan du råde over i testamente.

Sådan griber du beregningen an i en almindelig familiesituation:

• Opstil boets aktiver og træk al gæld fra. Det giver boets netto.
• Lav bodeling: Er der delingsformue (fælleseje) eller særeje? Kun afdødes netto-boslod danner grundlag for arv.
• For fast ejendom tæller kun afdødes ejerandel og nettofriværdi (værdi minus relevant gæld).
• Fordel arv efter lov eller testamente, men respekter tvangsarven.
• Tjek, om et barns tvangsarv rammes af den lovbestemte beløbsgrænse pr. barn (beløbet er indeksreguleret).

Husk, at tvangsarv altid beregnes af afdødes netto-boslod. Ejer du halvdelen af boligen sammen med din ægtefælle, indgår som udgangspunkt kun din halvdel og den tilhørende gæld ved beregningen.

Hvad betyder ægtefælle, særbørn og andet ægteskab for arven?

I sammenbragte familier er rækkefølgen af arvinger og mulighederne for uskiftet bo afgørende. Har du både ægtefælle og særbørn, kan længstlevende kun sidde i uskiftet bo med særbørn, hvis de samtykker. Uden samtykke skal boet skiftes ved dødsfald, og særbørnene får deres arv med det samme. Det påvirker både bolig og økonomi – særligt hvis længstlevende skal blive boende.

Stepbørn og plejebørn arver ikke automatisk. Vil du sikre dem, kræver det testamente. Et gensidigt testamente mellem ægtefæller kan for eksempel sikre, at længstlevende kan blive boende i huset, mens særbørnene får mest muligt inden for lovens rammer. I et testamente kan du også gøre arv eller dele af boligens værdi til særeje for dine børn, så værdierne beskyttes i deres eget ægteskab.

Vi mener, at et klart testamente næsten altid er fornuftigt i sammenbragte familier, fordi det forebygger konflikter og sikrer, at både længstlevende og børnene kender spillereglerne – især når boligen er den største aktivpost.

Overvej også, om ægtefællen kan udtage aktiver uden om skiftet via ægtefælleudlæg, eller om boet skal skiftes privat eller ved bobestyrer. Det påvirker tempo, omkostninger og finansiering af boligen.

Læs mere om hvad særbørn betyder for arven, og brug et testamente til at styre balancen mellem tvangsarv og friarv.

Arver adoptivbørn – og hvad med adoption før 1957?

Adoptivbørn er som udgangspunkt ligestillet med biologiske børn: De arver efter adoptivforældre på samme måde som andre livsarvinger, og adoptivforældre arver efter barnet. Det gælder de såkaldt “stærke” adoptioner, som er hovedreglen i dag. Barnet har her ikke længere juridisk bånd til de biologiske forældre.

For adoptioner godkendt før 1. januar 1957 kan der gælde andre regler, fordi man dengang også brugte “svage” adoptioner. Ved en svag adoption beholdt barnet typisk tilknytningen til de biologiske forældre. Konsekvensen kan være, at barnet både arver efter adoptivforældre og efter de biologiske forældre – eller at arveretten efter adoptivforældrenes øvrige slægt er begrænset. Det afhænger af den konkrete adoptionsbevilling.

Har du eller dit barn en adoption fra før 1957 i familien, er det derfor vigtigt at finde selve adoptionsbevillingen og gennemgå, hvilken retsvirkning der er anført. Det påvirker fordelingen mellem halvsøskende, biologisk slægt, adoptivslægt og længstlevende ægtefælle – og dermed også, hvordan værdier som en bolig skal fordeles og tinglyses efter et dødsfald.

I dag, hvor adoptioner næsten altid er stærke, arver adoptivbørn også efter adoptivforældrenes slægt på linje med biologiske børnebørn. Omvendt gælder det, at børn, der kun er plejebørn eller stedbørn uden adoption, ikke har arveret uden testamente. Her er et testamente vigtigt, hvis du ønsker, at et stedbarn skal arve på lige fod med dine biologiske børn.

Hvordan foregår dødsbobehandlingen – og hvad med boligen?

Når en person dør, starter skifteretten behandlingen. De nærmeste pårørende får typisk en indkaldelse og skal vælge, om boet skal skiftes privat eller ved en bobestyrer. Skifteretten udsteder en skifteretsattest, som dokumenterer, hvem der må handle på boets vegne – fx over for banker og i forbindelse med boligen.

Forløbet i hovedtræk:

• Dødsfald anmeldes, og skifteretten tager stilling til form for skifte.
• Aktiver og gæld opgøres; forsikringer og pensioner afklares.
• Eventuel bodeling mellem længstlevende og dødsboet gennemføres.
• Arv fordeles efter lov eller testamente; boafgift beregnes og betales.
• Boligen udloddes til en arving eller sælges; skøde og tinglysning håndteres.

Indgår boligen i dødsboet, skal der tages stilling til værdi, finansiering og praktisk overtagelse. Overtager en arving huset, skal der laves skøde, og der skal ske tinglysning af skøde ved dødsfald. Ønsker længstlevende at fortsætte i uskiftet bo, kan det udskyde både fordeling og tinglysning – men kun hvis betingelserne er opfyldt, og eventuelle særbørn samtykker.

Du kan gøre meget lettere for dine børn ved på forhånd at have styr på ægtepagt, særeje, forsikringer og testamente. Det giver en smidigere boopgørelse, klarhed om fordeling af boligen og mindre risiko for uenigheder undervejs i skiftet.