Ægtefællebidrag kan virke teknisk – især når indtægter, børn og nye livssituationer spiller ind. Her får du et klart overblik over beregning, ændringer, skat og praksis i Familieretshuset – med konkrete eksempler og tjeklister, så du kan træffe rolige og oplyste valg.
Hvordan beregnes ægtefællebidrag i praksis?
Udgangspunktet er, at ægtefællebidrag fastsættes på baggrund af forskellen mellem jeres indkomster før skat. Et almindeligt pejlemærke i Familieretshusets praksis er cirka 20 % af forskellen i bruttoindtægt. Det er ikke en matematisk facitliste, men en rettesnor, som kan justeres efter jeres faktiske forhold.
Skal boligen skifte ejer?
Før man regner, ser man på den økonomiske hverdag fremadrettet: din løn inklusive faste tillæg og bonus, din tidligere ægtefælles indkomst, og om der er børnebidrag. Børnebidrag trækkes typisk fra hos den, der betaler, før man udregner ægtefællebidraget. Logikken er, at du ikke skal betale på samme krone to gange.
Har du varierende løn, ser Familieretshuset ofte på et repræsentativt gennemsnit – ikke en enkelt ekstraordinær måned. Er du selvstændig, vægtes de seneste regnskaber og forventet indtjening. Pensioner, offentlige ydelser og andre faste indkomster indgår også, når de er relevante og varige.
Selve resultatet bliver et månedligt beløb, der skal være rimeligt i lyset af begge parters økonomi. Der findes både minimums- og maksimumsgrænser, som kan slå igennem, hvis forskellen i indkomster er meget lille eller meget stor. Aftaler kan laves for en tidsbegrænset periode eller uden slutdato – men hænger sammen med behovet for forsørgelse. Begge dele kan senere tages op til vurdering, hvis forholdene ændrer sig væsentligt.
Vil du dykke mere ned i reglerne, kan du læse vores gennemgang af ægtefællebidrag ved samlivsophævelse.
Hvilke satser, minimum og loft gælder i dag?
Familieretshuset arbejder med vejledende satser, et minimum og et loft, som justeres løbende. Minimum beskytter den, der betaler, så økonomien ikke vælter af små forskelle. Loftet skal omvendt sikre, at bidraget ikke bliver urimeligt højt, når indkomstforskellen er meget stor. Begge dele er praktiske værn mod skæve resultater.
Satserne er ikke det eneste, der tæller. Der ses også på forsørgelsesbehovet hos den, der skal have bidraget. Er der for eksempel kommet en ny og stabil indkomst til, kan det trække ned. Omvendt kan en dokumenteret, varig nedsat arbejdsevne trække op. Midlertidige udsving – en bonus, et kort vikariat, lidt overarbejde – får sjældent fuld vægt.
Hvis I selv har lavet en aftale, kan den stå ved magt, men den bliver ikke fredet for altid. En privat aftale bliver typisk respekteret, hvis den er rimelig og opdateret. Er den blevet skæv over tid, kan den ændres. En afgørelse fra Familieretshuset kan også genoptages, når forholdene ændrer sig væsentligt.
Efter vores faglige vurdering mener vi, at tidsbegrænsede bidrag med faste opfølgningspunkter ofte giver færre konflikter end meget langvarige, åbne ordninger. Det giver jer mulighed for at justere kursen i takt med, at job, bolig og familieliv udvikler sig.
Har du samtidig spørgsmål om delingen af boligen, kan du få overblik i vores guide til overdragelse af bolig ved skilsmisse.
Kan du se regneeksempler ved forskellige indkomster?
Eksempel 1 – tydelig forskel og børnebidrag: Forestil dig, at du tjener 50.000 kr. om måneden før skat. Din tidligere ægtefælle tjener 30.000 kr. I har to børn, og du betaler samlet 2.000 kr. i børnebidrag pr. måned. Forskellen i indkomst er 20.000 kr. Når børnebidraget (2.000 kr.) trækkes fra, står der 18.000 kr. tilbage. 20 % heraf er 3.600 kr. pr. måned i vejledende ægtefællebidrag.
Eksempel 2 – lille forskel og minimum: Du tjener 32.000 kr., din tidligere ægtefælle 28.000 kr. I har ét barn, og du betaler 1.000 kr. i børnebidrag. Forskellen er 4.000 kr.; efter børnebidrag 3.000 kr. 20 % er 600 kr. Her kan minimumsgrænsen betyde, at bidraget bliver lavere eller falder bort, fordi forskellen ikke er stor nok til at retfærdiggøre et bidrag.
Eksempel 3 – meget høj forskel og loft: Du tjener 120.000 kr., din tidligere ægtefælle 20.000 kr. Ingen børnebidrag. 20 % af forskellen (100.000 kr.) er 20.000 kr. pr. måned. Her vil et loft typisk lægge et låg på beløbet, så resultatet lander lavere end den rene %-beregning.
Eksempel 4 – selvstændig indkomst: Du driver virksomhed med svingende indtjening. Familieretshuset vil normalt bruge et gennemsnit af de seneste regnskabsår og din forventede fremtidige indkomst. Er indkomsten på vej markant op eller ned, vægtes det – men midlertidige udsving får som regel ikke fuld gennemslagskraft.
Alle tal er vejledende og forenklede. Den konkrete vurdering kan afvige, fordi Familieretshuset ser på helheden og ikke kun på regnemodellen.
