Når en ejendom skal overtages i forbindelse med et dødsfald, sker det typisk gennem et dødsboskøde. Et dødsboskøde bruges, når arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal have ejendommen overført fra afdøde til sig selv eller til flere arvinger. Skødet fungerer som dokumentation for ejerskiftet og sikrer, at overdragelsen bliver registreret korrekt i tingbogen.
På denne side finder du artikler og guides om alt det praktiske ved overdragelse af ejendom ved dødsfald – herunder regler for tinglysning af dødsboskøde, fordeling mellem arvinger og typiske dokumentkrav.
Vil du vide mere om, hvordan Skøde Centret kan hjælpe dig med et dødsboskøde, kan du læse mere om vores skødepakke for dødsboskøde.
Vidnetestamente: Hvad er det, og er det et godt valg?
Et vidnetestamente kan være gyldigt, når du underskriver eller vedkender dig et skriftligt testamente foran to egnede vidner. Formen kan være praktisk, men den...
Læs artikel →Båndlagt arv – hvordan fungerer det når jeg vil sikre mine arvinger?
Båndlagt arv betyder, at arvingen ejer arven, men ikke frit kan råde over kapitalen, mens båndlæggelsen gælder. Ordningen skal fastsættes i et testamente og...
Læs artikel →Kan jeg give en skiftefuldmagt, så én person ordner hele dødsboet for mig?
Ja, du kan give en skiftefuldmagt, så én person repræsenterer dig i et privat skifte. Fuldmagten samler praktiske beslutninger og underskrifter, men den ændrer...
Læs artikel →Kan jeg sidde i uskiftet bo, når jeg har særbørn?
Du kan kun sidde i uskiftet bo med afdødes særbørn, hvis særbørnene samtykker, eller hvis skifteretten kan godkende løsningen for et barn eller en...
Læs artikel →Ægtefælleudlæg: Kan jeg beholde hele boet som længstlevende?
Du kan som længstlevende beholde hele boet ved ægtefælleudlæg, hvis ægteparrets samlede økonomi holder sig inden for beløbsgrænsen, og du overtager afdødes gæld. For...
Læs artikel →Skøde ved arv: Hvad skal der ske og hvordan gør jeg?
Skøde ved arv kræver først, at dødsboets skifteform, arvinger og rådighed over ejendommen er afklaret. Derefter kan skøde eller andet tinglysningsgrundlag bruges til at...
Læs artikel →Skal arven være særeje, når du arver fra dine forældre?
Arv fra dine forældre er kun særeje, hvis der findes et gyldigt grundlag for det. Det kan være en klar bestemmelse i dine forældres...
Læs artikel →Uskiftet bo: Fordele, faldgruber og dine valgmuligheder
Uskiftet bo kan give dig som længstlevende ægtefælle ro til at fortsætte boligen og økonomien samlet, men valget udskyder arven og giver dig samtidig...
Læs artikel →Sådan ansøger du om uskiftet bo
Du ansøger om uskiftet bo gennem skifteretten, når du som længstlevende ægtefælle vil overtage boet uden straks at skifte med livsarvingerne. Betingelserne afhænger især...
Læs artikel →Hvem kan vælge uskiftet bo – og hvornår giver det mening?
Uskiftet bo kan vælges af en længstlevende ægtefælle, når arvinger, økonomi og skifteform opfylder betingelserne. Det giver mulighed for at udskyde arvedelingen, men længstlevende...
Læs artikel →Tinglysning af skøde ved dødsfald: Hvordan foregår det?
Tinglysning af skøde ved dødsfald kræver først, at skifteform og råderet i dødsboet er dokumenteret. Skødet kan derefter anmeldes med korrekte roller, bilag, underskrifter...
Læs artikel →Skifteretsattest: Hvad er det, og hvad bruges den til?
En skifteretsattest dokumenterer, hvordan et dødsbo er udleveret, og hvem der kan råde over boets værdier. Den bruges som myndighedsdokument over for blandt andet...
Læs artikel →