Boudlæg er den korte vej gennem skifteretten, når boet er meget lille. Her får én modtager hele boet uden et fuldt skifte. Men hvornår kan du bruge boudlæg, hvad tæller med i grænsen – og hvad skal du praktisk gøre?
Hvad er boudlæg, og hvornår giver det mening?
Boudlæg er skifterettens forenklede behandling af et dødsbo, når der stort set ingen værdier er. Tanken er enkel: Er boets værdi meget lav (omkring 52.000 kr. i 2025), kan skifteretten udlægge hele boet til én modtager – ofte en nær pårørende eller den, der har sørget for begravelsen. Du slipper så for et fuldt skifte med regnskaber og kreditoropfordring.
Skal boligen skifte ejer?
I praksis giver boudlæg mening, når boet primært består af en mindre bankkonto, lidt indbo og måske nogle få mindre tilgodehavender. Det er også relevant, hvis der er flere gældsposter end værdier, men hvor arvingerne ikke ønsker et insolvent bo behandlet hos bobestyrer. Her kan boudlæg lukke boet skånsomt og hurtigt.
Eksempel: Din far efterlader 11.000 kr. på konto, almindeligt indbo uden nævneværdig salgsværdi og ingen bil. Begravelsen koster 16.000 kr. og er allerede betalt. Skifteretten kan udlægge boet til dig, og du kan bruge midlerne til at dække en del af udgifterne og afslutte de praktiske forhold.
Omvendt er boudlæg sjældent egnet, hvis der er fast ejendom, større biler, værdifulde smykker, aktiebeholdninger eller komplekse pensioner. Der er også grænser for, hvad du kan “parkere” uden for boet. Er du i tvivl, kan det være klogt at få en foreløbig vurdering af boets størrelse, før du anmoder om boudlæg.
Hvordan adskiller boudlæg sig fra andre skifteformer?
Boudlæg er den letteste og hurtigste model. Men det er ikke den eneste. Overvej forskellene, før du vælger:
Privat skifte: Bruges, når arvingerne er enige, boet har visse værdier, og man kan selv stå for regnskab og kreditoropfordring. Fordel: fleksibilitet. Ulempe: mere arbejde og ansvar.
Forenklet privat skifte: Ligner privat skifte, men med færre krav i enkle boer. Relevant, når der er lidt at gøre op, men værdierne ligger klart over boudlægsniveauet.
Bobestyrerbehandling: Skifteretten udpeger en bobestyrer (typisk advokat). Bruges ved uenighed, ukendte kreditorer eller komplekse aktiver. Trygt – men ofte dyrere og langsommere.
Uskiftet bo: Den længstlevende ægtefælle kan i nogle tilfælde udskyde skiftet. Det giver råderet over fællesboet, men kræver særlige forudsætninger. Læs mere om fordele og faldgruber ved uskiftet bo.
Ægtefælleudlæg: En særregel for længstlevende med en højere beløbsgrænse end boudlæg. Her kan ægtefællen ofte beholde hele boet, selvom værdien overstiger boudlægsgrænsen. Se nærmere forklaring om ægtefælleudlæg.
Vi vurderer, at boudlæg er bedst, når formålet er at komme nænsomt og hurtigt videre, og boets værdi klart ligger under grænsen – er der bare den mindste tvivl om aktiver eller gæld, er en enkel bobestyrerbehandling ofte tryggere.
Hvad tæller med i beløbsgrænsen – og hvad gør ikke?
Beløbsgrænsen afgør, om skifteretten kan bruge boudlæg. Du skal derfor kende forskellen på aktiver, der indgår, og værdier, der står uden for boet.
- Tæller typisk med: Bankindeståender, kontanter, kontant værdi af indbo (genbrugsværdi), bil/motorcykel, udbetalt feriepenge/feriekonto, overskydende skat og simple fordringer (fx depositum mod udlejers fraflytningsopgørelse).
- Tæller som udgangspunkt ikke med: Livsforsikringer og visse pensionsordninger med navngiven begunstiget, ulykkesforsikring ved død, særlige dødsfaldssummer der udbetales direkte til begunstiget.
- Gråzoner: Delte konti, før-dødsfald-overførsler, nyere gaver og forudbetalinger kan kræve nærmere vurdering. Skifteretten ser på realiteten: Hvem ejede midlerne på dødstidspunktet?
- Gæld: Gæld nedskriver ikke grænsen direkte, men har betydning for, om boudlæg giver mening. Er boet klart insolvent, kan boudlæg stadig bruges, hvis værdierne er meget små.
- Udgifter: Nødvendige udgifter til begravelse, obduktion, rydning og afslutning af lejemål indgår i boets opgørelse – dokumentér dem, så skifteretten kan se nettobilledet.
Husk, at beløbsgrænsen reguleres årligt. Brug derfor tallet som pejlemærke og indsend en realistisk opgørelse: kontoudtog, kvitteringer, vurdering af bil og billeder af indbo. Er der bolig, skal du være ekstra forsigtig – fast ejendom tipper ofte boet ud af boudlæg, selv ved lav friværdi.
Hvem kan få udlagt boet, og hvad hæfter du for?
Skifteretten vælger, hvem der modtager boudlægget. Det er ofte nærmeste pårørende eller den, der har betalt begravelsen. Hvis ingen ønsker udlæg, kan kommunen eller staten modtage boet. Er der en ægtefælle, vil skifteretten normalt spørge, om ægtefællen ønsker at modtage boudlæg eller hellere bruge ægtefælleudlæg/uskiftet bo.
