Skilsmisse guide – trin for trin

Af Skøde Centret

At stå midt i en skilsmisse er for de fleste en overvældende oplevelse. Udover de mange følelser, der naturligt fylder, er der også en række praktiske og juridiske skridt, der skal håndteres korrekt. Denne guide er skrevet til dig, der har brug for et nemt overblik over reglerne – lige fra den første ansøgning, til hvordan I håndterer deling af formue, bolig og pension.

1. Hvordan starter processen?

Når I har truffet beslutningen om at gå fra hinanden, starter det formelle forløb altid hos Familieretshuset.

Den digitale ansøgning
Langt det meste af skilsmisseprocessen i Danmark foregår i dag digitalt. Du eller I skal indsende en ansøgning om separation eller skilsmisse via Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning. Har du ikke adgang til at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp ved at bestille tid hos kommunens borgerservice eller ved at kontakte Familieretshuset direkte.

Det er vigtigt at vide, at processen starter i det øjeblik, du underskriver ansøgningen digitalt og betaler gebyret.

2. Separation eller direkte skilsmisse?

Det kan være forvirrende at navigere i reglerne, men valget mellem separation og skilsmisse afhænger grundlæggende af to ting: Om I er enige, og hvorfor I går fra hinanden.

Direkte skilsmisse (ved enighed)
Hvis I er fuldstændig enige om at gå fra hinanden, kan I vælge at blive skilt med det samme – uden en forudgående prøveperiode. Det kræver dog, at I er enige om selve skilsmissen og enige om de grundlæggende vilkår, herunder om der skal betales ægtefællebidrag, og hvem af jer der eventuelt skal beholde jeres fælles bolig.

Direkte skilsmisse (ved særlige grunde)
Er I uenige, kan man som hovedregel ikke blive skilt med det samme. Loven giver dog mulighed for direkte skilsmisse uden enighed i særlige, alvorlige tilfælde. Det gælder for eksempel ved utroskab, vold eller hvis I allerede har boet adskilt i to år på grund af uoverensstemmelser.

Separation (prøveperioden)
Kan I ikke blive enige om skilsmissen eller vilkårene for den, er første skridt en separation. Separation betyder i praksis, at jeres formuefællesskab ophører, og at I skal flytte fra hinanden. I arver heller ikke længere hinanden.

Formelt set er I dog stadig gift, hvilket betyder, at du ikke kan gifte dig med en ny partner under separationen. Når I har været separeret i 6 måneder, har I begge ret til at kræve endelig skilsmisse.

3. Hvad koster sagen hos myndighederne?

Når anmodningen indsendes til Familieretshuset, opkræver staten et gebyr til dækning af sagsbehandlingen.

• Grundgebyr: Det koster 875 kr. (2026) at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse. Beløbet betales online ved ansøgningen.
  
  
• Vilkårsforhandling: Er I uenige om vilkårene for jeres brud, indkalder Familieretshuset jer til et møde (en vilkårsforhandling). Bliver dette møde nødvendigt, koster det et yderligere gebyr på 2.150 kr. (2026).

4. Børnene i fokus: Bopæl, samvær og børnebidrag

Når der er børn involveret, er deres trivsel naturligvis det allervigtigste. Selvom I går fra hinanden, bevarer I som udgangspunkt den fælles forældremyndighed, som I havde, da I var sammen.

Det frivillige digitale forløb (SES)
Når forældre med børn under 18 år går fra hinanden, har myndighederne stort fokus på at hjælpe familien bedst muligt videre. Familieretshuset tilbyder en række frivillige tilbud, herunder et digitalt forløb kaldet “Samarbejde Efter Skilsmisse”, som er skabt for at give jer redskaber til at støtte børnene gennem bruddet og skabe et godt samarbejde.

Hvis barnet har det svært, tilbydes der også børnegrupper, hvor de kan tale med andre børn i samme situation, samt en anonym Børnetelefon (116 111).

Barnets bopæl og samvær
I skal tage stilling til, hvem af jer der skal være bopælsforælder, og hvem der skal være samværsforælder.

• Bopæl: Er I enige om det, kan I selv aftale, hvor barnet skal bo, og blot melde adresseændringen til Folkeregistret. Bliver I uenige om bopælen, kan I søge hjælp og anmode Familieretshuset om at behandle en bopælssag.
  
  
• Samvær: Ligesom med bopælen er det bedst, hvis I selv kan lave en aftale om samvær, da der ikke findes faste regler for, hvor meget barnet skal være hos samværsforælderen. En privat skriftlig aftale er fuldt ud bindende. Bliver I uenige, kan Familieretshuset dog træffe en afgørelse om samværet.

Børnebidrag og økonomi
Hvis jeres barn ikke bor lige meget hos jer begge, kan der være spørgsmål om børnebidrag. I kan altid selv indgå en aftale om, at den ene forælder betaler et fast bidrag til den anden. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset fastsætte et bidrag. Husk at ansøge om ændringer af børnebidrag koster et gebyr, typisk på 3.100 kr.

