Tvangsarv afgør, hvor stor en del af din formue dine nærmeste altid har krav på. Her får du overblikket over regler, beløbsgrænser, eksempler, gaver, udlandsaktiver og typiske konflikter – så du kan planlægge klogt med testamente og gode prioriteringer.
Hvem er tvangsarvinger – og hvornår gælder reglerne?
Tvangsarvinger er den gruppe, loven særligt beskytter. I Danmark er det din ægtefælle og dine livsarvinger – typisk børn og børnebørn (børnebørn træder i stedet for et afdødt barn). Er du ikke gift og uden børn, har du ingen tvangsarvinger.
Skal boligen skifte ejer?
Det er værd at kende afgrænsningerne:
- Stedbørn er ikke tvangsarvinger, medmindre de er adopteret.
- Er I separeret, men ikke skilt, er I fortsat gift – ægtefællen er derfor tvangsarving.
- Særeje ændrer ikke på, hvem der er tvangsarving, men påvirker hvad der skal deles ved død og skilsmisse. Overvej om boligen skal være særeje – læs mere om mulighederne for at gøre huset til særeje.
Tvangsarv handler ikke om, hvad der “plejer” at ske uden testamente. Det handler om det mindste, dine tvangsarvinger altid skal have – uanset hvad du skriver i et testamente. Du kan frit disponere over resten (den fri del).
En vigtig hovedregel er, at tvangsarven samlet udgør 25 % af boet efter fradrag af gæld og omkostninger. Den del fordeles mellem ægtefælle og børn efter arvelovens udgangspunkt. Har du kun ægtefælle, eller kun børn, går hele tvangsarven til dem.
Endelig kan tvangsarvinger sige nej tak til arv, fx hvis der er gæld eller personlige grunde. Det kan være en løsning, hvis en arving hellere vil lade midlerne gå til andre i familien.
Hvor stor er tvangsarven – og hvordan fordeles den?
Tvangsarven er 25 % af den arv, der er tilbage, når gæld og omkostninger er betalt. Fordelingen følger arvelovens “normalfordeling”, medmindre du har bestemt noget andet for den fri del i et testamente.
Sådan ser det ud i praksis:
Eksempel 1: Du efterlader 2.400.000 kr., er gift og har to børn. Tvangsarven er 25 % af 2.400.000 kr. = 600.000 kr. Den fordeles som arvelovens udgangspunkt: halvdelen til ægtefællen (300.000 kr.) og halvdelen til børnene samlet (300.000 kr. = 150.000 kr. pr. barn). De resterende 1.800.000 kr. er den frie del, som du kan testamentere bredt – eksempelvis til ægtefællen, børnene i en anden fordeling eller til andre personer eller formål.
Uden testamente ville fordelingen i samme eksempel være 50/50 efter arveloven: 1.200.000 kr. til ægtefællen og 1.200.000 kr. til børnene (600.000 kr. pr. barn). Bemærk forskellen: Tvangsarven er et minimum, ikke den “sædvanlige” fordeling.
Eksempel 2: Du er ugift og har ét barn. Boet er 1.200.000 kr. Tvangsarven er 25 % = 300.000 kr., som barnet altid har krav på. Den frie del er 900.000 kr., som du kan testere til barnet, en samlever eller andre. Har du ingen testamente og ingen ægtefælle, arver barnet hele boet efter arveloven.
Kan du begrænse dine børns tvangsarv – og til hvilket beløb?
Ja, du kan i et testamente begrænse hvert barns tvangsarv til et årligt fastsat maksimumbeløb (loftet). Loftet reguleres én gang om året pr. 1. januar med den såkaldte satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste 10.000 kr. I praksis ligger loftet i de senere år omkring 1,3 mio. kr. pr. barn (tjek altid årets aktuelle sats).
Hvad betyder det? Hvis 25 %‑reglen giver et højere beløb pr. barn end loftet, kan du skære barnets tvangsarv ned til loftet – ikke lavere. Er 25 %‑reglen lavere end loftet, gør loftet ingen forskel.
Eksempel A: Bo på 20.000.000 kr., tre børn, ingen ægtefælle. Børnenes samlede tvangsarv er 25 % = 5.000.000 kr. = 1.666.667 kr. pr. barn. Hvis loftet er omkring 1,3 mio. kr., kan du i testamente begrænse hvert barns tvangsarv til loftet. Resten bliver fri arv, som du kan disponere over.