Som modtager hæfter du normalt ikke personligt for afdødes gæld. Det er en vigtig forskel fra almindeligt skifte. Du skal dog håndtere boets midler ordentligt: Betal nødvendige udgifter og bevar bilag. Er der efter udgifterne et beløb tilbage, er det dit, når skifteretten har udstedt boudlægget.
Hvad med overskydende skat? Overskydende skat tilhører boet. Ved boudlæg kan beløbet udbetales til modtageren. Er der en længstlevende ægtefælle, kan der være særregler om udbetaling direkte til ægtefællen – spørg skifteretten eller Skattestyrelsen, hvis du er i tvivl.
Rydning af bolig: Får du boudlæg, står du for at tømme og aflevere lejemålet, opsige abonnementer og afslutte kundeforhold. Depositum fra lejemål er boets aktiv (en fordring), som kan blive udbetalt, når udlejer har lavet sin opgørelse.
Retsafgift og boafgift: Ved boudlæg opkræves der som udgangspunkt ikke retsafgift for selve behandlingen. Boafgift kan i princippet komme på tale for andre end ægtefæller, men i praksis er det sjældent ved så små værdier. Er du i tvivl, så få skifterettens konkrete vejledning.
Hvordan vurderer du værdien, når I er uenige?
Værdien afgør, om boet kan gå til boudlæg – og hvem der i givet fald bør modtage udlægget. Derfor er en fair, nøgtern vurdering vigtig. Start med at finde handelsværdien: Hvad kan aktivet realistisk sælges for nu og her?
- Indbo: Brug “loppemarkedspriser” – ikke nypriser. Tag billeder og lav en kort liste over de få ting, der faktisk har værdi.
- Bil: Indhent pris fra 1–2 bilhuse eller brug anerkendte onlinevurderinger. Tag højde for stand, kilometer og syn.
- Bank/tilgodehavender: Vedlæg kontoudtog og dokumentation for fx feriepenge og depositum.
- Smykker/ure: Få et skriftligt tilbud fra en guldsmed/antikhandler. Vurder guldværdien fremfor sentimentalværdi.
- Aktier/krypto: Udskriv kursværdien på dødsdagen fra din handelsplatform/bank.
Er I uenige, kan I aftale at bruge gennemsnittet af to uafhængige vurderinger. Ved større poster – fx dyre smykker – kan en kort, skriftlig vurdering fra fagperson i sig selv afgøre tvisten.
Eksempel: Din onkel efterlader en 12 år gammel bil og 9.000 kr. på konto. Et værksted byder 18.000 kr., et andet 22.000 kr. I bruger gennemsnittet (20.000 kr.). Samlet værdi: 29.000 kr. plus lidt indbo. Boet ligger realistisk under boudlægsgrænsen, og skifteretten kan udlægge til den nevø, der har betalt begravelsen.
Fast ejendom gør sjældent boudlæg muligt, men har afdøde en helt lille ideel andel (fx 1/20) uden reel salgværdi, bør skifteretten kende de faktiske forhold: Foreningens vedtægter, gæld, salgspriser og din begrundelse for, at andelen ikke kan realiseres meningsfuldt.
Hvordan foregår processen trin for trin – og hvor lang tid tager det?
Når dødsfaldet er registreret, kontakter skifteretten de pårørende. Du kan selv bede om boudlæg ved at give skifteretten et overblik over aktiver og udgifter. Tidsforløbet afhænger af sagens enkelhed og skifterettens travlhed – regn med få uger i enkle sager.
- Samle oplysninger: Kontoudtog, kvitteringer for begravelse/rydning, vurderinger af bil/indbo og evt. oversigt over små tilgodehavender.
- Anmodning: Indsend din anmodning til skifteretten med opgørelse og ønsket modtager af boudlægget.
- Afgørelse: Skifteretten vurderer beløbet og udsteder et boudlægsdokument til modtageren.
- Praktik: Rydning af bolig, opsigelse af aftaler og afslutning af konti. Husk dokumentation.
- Efterfølgende: Får du udbetalt overskydende skat eller depositum, gem bilag og notér datoer/beløb.
Tidsmæssigt kan en ukompliceret boudlægssag være på plads på 2–6 uger. Har skifteretten spørgsmål, eller mangler der vurderinger, kan det tage længere tid. Svar hurtigt og konkret på henvendelser – det fremskynder alt.
Hvad gør du, hvis der dukker nye værdier op eller boet er komplekst?
Dukker der senere et guldur eller en ukendt konto op, kan boudlæg i nogle tilfælde genåbnes. Som udgangspunkt skal du give besked til skifteretten, hvis de nye midler ændrer billedet væsentligt – særligt hvis grænsen overskrides. Skifteretten kan så beslutte at omdanne boudlægget til et egentligt skifte.
Komplekse aktiver kalder på omtanke. Fast ejendom, virksomhed, udenlandske konti eller større investeringer peger sjældent på boudlæg. Her er et privat skifte eller bobestyrerbehandling ofte bedre, fordi kreditorer skal høres, og der skal laves regnskab. Er boet insolvent, kan en bobestyrerbehandling give ro, så du ikke utilsigtet hæfter for noget.
Husk også følgeopgaverne, som ikke løses af boudlægget i sig selv: Skødespørgsmål, tinglysning og eventuelle afgiftsforhold. Ved tvivl om tinglysningens omkostninger i dødsboer kan du orientere dig om tinglysningsafgift ved skifteretsattest.
Til sidst: Hvis du aner, at værdierne kan være undervurderet, eller at der kommer nye aktiver til, er boudlæg ikke altid den rigtige hylde. Spørg skifteretten tidligt – de vil hellere forebygge end genåbne.