5. Ægtefællebidrag: Regler og vilkår

Derudover skal I tage stilling til, om den ene part har krav på økonomisk støtte fra den anden efter bruddet.

• Ægtefællebidrag:
  Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset afgøre, om der skal betales bidrag fra den ene ægtefælle til den anden, hvis den ene part har haft afkald på egen indtægt eller formueopbygning. Man skal herunder aftale bidragets varighed, som normalt ikke overstiger 10 år. Bemærk, at hvis modtageren af bidraget flytter sammen med en ny partner, kan bidraget sættes ned til 0 kr.
  
  
• Pensioner:
  Almindelige “rimelige” pensioner deles som hovedregel ikke ved skilsmisse. Har en af jer dog indbetalt ekstraordinært store beløb på sin pension, kan disse “ekstra” pensioner kræves delt. Der findes også særlige kompensationsregler, hvis den ene part er stillet urimeligt dårligt, for eksempel ved at have været hjemmegående.

6. Deling af formue og gæld: Hvem får hvad?

Når ægteskabet stopper, skal jeres fælles liv også deles op rent økonomisk. Det kaldes en bodeling. Ved separation eller skilsmisse deles jeres formuer som udgangspunkt lige.
Den formue, der skal deles mellem jer, betegnes rent juridisk som ‘delingsformue’. Undtagelsen til denne ligedeling er, hvis I tidligere har oprettet en ægtepagt om særeje.

Sådan gør I boet op
I skal hver især opgøre jeres aktiver (det I ejer) og passiver (jeres gæld) på den såkaldte ophørsdag. Reglerne fastsætter ret klart, hvem der får hvad ved bodelingen:

• Inden formuen overhovedet deles lige mellem jer, skal gæld, der har sikkerhed i aktiverne, trækkes fra.
• Hvis din gæld overstiger værdien af din formue, indgår din delingsformue slet ikke i ligedelingen.
• Heldigvis kan personlige genstande tages ud forlods, så du ikke skal dele dine mest personlige ejendele.

Bodelingsaftalen: Få papir på jeres aftaler
I kan i forbindelse med bruddet indgå en aftale om delingen af jeres formue. En god bodelingsaftale fastlægger præcist, hvem der udtager hvilke aktiver, og hvordan en eventuel overskydende værdi udlignes kontant mellem jer.

Hvis du for eksempel udtager aktiver (som en bil eller møbler) for en værdi, der overstiger din andel, skal du betale det manglende beløb til din tidligere ægtefælle. Husk, at I skal være rimelige over for hinanden. Har I truffet en aftale, kan den nemlig ændres eller erklæres uforbindende af en domstol, hvis den skønnes at være urimelig for den ene ægtefælle på det tidspunkt, den blev indgået.

7. Deling af den fælles bolig

Hvem har ret til at blive boende i fælles hus eller lejlighed?
Hjemmet er ofte det absolut vigtigste – og sværeste – at fordele. Hver ægtefælle kan efter vurdering udtage aktiver, der indgår i ligedelingen. Men hvad nu hvis I begge to anmoder om at udtage og beholde den samme bolig?

• Som et klart udgangspunkt udtages boligen af den ægtefælle, der rent faktisk ejer den.
• Den anden ægtefælle kan dog udtage boligen, hvis den har den væsentligste betydning for opretholdelsen af hjemmet – for eksempel for at sikre børnenes base.
• Denne vigtige regel gælder for boliger, der udelukkende eller hovedsagelig er familiens helårsbolig, og den gælder også i de tilfælde, hvor I ejer ejendommen i sameje.

Lejebolig

Hvis jeres fælles hjem er en lejebolig, gælder der særlige regler for, hvem der har ret til at blive boende. Det er vigtigt at få styr på lejekontrakten, så den af jer, der flytter, ikke længere hæfter for husleje og istandsættelse.

• Når I begge står på lejekontrakten: Her har I som udgangspunkt lige meget ret til boligen, og I skal selv forsøge at blive enige om, hvem der fortsætter lejemålet.
• Når kun den ene står på lejekontrakten: Udgangspunktet er her, at den person, der står på kontrakten, beholder boligen.
• Undtagelsen (hensynet til børnene): Ligesom med ejerboliger kan der gøres undtagelser. Hvis det for eksempel er bedst for børnenes trivsel, kan myndighederne bestemme, at den af jer, der skal have børnene boende, får ret til at overtage lejemålet – også selvom det kun er den andens navn, der står på kontrakten.

Ejerbolig

Når I har fordelt jeres værdier og er blevet enige om, at en af jer skal overtage jeres fælles ejerbolig, er det afgørende, at I får de juridiske rammer helt på plads. Men før I kan få ændret det officielle ejerskab, er der et vigtigt skridt, I skal tage først.

