Efterudlodning er en yderligere fordeling af midler, som kommer frem efter et bos afslutning. I et konkursbo kan det være penge, der senere indgår i eller frigøres til konkursmassen, og som derfor skal fordeles efter reglerne om den tidligere udlodning.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Efterudlodning er en yderligere fordeling af midler efter et konkursbos afslutning. Ordningen kan få betydning, når senere fremkomne værdier tilhører konkursmassen.
- Midlerne skal tilhøre eller frigøres til konkursmassen.
- Fordelingen tager udgangspunkt i den tidligere udlodning.
- Kurator aflægger regnskab til skifteretten.
- Små beløb kan være omfattet af lovens omkostningsundtagelser.
- Efterudlodning er forskellig fra både efterstillede krav og på forhånd udskudt udlodning.
Hvad gør efterudlodning til et særligt begreb?
En konkurs afsluttes normalt med et regnskab og en opgørelse over, hvad kreditorerne skal have. Afslutningen udelukker imidlertid ikke, at der senere viser sig yderligere værdier. Efterudlodning er den retlige ordning, der gør det muligt at håndtere disse værdier, selv om den almindelige bobehandling er slut.
Begrebet handler dermed om tidspunktet og grundlaget for en ny fordeling. Det siger ikke, at bestemte kreditorer rykker frem i rækken, eller at alle får deres fulde tilgodehavende. Den enkelte kreditors mulighed for betaling afhænger fortsat af det krav og den placering, der danner grundlag for udlodningen.
Ordet bruges også i forbindelse med dødsboer. Her behandles alene efterudlodning i konkursboer. Regler om arv og dødsboskifte kan ikke uden videre overføres til en konkurs.
Hvilke midler kan fordeles efter afslutningen?
Konkurslovens § 154 omfatter midler, der efter boets afslutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for den. Det afgørende er således både, hvornår midlerne bliver tilgængelige, og om de hører til konkursmassen. At den tidligere konkursramte person får penge efter afslutningen, er ikke i sig selv tilstrækkeligt.
I en sag med fast ejendom kan spørgsmålet eksempelvis opstå, hvis et beløb vedrørende boets tidligere boligsalg først senere bliver tilgængeligt. Før beløbet kan efterudloddes, må det afklares, hvorfor det tilkommer boet, og om der er rettigheder eller omkostninger, som skal håndteres. Et beløb på en konto er ikke automatisk et frit overskud til kreditorerne.
Kurator skal aflægge regnskab til skifteretten over den efterfølgende håndtering. Der skal kun indkaldes til en ny skiftesamling, hvis skifteretten finder grund til det. En ny indbetaling betyder altså ikke nødvendigvis, at hele den afsluttede bobehandling skal gennemføres igen.
Hvordan bestemmes kreditorernes andele?
Udgangspunktet er, at de nye midler fordeles i overensstemmelse med den tidligere udlodning. Efterudlodningen tager dermed afsæt i det fordelingsgrundlag, der allerede foreligger. Den er ikke i sig selv en ny ordning, hvor kreditorerne kan aftale en anden rangorden eller kræve betaling alene ved at henvende sig først.
Derfor er det tidligere regnskab og udlodningsgrundlag centrale dokumenter. De kan vise, hvilke krav der indgår, hvilke beløb der tidligere er udbetalt, og hvordan kreditorerne er placeret. Det skal sammenholdes med oplysningerne om de nye midler. En gammel faktura dokumenterer ikke alene, at kravet deltager i en bestemt efterudlodning.
Efterudlodning skal heller ikke forveksles med efterstillede krav. Efterstillelse angår kravets placering i konkursordenen. Efterudlodning angår derimod en senere fordeling af midler. Et almindeligt krav bliver ikke efterstillet, blot fordi en del af betalingen først kan ske efter boets afslutning.
Hvornår kan en yderligere udbetaling undlades?
Der er en praktisk grænse for at gennemføre en ny fordeling. Er beløbet så lille, at det ikke kan dække omkostningerne ved fordelingen, kan skifteretten efter reglerne om efterudlodning bestemme, at midlerne skal tilfalde statskassen. En ny værdi i boet er derfor ikke en garanti for en ny udbetaling til hver kreditor.
Desuden kan konkurslovens regler om mindre beløb anvendes ved efterudlodningen. Bestemmelsen giver blandt andet skifteretten mulighed for at se bort fra fordringer, der kun vil få en ubetydelig dividende. Den indeholder også regler om beløb, hvor udbetalingens omkostninger står i misforhold til beløbets størrelse, og beløb, der ikke har kunnet udbetales inden et år. Det er lovens konkrete undtagelser, ikke en almindelig ret for kurator til frit at beholde småbeløb.
Hvad adskiller efterudlodning fra udskudt udlodning?
Man kan allerede inden afslutningen vide, at en afgrænset del af boet ikke er klar til endelig afregning. Konkurslovens § 149 giver skifteretten mulighed for efter kurators indstilling at udskyde regnskab og udlodning for nærmere bestemte dele til tiden efter afslutningen. Det kan blandt andet vedrøre endnu ikke indgåede indtægter eller midler, som er hensat til omtvistede eller betingede krav.
Den planlagte udskydelse skal holdes adskilt fra efterudlodning af senere fremkomne midler. Begge situationer kan føre til betaling efter afslutningen, men grundlaget er forskelligt. Det er derfor nyttigt at undersøge, om den tidligere afslutning indeholder en beslutning om udskudt afregning.
Hvad betyder det for en boligkøbers krav?
Et tænkt eksempel er en boligkøber, hvis krav mod en konkursramt sælger indgår i boets udlodning. Senere kommer yderligere midler frem, som tilhører boet. Køberen må da få sit krav sammenholdt med det tidligere fordelingsgrundlag og kurators oplysninger om de nye midler.
De relevante papirer er navnlig oplysningerne om kravets behandling, den tidligere udlodning og kurators efterfølgende regnskab. En efterudlodning kan mindske det udækkede krav, men afslutningen af en persons konkurs medfører ikke i sig selv, at restgælden bortfalder. Konkursloven bevarer som udgangspunkt kravet på den del, der ikke er dækket gennem udlodning.
Fagligt grundlag og kilder
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: