Hvornår er et testamente ugyldigt?

Af Skøde Centret

Et testamente kan vælte af flere grunde – men kun hvis nogen rejser indsigelse. Her får du overblikket over regler, bevis, frister og hvad der sker, hvis kun dele af testamentet falder, særligt når boligen indgår.

Hvilke formkrav skal være opfyldt, for at det holder?

Et testamente skal oprettes korrekt – ellers risikerer det at blive erklæret helt eller delvist ugyldigt. I Danmark findes tre hovedformer: notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente. Notartestamente underskrives hos notar, som er en del af domstolene, og giver typisk den stærkeste formodning for, at alt er gået rigtigt til. Et vidnetestamente underskrives for to vidner. Et nødtestamente bruges kun, når du ikke kan nå notar eller vidner.

Formkravene er klare:

• Du skal være fyldt 18 år (få undtagelser ved indgået ægteskab).
• Ved vidnetestamente skal begge vidner være til stede samtidig, vide at de underskriver et testamente og være uafhængige.
• Ved notartestamente bekræfter notaren din identitet og handleevne på dagen.
• Nødtestamente skal begrundes i en nødsituation og bortfalder, når du igen kan oprette et almindeligt testamente.

I praksis ser vi, at formfejl oftest handler om vidners habilitet: Er et vidne begunstiget, familie eller økonomisk afhængig af dig, kan det udløse ugyldighed – i hvert fald for den del, der vedrører vidnet. Domstolene har i flere sager lagt vægt på, om vidnerne reelt forstod, at der var tale om et testamente, og om underskrifterne skete samtidig.

Et notartestamente giver færre tvister, fordi notaren typisk skriver et notat om din tilstand og processen. Du kan læse om begreberne i vores korte opslag om testamente, og hvem der gør hvad hos domstolene, på Danmarks Domstole.

Hvad betyder alder og civilstand for gyldigheden?

Udgangspunktet er, at du skal være fyldt 18 år for at oprette testamente. Er du under 18, kan du som hovedregel ikke bestemme over din arv, medmindre du er gift – så har du i praksis fuld råderet. Det er værd at overveje timingen: Opretter du testamente tæt på et bryllup, kan reglerne skifte betydning for, hvordan arven fordeles.

Civilstanden spiller ind på, hvad du kan bestemme. Er du gift, skal din ægtefælles tvangsarv respekteres. Er du ugift samlevende, har din kæreste ingen automatisk arveret – heller ikke til boligen – medmindre du laver et testamente. Mange tror, at “papirløst ægteskab” giver rettigheder. Det gør det ikke.

Der opstår også spørgsmål, når du ændrer civilstand. Bliver du skilt, bør du gennemgå dit testamente. Mange bestemmelser om fordel til “ægtefælle” gælder ikke den tidligere ægtefælle efter skilsmisse. Og gifter du dig på ny, kan tidligere ønsker om arv til børn skulle tilpasses, særligt hvis du overvejer at lade den længstlevende sidde i uskiftet bo. Læs om rammerne i vores artikel om uskiftet bo.

Kort sagt: Alder giver råderet, mens civilstand sætter rammer. Ugyldighed opstår, hvis testamentet bygger på en forudsætning, der ikke længere består – eller hvis tvangsarv tilsidesættes.

Hvordan vurderes testators mentale tilstand og bevisbyrden?

Et testamente kan tilsidesættes, hvis du ikke var mentalt i stand til at forstå betydningen, da du skrev under. Det kan skyldes demens, alvorlig sindslidelse eller en forbigående tilstand, for eksempel kraftig påvirkning af medicin. Domstolene ser typisk på helheden: lægejournaler, udtalelser fra pårørende, notarens notat (hvis der er et), samt om indholdet virker gennemtænkt og sammenhængende.

Bevisbyrden er som udgangspunkt hos den, der vil underkende testamentet. Er testamentet notarialt, er bevisbyrden tungere, fordi notaren netop har kontrolleret identitet og dømmekraft på dagen. Er der derimod tale om et simpelt vidnetestamente, kan det være lettere at skabe tvivl, hvis vidnerne ikke kan bekræfte forløbet. Vi gennemgår fordele og svagheder ved formen i vores indføring i vidnetestamente.

I praksis laver domstolene en afvejning: Et langvarigt sygdomsforløb taler i retning af ugyldighed, men hvis der på oprettelsestidspunktet er dokumentation for en klar dag, kan testamentet blive stående. Omvendt kan et ellers stærkt testamente falde, hvis indholdet er åbenlyst usammenhængende og uden logik. Lægeerklæringer vejer tungt, men også vidneudsagn og forløbet omkring oprettelsen får betydning.

Er du i tvivl om en pårørendes dømmekraft på dagen, er det vigtigt at få dokumenter frem tidligt i dødsbosagen. Skifteretten kan opfordre arvingerne til at anlægge sag, hvis der er reel uenighed.

