Hvad er en skifteretsattest? Alt du behøver at vide

Af Skøde Centret

Hvad er en skifteretsattest – og hvordan bruger du den?

Når et dødsfald rammer, står du hurtigt med praktiske spørgsmål om konti, bolig og værdier. Skifteretsattesten er nøglen til at handle lovligt på boets vegne. Her får du en jordnær gennemgang af, hvad attesten er, hvornår du skal bruge den, og hvordan du bruger den rigtigt.

Hvad er en skifteretsattest, og hvad giver den dig ret til?

En skifteretsattest er et bevis fra skifteretten på, hvem der må repræsentere afdødes bo. Med attesten viser du over for banker, realkredit, forsikringer, tinglysningen og andre, at du lovligt kan handle på boets vegne. Den er med andre ord boets legitimation – både i den digitale verden og i mødet med myndigheder.

Indholdet er enkelt, men vigtigt: Attesten nævner afdøde, angiver skifteformen og slår fast, hvem der har ret til at råde over boet. Er boet et privat skifte, står arvingerne typisk i fællesskab som legitimerede. Er der udlagt bobestyrer, er det bobestyreren. Ved uskiftet bo vil den længstlevende være legitim.

I praksis er skifteretsattesten det dokument, du bliver bedt om at vise, når du skal have indblik i konti, sælge en bil, afslutte abonnementer, eller når du vil skifte lås og forsikringer over. Den er også grundlaget for at gennemføre tinglysning vedrørende fast ejendom – enten direkte eller via et efterfølgende skøde, afhængigt af boets form og fordelingen mellem arvinger.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at attesten ikke i sig selv fordeler arven. Den giver adgang til at administrere boet, men den ændrer ikke ejerskab. Fordelingen sker efter arveloven, eventuelt testamente, og den valgte skifteform. E

Hvem udsteder attesten, og hvilke skifteformer findes der?

Skifteretsattesten udstedes af skifteretten under Danmarks Domstole. Når et dødsfald er registreret, kontakter skifteretten de pårørende og beder om oplysninger om boet. Herefter vælger man en skifteform. Den valgte form styrer, hvem der får legitimationen – og hvordan boet skal behandles.

Privat skifte er den hyppigste form, når arvingerne kan samarbejde. Her udsteder skifteretten en attest til arvingerne i fællesskab. I en del sager kan et forenklet privat skifte bruges, hvis boets forhold er enkle. Er der uenighed eller komplekse forhold, udpeger skifteretten en bobestyrer; i så fald legitimerer attesten bobestyreren til at handle alene på boets vegne.

To særlige situationer er værd at kende: ægtefælleudlæg og uskiftet bo. Ved ægtefælleudlæg kan længstlevende overtage boet, hvis betingelserne er opfyldt, og attesten viser længstlevendes ret. Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager ledelsen af fællesboet; attesten dokumenterer denne ret. Hvis du overvejer uskiftet bo, er det vigtigt at kende spillereglerne for fællesbørn og særbørn, og du kan læse om rammerne i vores artikel om uskiftet bo.

Skifteretten vejleder om den praktiske del, tidsfrister og booplysninger. Du kan se overordnet information om opgaver og roller hos Danmarks Domstole, der forklarer, hvordan skifteretten arbejder, og hvornår der udpeges bobestyrer.

Hvordan søger du skifteretsattest, og hvilke oplysninger skal med?

Skifteretten opretter som udgangspunkt en sag, når dødsfaldet er registreret. Herefter bliver du bedt om at oplyse boet. Det er her, du lægger grundstenen for, at skifteretsattesten kan udstedes uden unødig ventetid. Oplysningerne handler om arvinger, aktiver, gæld og eventuelle dokumenter, der påvirker arven.

Som tommelfingerregel skal du være klar med disse dele:

• dødsattest og kontaktoplysninger på nærmeste pårørende/arvinger
• eventuelt testamente, ægtepagt eller separations-/skilsmissedokumenter
• oversigt over formue og gæld: bankkonti, lån, pensioner, værdipapirer, køretøjer
• oplysninger om fast ejendom: adresse, ejendomsnummer og eksisterende lån

Skifteretten bruger oplysningerne til at vælge skifteform og til at sikre, at rettighederne er klare. Når alle nødvendige oplysninger er på plads, udsteder skifteretten skifteretsattesten til de personer, der skal være legitimerede. Husk, at skifteretten kan bede om supplerende materiale, hvis noget er uklart – det er ikke usædvanligt, og det handler om at undgå fejl senere.

Det er værd at overveje, at kvaliteten af de første oplysninger ofte afgør tempoet i sagen. Et godt overblik over aktiver og gæld giver smidig sagsbehandling. Har afdøde ejet fast ejendom, er det en god idé tidligt at finde lånedokumenter og oplysninger om pantehæftelser, så tinglysning kan planlægges, når attesten er på plads.

