Samejekontrakt: Hvad er det og hvordan bruges den?

Af Skøde Centret

En samejekontrakt er en skriftlig aftale mellem flere personer, der ejer noget sammen. Det kan for eksempel være et hus, en lejlighed eller en bil. En samejekontrakt beskriver, hvem der ejer hvor meget, og hvordan tingene skal forvaltes.

Formålet med en samejekontrakt er ofte at undgå uenigheder. Den gør det nemmere at løse konflikter, hvis de opstår. Det står for eksempel i kontrakten, hvem der betaler for reparationer, eller hvordan et muligt salg skal foregå.

En samejekontrakt bruges blandt andet, når søskende arver et sommerhus sammen, eller hvis to venner køber en lejlighed sammen. Kontrakten skal sikre, at alles interesser bliver taget i betragtning.

Hvornår har man brug for en samejekontrakt?

En samejekontrakt er ofte vigtig, når flere personer sammen køber fx et hus, et sommerhus eller en ejerlejlighed. Det gælder især, hvis de ikke er gift eller registrerede partnere.

Når to venner eller søskende beslutter at købe en ejerbolig eller et parcelhus sammen, kan en samejekontrakt hjælpe med at fordele udgifter og ansvar. Aftalen klargør også, hvordan de skal håndtere uenigheder eller hvis én vil sælge sin del.

Ved fælles boligkøb med en kæreste kan det være usikkert, hvad der sker efter et brud. En samejekontrakt forklarer, hvordan ejendommen deles, hvis forholdet stopper.

Samejekontrakten er også aktuel, når flere ejer et sommerhus eller bruger det som bopæl skiftevis. Den kan beskrive, hvordan tid og vedligeholdelse fordeles.

Hvis nogen har forskelligt indskud ved køb af bolig, kan kontrakten tydeligt vise, hvor stor en andel hver person ejer. Derved undgår man tvivl om ejerandele og økonomi.

Hvad indeholder en typisk samejekontrakt?

En samejekontrakt beskriver, hvordan flere personer ejer en bolig sammen. Den forklarer, hvem der ejer hvor meget af boligen, og hvem der har ret til at bruge den.

Kontrakten indeholder ofte oplysninger om fordelingen af udgifter. Det kan være om fællesudgifter, vedligeholdelse og forsikringer. Her er det vigtigt, at alle ved, hvem der skal betale hvad.

Fordeling af ejerskab bliver typisk vist i procentdele, så det er klart, hvor stor en del hver ejer har. Hvis boligen senere skal sælges, står det i kontrakten, hvordan det skal foregå.

Samejekontrakten nævner normalt dokumenter som skøde og købsaftale. Skødet er beviset for ejerskabet, og købsaftalen viser detaljerne om boligens køb.

Hvis der er behov for lån, kan gældsbrev indgå som en del af kontrakten. Det forklarer, hvordan gæld mellem parterne skal håndteres, hvis nogen har lånt penge til boligen.

En tilstandsrapport kan også være nævnt, især hvis boligen har fejl eller mangler. Rapporten gør det tydeligt for alle, hvilken stand boligen er i på ejertidspunktet.

Hvis der er uenighed, fortæller samejekontrakten, hvordan det skal løses. Det kan være ved at én part får tilbud om at købe den andens andel, eller at boligen skal sælges til en tredjepart.

Hvordan regulerer vi hvis den ene part har indskudt flere penge i ejerboligen?

Når to personer køber en ejerbolig sammen, kan det ske, at den ene part lægger flere penge i udbetalingen eller indskuddet end den anden. Det kan skabe ulighed i formuen, hvis ikke det håndteres klart.

En samejekontrakt kan fastsætte, hvordan dette indskud skal reguleres. Man kan vælge at skrive ind, at den part, der har indskudt ekstra penge, har disse penge til gode.

Et eksempel: Hvis person A har betalt 200.000 kr. og person B har betalt 50.000 kr. i udbetaling, kan kontrakten bestemme, at person A har sine ekstra 150.000 kr. til gode som et anfordringslån.

Efter indskuddene er tilbagebetalt, kan resten af friværdien fordeles ligeligt eller efter en anden aftale. Det er vigtigt at beskrive tydeligt, hvordan både indskud og eventuel gevinst eller tab skal deles.