Trin 1: Få bankens godkendelse (Gældsovertagelse)
Selvom I internt er helt enige om, hvem der skal beholde huset, har banken og realkreditinstituttet det afgørende ord. Den af jer, der bliver boende, skal nemlig kreditvurderes og godkendes til at overtage hele det fælles lån alene.

Samtidig skal banken bekræfte, at den af jer, der flytter, bliver fuldstændig frigjort for gælden. Dette kaldes en gældsovertagelse. Det er vigtigt at tage fat i banken tidligt i forløbet, da boligen ikke kan overdrages, før banken har givet grønt lys.

Trin 2: Processen med skilsmisseskødet
Når banken har godkendt gældsovertagelsen, skal selve ejerskabet af boligen ændres. Det foregår i praksis sådan her:

1. Aftale om vilkår: I aftaler prisen for den andel, der skal overdrages (ofte ud fra en uvildig mæglervurdering af boligens markedsværdi), og I aftaler en officiel overtagelsesdato.
2. Udarbejdelse af skødet: Der oprettes et juridisk dokument – et skilsmisseskøde – som indeholder alle de aftalte vilkår for overdragelsen.
3. Tinglysning: For at overdragelsen er juridisk gyldig, kræves der en tinglysning af skilsmisseskødet hos Tinglysningsretten.
4. Banken afslutter: Når skødet er tinglyst, kan banken endeligt slette den fraflyttende part fra lånedokumenterne.

Hvorfor er tinglysningen så vigtig?

Det er tinglysningen af skilsmisseskødet, der sikrer, at de officielle ejerforhold bliver ændret korrekt. Først når dette er på plads, er den, der flytter, juridisk frigjort fra ejendommen. Sker dette ikke korrekt, vil den fraflyttende part fortsat hæfte for husets ejendomsskatter, lån og forsikringer – hvilket kan gøre det utrolig svært (eller umuligt) for vedkommende at optage lån til at købe en ny bolig.

8. Den store tjekliste ved skilsmisse

Når du står midt i skilsmissen, kan det være svært at bevare overblikket. Der er mange tråde, der skal samles. Brug denne tjekliste til at sikre, at I kommer omkring alle de vigtige aftaler, frister og praktiske gøremål.

Myndigheder og jura

• Overhold fristerne i Familieretshuset: Hele processen håndteres digitalt via Familieretshuset. Husk at overholde de fastsatte frister – især kravet om at bekræfte skilsmissen efter refleksionsperioden, hvis I har fælles børn.
• Søg hjælp ved uenighed: Benyt jer af Familieretshusets tilbud om mægling eller vilkårsforhandling, hvis I har svært ved at blive enige om vilkårene eller fordelingen af jeres formue.
• Tjek papirerne for særeje: Undersøg, om I tidligere har oprettet en ægtepagt om særeje. Hvis der findes tinglyste ægtepagter, skal disse respekteres ved opgørelsen af formuen, og det ændrer udgangspunktet om, at alt ellers skal deles lige.

Økonomi og formue

• Skab overblik på ophørsdagen: Få et klart overblik over jeres samlede aktiver (det I ejer) og passiver (jeres gæld) på ophørsdagen. Denne dato danner nemlig hele grundlaget for jeres formuedeling.
• Adskil jeres konti: Opret jeres egne, separate bankkonti og få afviklet eventuelle fælles budgetkonti i samarbejde med jeres bank.
• Ret din forskudsopgørelse: Gå ind på SKAT og tilpas din forskudsopgørelse. Din skat ændrer sig ofte, når du går fra at være gift til at være enlig, især i forhold til rentefradrag og befordring.
• Opdater dine forsikringer og pensioner: Tjek dine policer. Husk især at ændre “begunstigelse” – altså hvem der skal have udbetalt pengene ved din død – hvis det ikke længere skal være din tidligere ægtefælle.

Boligen og hverdagen

• Meld flytning: Den af jer, der flytter, skal huske at melde adresseændring på borger.dk senest 5 dage efter flytningen.
• Pas på boligen i processen: Du eller din ægtefælle må ikke overdrage eller opsige familiens helårsbolig uden den andens samtykke, før der er truffet en endelig aftale mellem jer.
• Få bankens godkendelse på huset: Hvis en af jer skal blive boende, skal banken og realkreditinstituttet først kreditvurdere og godkende gældsovertagelsen.
• Få tinglyst skilsmisseskødet: Når banken har sagt god for, at den ene overtager boligen, skal ejerskabet ændres officielt. Dette gøres ved at få udarbejdet og tinglyst et skilsmisseskøde, så den, der flytter, frigøres juridisk.

---

Skal ejendommen overdrages ved skilsmisse?

Hvis den ene part bliver boende i huset, er det afgørende at få ændret skødet, så den fraflyttende part frigøres for gældsforpligtelserne. Et korrekt udformet skilsmisseskøde og en bodelingsoverenskomst sikrer en ren juridisk linje fremadrettet.

Se pris & pakke →

---