Hvornår kan en aftale ændres på grund af ændrede forhold?
En aftale – eller en tidligere afgørelse – kan ændres, hvis forholdene har ændret sig væsentligt. Væsentligt betyder i praksis varigt, dokumentérbart og med reel betydning for forsørgelsesbehov eller betalingsevne. Midlertidige udsving er sjældent nok. Typiske eksempler er:
- Varigt indkomstfald eller -stigning (fx > 10–15 % over tid) eller jobskifte med ny lønstruktur.
- Sygdom eller varigt tab af arbejdsevne, dokumenteret af læge/kommune.
- Nyt samliv hos modtageren (fast fælles husstand), som ofte medfører bidrag = 0 kr.
- Pensionering eller overgang til varige offentlige ydelser.
- Nye forsørgelsespligter, fx fødsel af barn i nyt forhold.
Når du søger om ændring, virker ændringen som udgangspunkt fra ansøgningstidspunktet – ikke bagud. Det kan derfor betale sig at søge hurtigt, når du kan dokumentere ændringen. Der er som udgangspunkt ikke gebyr for at søge om ændring.
Sagsbehandlingstiden varierer med travlhed og kompleksitet. Du skal regne med flere måneder. I mange sager tager det omkring 3–6 måneder. Er der tvist om indkomster, virksomhed eller helbred, kan 6–12 måneder forekomme. I mellemtiden skal du betale efter den gældende aftale eller afgørelse.
Har I også spørgsmål om fordelingen af værdier, kan du læse om bodeling efter separation.
Hvordan søger du hos Familieretshuset – og hvor lang tid tager det?
Du søger digitalt hos Familieretshuset. Ansøgningen skal kort forklare, hvad du beder om, og hvorfor – med bilag, der dokumenterer din økonomi og de forhold, du påberåber dig. Begge parter bliver hørt, og der kan blive indkaldt til møde eller telefonisk drøftelse, hvis noget skal afklares.
- Ansøgning indsendes med bilag og kort begrundelse.
- Høring af jer begge med frist for bemærkninger.
- Vurdering af indkomst, behov og rimelighed ud fra helheden.
- Afgørelse med virkning fra ansøgningstidspunktet.
Behandlingstiden afhænger af, hvor godt dokumentationen er skruet sammen, og om der er uenighed om tal. Et komplet og retvisende sæt bilag forkorter typisk forløbet. Omvendt kan manglende lønsedler, uklare regnskaber eller ubekræftede helbredsoplysninger forlænge processen betydeligt.
Hvis der samtidig skal findes en løsning for boligen – hvem der bliver boende, og hvordan I gennemfører en overdragelse – hænger tidsplanerne ofte sammen.
Husk: Der kan altid søges igen, hvis forholdene ændrer sig væsentligt. Det er ikke et nederlag at justere en ordning – det er netop meningen med systemet.
Hvordan beskattes ægtefællebidrag – og hvad med børnebidrag?
Skattemæssigt behandles ægtefællebidrag og børnebidrag vidt forskelligt. Ægtefællebidrag er skattepligtigt for modtageren. Det betyder, at beløbet beskattes som almindelig indkomst. For dig, der betaler, er ægtefællebidraget fradragsberettiget i din skattepligtige indkomst. Det er derfor vigtigt, at begge parter registrerer bidragene korrekt i forskuds- og årsopgørelsen.
Børnebidrag er omvendt hverken skattepligtigt for den, der modtager, eller fradragsberettiget for den, der betaler. Derfor skal børnebidrag holdes helt adskilt fra ægtefællebidrag i både budget og skat. Det er også grunden til, at børnebidraget typisk fratrækkes hos betaleren, før man regner på ægtefællebidrag.
I praksis kan SKAT bede om dokumentation for, hvad der er betalt. Sørg for, at betalingerne går via bank med tydelig tekst, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er hvad. Pas også på at “private ordninger” ikke blander sig med løbende udlæg til regninger – det kan gøre det svært at holde styr på skatten senere.
Får du en ændret afgørelse fra Familieretshuset, bør du straks opdatere din forskudsopgørelse, så trækket bliver rigtigt resten af året. Læs også vores korte opslag om begrebet bidrag i ordbogen, hvis du vil se begreberne forklaret i et mere overordnet perspektiv.
Hvilke oplysninger og bilag skal du sende med en ansøgning?
God dokumentation er halvdelen af sagsbehandlingen. Familieretshuset ser efter, om tal og påstande kan bekræftes. Tænk i, hvad der viser din situation stabilt og retvisende – ikke kun en enkelt måned. Som tommelfingerregel bør du vedlægge:
- Seneste 3–6 lønsedler og seneste årsopgørelse (begge parter). For selvstændige: seneste regnskaber.
- Dokumentation for børnebidrag, andre forsørgelsespligter og eventuel gældsservice.
- Lejekontrakt, realkredit/boliglån og faste boligudgifter.
- Lægelig dokumentation, hvis helbred påvirker arbejdsevne/indtægt.
- En enkel oversigt over dit budget og rådighedsbeløb.
Vil du have et nemt udgangspunkt, kan du hente vores skabelon til budget. Et gennemskueligt budget gør det lettere at se, hvad der er muligt – og hvor skoen trykker. Husk at opdatere din dokumentation, hvis der sker ændringer, mens ansøgningen behandles.