Reglen kan også gælde, hvis en part løbende afdrager mere på lån eller foretager store forbedringer i boligen. Man bør derfor også aftale, hvordan disse investeringer påvirker ejerandelen og formuen.

Hvordan regulerer kontrakten udgifter og drift?

En samejekontrakt fastlægger, hvordan udgifter for ejendommen fordeles mellem ejerne. Det kan for eksempel være omkostninger til vedligeholdelse, forsikring, el og varme.

Hvis ejendommen er finansieret gennem lån eller realkreditlån, beskriver kontrakten, hvordan ydelserne på disse skal deles. Den præciserer også, hvem der hæfter for gælden, hvis en ejer ikke kan betale sin del.

Kontrakten angiver ofte, hvordan man håndterer uforudsete udgifter, som større reparationer eller akutte skader. Her kan det også være angivet, hvordan man hurtigt træffer beslutninger, hvis noget skal ordnes med det samme.

For driften af ejendommen kan regler om praktiske opgaver være skrevet ind. Det kan fordele ansvar for græsslåning, snerydning eller mindre reparationer, så der ikke opstår tvivl.

Risiko forbundet med ejendommens drift og økonomi bliver typisk også nævnt. Hvis en af ejerne mister evnen til at bidrage økonomisk, skal kontrakten forklare, hvilke skridt de andre kan tage, og hvilke rettigheder de har.

På den måde skaber kontrakten klarhed om, hvem der gør hvad, og hvordan udgifter og ansvar deles i praksis.

Hvad sker der ved salg eller fraflytning?

Når en ejer vil sælge sin andel i en samejet ejendom, er det ofte aftalt i samejekontrakten, hvordan processen skal foregå. Det kan for eksempel stå, at de øvrige ejere har forkøbsret til andelen.

Hvis en person flytter uden at sælge sin andel, kan kontrakten sige, om de andre skal godkende en ny beboer. Der kan også være krav om, at den fraflyttende ejer selv dækker udgifter, indtil andelen er solgt.

Hvis der opstår uenighed om salg, købspris eller andre vilkår, følger man det, der er aftalt i samejekontrakten. Ellers gælder de almindelige regler for ejendomsret.

I nogle tilfælde kan det være relevant at tage hensyn til beskatning, f.eks. om salg af andele udløser skat eller eventuel skattefrihed afhængig af, hvordan ejendommen har været brugt.

Hvordan håndteres uenighed mellem ejerne?

Når flere personer ejer noget sammen, kan der opstå uenighed om beslutninger eller fordeling af ansvar. En samejekontrakt hjælper med at beskrive, hvordan konflikter skal håndteres.

Ofte vil kontrakten indeholde regler for, hvordan man skal løse problemer, hvis ejerne ikke kan blive enige. Det kan for eksempel handle om, hvem der har stemmeret, eller hvordan vigtige beslutninger træffes.

Nogle samejekontrakter nævner også, hvordan man håndterer situationen, hvor en ejer vil sælge sin andel. Her kan der være regler om, om de andre ejere skal tilbydes andelen først.

Det kan derfor være en fordel, at samejekontrakten tager højde for forskellige scenarier, så konflikter kan håndteres så smidigt som muligt.

Er samejekontrakt gyldig uden tinglysning?

En samejekontrakt kan være gyldig, selvom den ikke bliver tinglyst. Aftalen er bindende for de personer, der har underskrevet den.

Når to eller flere køber en bolig sammen, fastsætter samejekontrakten, hvordan ejendommen skal deles og administreres. Hvis aftalen ikke er tinglyst, kan den stadig bruges imellem partnerne, men den har ingen virkning overfor eksterne parter.

Det er almindeligt at søge juridisk rådgivning, når man indgår en samejekontrakt, især hvis man vil sikre sig mod fremtidige uenigheder. Juridisk køberrådgivning kan hjælpe med at gennemgå kontraktens indhold og forklare, hvordan tinglysning kan give ekstra beskyttelse.

Selvom det ikke er et krav at tinglyse samejekontrakten, kan det skabe større tryghed om rettigheder og pligter i boligen. En tinglyst aftale er synlig for alle og kan gøre det lettere at håndtere konflikter.