Hvornår kan tvang, svig eller utilbørlig påvirkning føre til omstødelse?

Reglen er enkel: Et testamente skal udtrykke din frie vilje. Er der udøvet tvang, begået svig, eller er du presset af nogen til at skrive under, kan testamentet helt eller delvist tilsidesættes. Domstolene ser efter konkrete tegn, for eksempel pludselige og uforklarlige begunstigelser af en ny person, udelukkelse af nær familie uden forklaring, eller at testator var isoleret og afhængig af en hjælper.

• En hjælper eller pårørende, som styrer kontakten og kommunikationen.
• Ændringer i testamentet kort før dødsfaldet med stor økonomisk effekt.
• Manglende forklaring i dokumentet på større ændringer.
• Vidner med tæt relation til den begunstigede.
• Uoverensstemmelser mellem testators tidligere ønsker og det nye indhold.

Typiske indicier kan være:

Bevisbyrden ligger hos den, der påstår påvirkning, men interne mails, sms’er, kalendernoter og vidneforklaringer kan være afgørende. I nogle sager har domstolene lagt vægt på, at en plejeperson havde uforholdsmæssig indflydelse, mens andre sager er faldet på manglende bevis.

Frister spiller også ind. Indsigelser bør rejses tidligt i dødsbosagen. Som udgangspunkt gælder forældelseslovens hovedregel om 3 år fra du fik eller burde få kendskab til forholdet, og en absolut grænse på op til 10 år. Skifteretten kan samtidig sætte frist for at indbringe tvisten for domstolene. Kommer du for sent, kan kravet være bortfaldet – også selv om indsigelsen måske var berettiget.

Hvad hvis indholdet strider mod loven eller tvangsarv?

Selv et formelt korrekt testamente kan falde, hvis indholdet er ulovligt, meningsløst eller i strid med god skik. Det klassiske eksempel er brud på tvangsarven til ægtefælle og børn. Du kan begrænse arven, men ikke fratage dem den del, som loven beskytter. Her gælder reglerne om tvangsarv, som vi gennemgår i vores artikel om tvangsarv.

Ulovlige vilkår kan være betingelser, der strider mod grundlæggende rettigheder eller andre love. Men også “åbenbart meningsløse” bestemmelser kan tilsidesættes. I praksis er domstolene tilbageholdende med at underkende ønsker, hvis de kan fortolkes fornuftigt. Derfor er delvis ugyldighed ofte løsningen: Kun den del, der strider mod loven, skæres bort, mens resten står ved magt.

Delvis ugyldighed er særlig relevant ved fast ejendom. Hvis du f.eks. indsætter din samlever som eneejer af huset, men efterlader for lidt til tvangsarvingerne, vil resultatet ofte blive, at samleveren og arvingerne deler ejerskabet i stedet for, at hele testamentet falder. Det er også her, at tidligere ægtepagter, særeje og gældsforhold kan påvirke, hvad der reelt kan gennemføres.

Et godt råd er at forklare større fravigelser direkte i testamentet: Hvorfor skal netop én arving have huset? En kort begrundelse kan mindske tvivl og konflikter, hvis nogen senere sætter spørgsmålstegn ved indholdet.

Hvordan håndteres delvis ugyldighed i praksis, når boligen indgår?

Gennem årene har vi ofte set, at uenigheden ikke handler om hele testamentet, men om enkelte bestemmelser – typisk boligen. Hvis en klausul om huset er ugyldig, mens resten står, skal dødsboet finde en løsning, der respekterer loven og den tilbageværende del af testamentet.

I praksis sker der tre ting: For det første fastlægger skifteretten arvefordelingen efter lov og testamente. For det andet udstedes der en skifteretsattest. Den fungerer som “legitimation” for, hvem der må disponere på boets vegne. Du kan læse mere om dokumentet i vores gennemgang af skifteretsattest. For det tredje skal ejendomsretten registreres rigtigt i Tingbogen, når en arving, samlever eller ægtefælle skal have skøde.

Når testamentet kun gælder delvist, ender man ofte med sameje mellem arvinger, selv om ønsket var en eneejer. Her skal der udarbejdes et dødsboskøde eller arveudlægsskøde, og der kan være behov for en intern aftale om, hvem der bruger huset, og hvordan udgifterne betales. Selve registreringen sker digitalt på Tinglysning, når boet eller arvingerne underskriver dokumenterne.

Et praktisk forløb kan være:

• Fastslå arvefordelingen og hvad der er ugyldigt/gyldigt.
• Udsted skifteretsattest og indhent eventuelle samtykker.
• Udarbejd dødsboskøde/arveudlægsskøde med korrekt fordeling.
• Tinglys dokumenterne og håndter restgæld og lån med banken.
• Aftal brug, udgifter og eventuelt senere udløsning mellem arvinger.

Som udgangspunkt kan meget reddes, selv om en klausul falder. Nøglen er at få papirerne og tinglysningen til at afspejle den lovlige løsning.