Når en ejendom skal overtages i forbindelse med et dødsfald, sker det typisk gennem et dødsboskøde. Et dødsboskøde bruges, når arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal have ejendommen overført fra afdøde til sig selv eller til flere arvinger. Skødet fungerer som dokumentation for ejerskiftet og sikrer, at overdragelsen bliver registreret korrekt i tingbogen.
På denne side finder du artikler og guides om alt det praktiske ved overdragelse af ejendom ved dødsfald – herunder regler for tinglysning af dødsboskøde, fordeling mellem arvinger og typiske dokumentkrav.
Vil du vide mere om, hvordan Skøde Centret kan hjælpe dig med et dødsboskøde, kan du læse mere om vores skødepakke for dødsboskøde.
Tinglysningsfuldmagt ved overdragelse fra dødsbo: Hvad betyder den?
En tinglysningsfuldmagt lader en bestemt person eller virksomhed underskrive dokumenter i Tingbogen på dødsboets vegne. Afdødes tidligere fuldmagt kan ikke genbruges; bemyndigelsen skal komme...
Læs artikel →Kreditorer i dødsboet: Hvordan påvirker de hussalget?
Kreditorer i dødsboet kan påvirke både tidspunktet for et hussalg og fordelingen af købesummen. Proklamafristen er ikke i sig selv et salgsforbud, men boet...
Læs artikel →Skifteretsattest til hussalg: Hvordan får du den?
Skifteretten udsteder skifteretsattesten, når boets behandlingsform er afgjort. Ved privat skifte modtager kontaktpersonen attesten, men arvingerne råder over boet i fællesskab. Indsend anmodning, solvenserklæring...
Læs artikel →Tvangsarv og huset: Hvem kan overtage?
Tvangsarv giver ikke automatisk en arving ret til huset i et dødsbo. Overtagelsen afhænger også af testamente, ægtefællerettigheder, medejerskab, værdiansættelse og muligheden for at...
Læs artikel →Skifterettens udlevering: Hvordan håndteres skødet bagefter?
Skifterettens udlevering afgør, hvem der kan handle for dødsboet. Du bliver ikke automatisk registreret som ejer af huset; dokumentet til tinglysningen afhænger af skifteformen...
Læs artikel →Boopgørelsen og skødet: Hvordan hænger de sammen?
Boopgørelsen og skødet har forskellige funktioner: Opgørelsen viser husets værdi og placering i dødsboets fordeling, mens tinglysningsdokumentet registrerer den nye ejer. De skal stemme...
Læs artikel →Ægtepagt og arv: Hvem arver boligen?
En ægtepagt afgør ikke i sig selv, hvem der arver boligen. Den fastlægger formueordningen og kan derfor ændre, hvad der skal deles ved dødsfaldet,...
Læs artikel →Fuldstændigt særeje ved dødsfald: Hvad gælder?
Fuldstændigt særeje holdes uden for formuedelingen ved dødsfald: Længstlevende beholder sit eget særeje, mens afdødes særeje indgår i dødsboet. Særejet fjerner ikke i sig...
Læs artikel →Særbørn og længstlevende: Kan huset beholdes?
Førstafdødes særbørn kan afvise uskiftet bo, men det betyder ikke automatisk, at huset skal sælges. Længstlevende kan i nogle tilfælde overtage huset til vurderingsbeløbet,...
Læs artikel →Formuefællesskab ved død: Hvad sker med huset?
Formuefællesskab ved død afgør, hvilke nettoværdier der skal deles, men gør ikke automatisk længstlevende til ejer af huset. Ejerforhold, boslod, arv eller uskiftet bo,...
Læs artikel →Skøde til flere arvinger: Hvem skal underskrive?
Ved privat skifte skal alle arvinger medvirke til overdragelsen. De nye ejere underskriver som købere, mens øvrige arvinger tiltræder for boet, personligt eller gennem...
Læs artikel →Købsaftale ved dødsbo: Hvornår er boet bundet?
Et dødsbo bliver som udgangspunkt bundet, når købers tilbud er accepteret af den eller de personer, der kan tegne boet, og købsaftalens betingelser er...
Læs artikel →