Eksempel B: Bo på 10.000.000 kr., to børn og en ægtefælle. Børnenes del af tvangsarven er 12,5 % = 1.250.000 kr. samlet = 625.000 kr. pr. barn. Det ligger under loftet, så loftet har ingen effekt – børnene har mindst krav på 625.000 kr. hver.
Efter vores faglige vurdering bør loftet kun bruges, når der er et klart behov, fx for at sikre en ægtefælle i boligen eller bevare virksomheden samlet. Ofte skaber en moderat begrænsning og gennemtænkte udbetalingsvilkår mere ro i familien end en maksimal nedskæring.
Hvordan påvirker gaver og arveforskud tvangsarven?
Gaver i levende live kan være et stærkt værktøj, men de skal gives rigtigt. Som udgangspunkt er gaver gyldige og tæller ikke som arv. Men der er vigtige undtagelser, hvor en gave kan blive behandlet som en “dødsdisposition” – og dermed rammes af tvangsarv:
- Gaver, der først får virkning ved din død (fx “jeg overdrager huset, når jeg går bort”).
- Gaver, hvor du reelt beholder fuld rådighed i din levetid (fx fuld brugsret uden betaling og uden reel overdragelse af risiko).
- Gaver givet meget kort før dødsfald, når formålet tydeligt er at omgå tvangsarv.
- Overdragelser, hvor købesummen er urealistisk lav uden dokumentation for gaveelementet.
Vil du hjælpe dine børn tidligt, kan et arveforskud være en god løsning. Sørg for skriftlig dokumentation (gavebrev), angiv om det skal modregnes i fremtidig arv, og husk gaveafgifter og fribeløb. Læs om typiske faldgruber i vores artikel om arveforskud til børn.
Eksempel: Du overdrager sommerhuset til din datter tre år før din død. Der betales en realistisk pris, gaveelementet er dokumenteret, og du har ikke brugsret. Det vil normalt blive anset som en gyldig gave, der ikke skal “trækkes tilbage” i boet. Omvendt: Overdrager du uden betaling, men forbeholder dig livsvarig fri brugsret, kan det – afhængigt af omstændighederne – minde om en ordning, der først reelt virker ved død. Sådan en disposition kan i sidste ende vurderes efter arvereglerne.
Hvordan håndteres uenigheder mellem tvangsarvinger i praksis?
De hyppigste konflikter handler om værdiansættelser (især af bolig og virksomhed), om testamente overskrider den frie del, og om en ægtefælle kan blive i hjemmet. Der er nogle faste “værn”, der skaber ro:
- Overstiger et testamente den frie del, kan tvangsarvinger kræve det sat ned. Det er ikke hele testamentet, der falder, men kun den del, som krænker tvangsarven.
- Ægtefællen kan i nogle situationer vælge et uskiftet bo med fællesbørn, så boet først deles senere. Læs om fordele og faldgruber ved uskiftet bo.
- En tvangsarving kan afstå arv, helt eller delvist, hvis det løser en låst konflikt og passer bedre til familiens ønsker.
Husk, at en skifteproces kræver dokumentation. Få overblik over trin og dokumenter i guiden om skifteretsattest. Jo bedre forberedt boet er med testamente og klare retningslinjer for værdiansættelse, jo mindre er risikoen for langvarige konflikter.
Hvad hvis du ikke har tvangsarvinger – hvem arver så?
Har du ingen ægtefælle og ingen børn, har du ingen tvangsarvinger. Det betyder, at du i et testamente kan bestemme over hele din formue. Uden testamente arver dine forældre og deres linje (søskende, nevøer/niecer). Findes der ingen slægtninge i arveklasserne, går arven til staten.
Er du gift uden børn, arver din ægtefælle alt uden testamente. Ønsker du at begunstige andre (fx nevøer/niecer eller velgørende formål), kræver det et testamente. Lever du papirløst som samlevende, arver I ikke hinanden automatisk. Vil I sikre den længstlevende i boligen og undgå tvangssalg, er et gensidigt testamente næsten altid nødvendigt – læs om mulighederne for gensidigt testamente for samlevende.
