Procesrente er rente af et pengekrav under retsforfølgning, eksempelvis en retssag om betaling efter en bolighandel. Betegnelsen bruges også om rentelovens almindelige sats for forsinket betaling. Derfor skal rentesats og begyndelsesdato holdes adskilt.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Procesrente knytter sig til et pengekrav under retsforfølgning. Betegnelsen bruges også om den almindelige rente ved forsinket betaling, så både sats og startdato skal kontrolleres.
- Rente kan begynde før dommen og efter omstændighederne før retssagen.
- Rentekravet forudsætter et berettiget betalingskrav.
- Den almindelige sats bygger på en halvårlig referencesats og et tillæg.
- Sagsomkostninger har et særskilt begyndelsestidspunkt for renter.
Hvilket krav knytter procesrenten sig til?
Procesrenten knytter sig til et pengekrav, som en part søger opfyldt. I en ejerboligtvist kan det eksempelvis være køberens krav om tilbagebetaling af et beløb eller sælgerens krav om en manglende betaling. Renten er et økonomisk tillæg til det berettigede krav; den erstatter ikke dokumentation for, at pengene faktisk skyldes.
Du får således ikke ret til det krævede hovedbeløb, blot fordi du har anlagt en sag og krævet renter. Hvis retten kun giver medhold i en del af kravet, må rentekravet vurderes i forhold til det beløb og det rentegrundlag, som afgørelsen omfatter. Et omtvistet beløb og et tilkendt beløb er ikke det samme.
Renten skal også adskilles fra de aftalte løbende renter på et lån. Et boliglån kan være rentebærende, selv om alle betalinger sker rettidigt. Procesrente vedrører derimod den retlige forfølgning af et betalingskrav. At lånet finansierer et hus, afgør ikke alene, hvilken rentebestemmelse der gælder.
Begynder renten først, når dommen er afsagt?
Nej. Rentelovens § 3 fastslår som udgangspunkt, at rente senest skal betales fra den dag, hvor kreditor begynder retsforfølgning til betaling af gælden. Kreditor er den, der har pengekravet. Bestemmelsen gælder uanset lovens almindelige ventetider efter betalingsanmodning og efter muligheden for at skaffe oplysninger om kravet.
Retsforfølgning kan være et sagsanlæg om betaling. En almindelig rykkerskrivelse er ikke i sig selv et sagsanlæg. Du skal derfor finde den konkrete handling, som rentestarten begrundes med, og datoen for den. En formulering om rente »fra sagens anlæg« peger på en anden dato end dommens afsigelse.
Reglen gør ikke et endnu ikke forfaldent krav rentebærende før forfaldsdagen. Skatteforvaltningens juridiske vejledning beskriver også denne begrænsning i sin generelle forklaring af formueretlige krav. Der skal altså fortsat være grundlag for at kræve betaling; et tidligt sagsanlæg kan ikke alene fremrykke den aftalte betalingspligt.
Kan rente løbe allerede før retssagen?
Ja. Er forfaldsdagen fastsat på forhånd, er rentelovens udgangspunkt rente fra denne dag. Ellers er udgangspunktet rente 30 dage efter, at kreditor har sendt eller fremsat en betalingsanmodning, dog aldrig for tiden før skyldneren modtog den. Loven indeholder desuden et krav om mulighed for at skaffe nødvendige oplysninger om kravets berettigelse og størrelse.
Det forklarer sammenhængen med morarente, som betegner rente ved forsinket betaling. Ordet procesrente bruges i praksis også om den almindelige lovbestemte sats, selv om renten begynder før en retssag. Du bør derfor ikke afgøre rentestarten alene ud fra navnet på opkrævningen.
Et illustrativt eksempel er et betalingskrav efter en ejerbolighandel, hvor parterne er enige om beløbet, men uenige om rentens start. Den ene henviser til en aftalt betalingsdag, den anden til sagsanlægget. Afklaringen kræver den aftalte betalingsbestemmelse, eventuelle betalingsanmodninger og de oplysninger, som modtageren havde om kravet. Den tidligste nævnte dato er ikke automatisk den rigtige.
Hvordan fastlægges rentesatsen?
Efter § 5 er den almindelige årlige rente Nationalbankens officielle udlånsrente pr. 1. januar eller 1. juli med et tillæg på otte procentpoint. Referencesatsen fastlægges altså halvårligt. Ved en længere renteperiode kan du være nødt til at dele opgørelsen op, så hver periode bruger den sats, der gælder for den.
Rentens størrelse og rentens start er to forskellige spørgsmål. En korrekt sats gør ikke en forkert startdato rigtig. Omvendt er en korrekt startdato ikke tilstrækkelig til at kontrollere beløbet, hvis satsen eller det forrentede hovedbeløb er forkert. Eventuelle delbetalinger skal også kunne ses i opgørelsen, fordi det resterende krav ændrer sig.
Der kan gælde et andet rentegrundlag, eksempelvis en gyldig aftale eller en særlig lovregel. Renteloven bevarer i visse tilfælde kreditors ret til en højere rente. Aftalers gyldighed og eventuelle forbrugerbeskyttelsesregler må vurderes særskilt; enhver kontraktbestemmelse om en høj rente kan ikke uden videre lægges til grund.
Hvilke forbehold skal fremgå af rentekravet?
Retten kan ved særlige forhold fastsætte et andet begyndelsestidspunkt eller en anden rente inden for lovens rammer. Hvis kreditors egne forhold hindrer betalingen, skal der som udgangspunkt ikke betales rente, mens hindringen består. Det er konkrete undtagelser, som ikke følger alene af, at skyldneren bestrider kravet eller mangler penge.
Tilkendte sagsomkostninger har en særskilt renteregel. Efter § 8 a begynder forrentningen ved udløbet af fuldbyrdelsesfristen, altså den frist der gælder, før afgørelsen kan gennemtvinges. Du kan derfor ikke automatisk bruge hovedkravets rentestart også for sagsomkostningerne.
En brugbar renteopgørelse identificerer hovedbeløbet, grundlaget for startdatoen, den anvendte sats og perioden. Sammenhold disse oplysninger med aftalen, betalingshistorikken og en eventuel dom. Det viser, om uenigheden angår selve gælden, retten til renter eller opgørelsen af renterne.
Fagligt grundlag og kilder
- Renteloven: rentegrundlag, begyndelsestidspunkt og sats
- Den juridiske vejledning: de almindelige regler om rentestart for formueretlige krav
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: