Uden testamente arver din ægtefælle halvdelen af dit nettodødsbo, når du efterlader børn eller andre livsarvinger. Børnene deler den anden halvdel. Halvdelen beregnes dog ikke af alt, I ejer tilsammen. Formueordning, gæld, særeje, pensioner, testamente, ægtefælleudlæg og uskiftet bo kan ændre beløbet eller tidspunktet for udbetalingen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Uden testamente arver ægtefællen normalt halvdelen af afdødes nettodødsbo, mens børnene deler resten. Det konkrete beløb afhænger dog af, hvad der faktisk indgår i boet, og om der findes testamente, særeje eller en særlig skifteform.
- Ægtefællens egen boslod holdes adskilt fra den arv, der fordeles.
- Et testamente kan ændre brøken, men ægtefælle og børn er tvangsarvinger.
- Ægtefælleudlæg kan i mindre boer give længstlevende hele dødsboet.
- Uskiftet bo kan udskyde børnenes udbetaling; særbørn skal som udgangspunkt samtykke.
- Pensioner udbetales normalt efter begunstigelsen og ligger som udgangspunkt uden for dødsboet.
Hvordan deles arven uden testamente?
Arvelovens § 9 giver din ægtefælle halvdelen af arven efter dig, når du også efterlader børn. Børnene deler den anden halvdel lige. Er et barn død før dig, træder barnets egne efterkommere som udgangspunkt i barnets sted.
Hovedreglen forudsætter, at I stadig er gift ved dødsfaldet. Separation og skilsmisse får den indbyrdes arveret til at bortfalde. Det er derfor familiestatus på dødstidspunktet, ikke blot at I tidligere har været gift eller fortsat bor sammen, der styrer ægtefællens legale arveret.
Hvorfor er boslod ikke det samme som arv?
Før arven kan fordeles, skal det afklares, hvilke værdier og hvilken gæld der hører til dødsboet. Ved almindelig delingsformue sker der først en økonomisk deling mellem længstlevende og dødsboet. Den del, længstlevende beholder som sin egen andel, kaldes boslod og er ikke arv. Derefter fordeles afdødes nettobo mellem ægtefællen og børnene.
Forenklet illustrativt eksempel: I har tilsammen 2.000.000 kr. i positiv netto-delingsformue, ingen særeje, intet testamente og ingen særregler. Længstlevende beholder først 1.000.000 kr. som egen boslod. Dødsboet er herefter 1.000.000 kr. Ægtefællen arver 500.000 kr., mens børnene deler 500.000 kr. Længstlevende har dermed 1.500.000 kr., men kun 500.000 kr. af beløbet er arv.
Har I særeje, kan arv med særeje give et andet beregningsgrundlag. Længstlevendes eget fuldstændige særeje holdes uden for dødsboet, mens afdødes fuldstændige særeje indgår i boet. Arvebrøken er stadig halvdelen, medmindre et testamente eller en særregel ændrer den.
Pensionsordninger indgår som udgangspunkt ikke i dødsboet. De udbetales normalt efter ordningens begunstigelse, og mange forsikringssummer følger tilsvarende deres egne vilkår. En dødsfaldsudbetaling er derfor ikke nødvendigvis arv og tæller ikke automatisk med i boets 50/50-fordeling. Den konkrete begunstigelse på forsikring og pension skal kontrolleres særskilt.
Kan et testamente give ægtefællen mere?
Ja. Ægtefællen og børnene er tvangsarvinger, men kun en fjerdedel af dødsboet er samlet tvangsarv. De resterende tre fjerdedele er friarv, som du kan fordele ved testamente. Fordi ægtefællen og børnene efter loven hver står til halvdelen, deler de også tvangsarven i to lige store grupper.
Hvis testamentet giver hele friarven til din ægtefælle, bliver den almindelige brøkfordeling 7/8 til ægtefællen og 1/8 samlet til børnene. Et testamente kan altså forbedre længstlevendes andel, men det kan ikke blot se bort fra børnenes tvangsarv. I større boer kan testamentet under særlige betingelser også begrænse det enkelte barns tvangsarv til et reguleret beløb. Derfor er 7/8 den almindelige brøkmodel, ikke et ubetinget loft i enhver formue.
Hvornår kan ægtefællen få hele dødsboet?
Et mindre dødsbo kan være omfattet af ægtefælleudlæg. For dødsfald i 2026 kan længstlevende efter den lovbestemte beregning supplere op til 950.000 kr. I opgørelsen tæller blandt andet længstlevendes egen boslod, arv, fuldstændige særeje og visse pensioner eller forsikringer, der udbetales på grund af dødsfaldet.
Hvis de værdier, der skal tælles med, ikke når grænsen, kan længstlevende udtage resten fra dødsboet. Resultatet kan være, at børnene ikke får arv ved det første dødsfald. Det er ikke den almindelige halvdelingsregel, men en særregel, som kræver en samlet formueopgørelse. Det nærmere spor er beskrevet under ægtefælleudlæg.
Udskyder uskiftet bo børnenes arv?
Ved uskiftet bo bliver børnenes arv som udgangspunkt ikke udbetalt ved det første dødsfald. Har I fællesbørn, kan længstlevende under lovens betingelser overtage delingsformuen uskiftet. Har afdøde særbørn, kræver det deres samtykke. Fuldstændigt særeje indgår ikke automatisk i det uskiftede bo.
Uskiftet bo betyder ikke, at længstlevende har arvet hele formuen. Det er en særlig skifteform, hvor længstlevende får rådighed over boet og samtidig overtager forpligtelserne efter reglerne. Valget skal derfor vurderes ud fra både værdier og gæld. Du kan se betingelserne i artiklen om at sidde i uskiftet bo og i Domstolenes vejledning om uskiftet bo.
Hvordan finder I det konkrete beløb?
Når et dødsfald er sket, træffer skifteretten beslutning om boets behandling. Før fordelingen kan beregnes sikkert, skal familieforhold, dokumenter, formue og gæld være samlet i den rigtige rækkefølge:
- Bekræft, at ægteskabet består, og kortlæg fællesbørn, særbørn og eventuelle efterkommere efter et afdødt barn.
- Find testamente og ægtepagt, og kontrollér begunstigelser på pensioner og forsikringer.
- Opgør hver ægtefælles aktiver, gæld, delingsformue og særeje, så længstlevendes egen boslod holdes adskilt fra dødsboet.
- Beregn nettodødsboet, og anvend derefter den legale fordeling, testamentet og en eventuel ret til ægtefælleudlæg.
- Afklar med skifteretten, om boet skal skiftes straks eller kan udleveres uskiftet, og kontrollér den endelige fordeling i boets opgørelse.
Den rækkefølge forhindrer, at en pensionsudbetaling, længstlevendes egen formue eller hele parrets boligværdi fejlagtigt behandles som arv efter afdøde.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende arveregler og officielle vejledninger om dødsboer.
- Retsinformation: Arveloven og 2026-reguleringen af arvelovens beløbsgrænser.
- Danmarks Domstole: Arv og testamente, anmeldelse af dødsfald og uskiftet bo.
- Borger.dk: Testamente og den legale fordeling mellem ægtefælle og børn.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