Hvordan bruger du skifteretsattesten i banker og hos myndigheder?

Skifteretsattesten er det dokument, du fremviser, når du skal handle på boets vegne. Banken bruger den til at give de rette adgang til konti, til at udbetale eller spærre midler og til at lukke konti, når boet er gjort op. Forsikringsselskaber og pensionsselskaber beder også typisk om attesten, før de kan behandle krav eller opgør.

Når boet indeholder fast ejendom, er næste skridt ofte i tinglysningssystemet. Her er skifteretsattesten grundlaget for at skifte ejer i tingbogen – enten direkte eller via et skøde, alt efter hvordan værdien skal fordeles. Du kan få overblik over processen i vores gennemgang af tinglysning af skøde ved dødsfald, hvor vi forklarer trin og typiske dokumenter.

Myndigheder, abonnementer og leverandører vil også ofte bede om attesten, så de kan sikre, at den rigtige person skriver under og modtager post. Det gælder alt fra bilforhandleren ved et salg, til boligforeningen der skal ændre navn på en postkasse, eller kommunen der skal opgøre ejendomsskatten.

Det er værd at bemærke, at skifteretsattesten typisk bruges flere gange i forløbet. Den er ikke “engangsbrug” i banken. Gem den digitalt, og hav den klar, når du behøver den – især når du bevæger dig mellem bank, forsikring og tinglysning, hvor systemerne kræver tydelig dokumentation for din ret til at underskrive.

Hvad betyder attesten for bolig, skøde og tinglysning?

Ved fast ejendom er rækkefølgen afgørende: Først skifteretsattest, så tinglysning af adkomst. Hvilken løsning du skal bruge, afhænger af, hvordan ejendommen ender hos arvingerne. Er der tale om en eneste arving, kan tinglysning i nogle situationer ske direkte på baggrund af attesten. Er der flere arvinger, sker overførslen normalt via et arveudlægsskøde.

Det centrale er, at tingbogen altid skal opdateres, så den, der faktisk ejer ejendommen, også står som ejer. Banker og realkredit vil i reglen kræve, at adkomsten er tinglyst, før lån kan omlægges, indfries eller overtages. Overvej også forsikringer, forbrugsafregninger og ejendomsskat – de skal følge den nye ejer.

Her er de typiske scenarier i korte træk:

• Én arving overtager: I visse tilfælde tinglyses skifteretsattesten som adkomst.
• Flere arvinger fordeler: Overførsel sker normalt via et arveudlægsskøde.
• Længstlevende sidder i uskiftet bo: Tingbogen tilpasses længstlevendes adkomst.
• Ejendommen sælges fra boet: Boet (arvinger eller bobestyrer) tinglyser skøde til køber.

Hvad koster processen, og hvor lang tid tager den?

Tiden fra dødsfald til skifteretsattest varierer. Sagen starter, når skifteretten har de oplysninger, de skal bruge for at vælge skifteform. Enkle boer kan gå hurtigt, mens boer med mange aktiver, fast ejendom eller internationale forhold typisk tager længere tid. Mangler der dokumenter, vil skifteretten bede om mere, og så trækker tiden ud – derfor er det en fordel at være grundig fra start.

Der er udgifter forbundet med boets behandling. Nogle er gebyrer i retssystemet, andre er afgifter og omkostninger undervejs – for eksempel ved tinglysning eller vurdering af aktiver. Hvis der skal udarbejdes skøde, kommer der udgifter til tinglysning og eventuelt sagsudgifter. Desuden kan boet være omfattet af boafgift og eventuelt tillægsafgifter, alt efter hvem der arver og boets størrelse.

Ved fast ejendom er tinglysningen en selvstændig post i tidsplanen. Systemet kræver de rigtige dokumenter i den rigtige rækkefølge; derfor giver det mening at planlægge ejendomssporet, så det følger, lige når skifteretsattesten er udstedt. Det mindsker ventetid hos banker og forsyningsselskaber og skaber ro omkring ejendommen, mens boet gøres op.

Har du brug for at dykke ned i sagsgange og trin ved tinglysning efter dødsfald, kan du finde en enkel gennemgang i vores artikel om tinglysning af skøde ved dødsfald. Her forklarer vi, hvordan du kommer fra attest til tinglyst adkomst uden unødige omveje.

En typisk faldgrube, vi oplever i praksis, er…

…troen på, at skifteretsattesten i sig selv gør dig til tinglyst ejer af boligen. Attesten legitimerer dig til at handle på boets vegne, men den ændrer ikke tingbogen. I ejendomssager ser vi ofte, at arvinge – eller en længstlevende – går i gang med bankforhandlinger, forsikringer eller endda et salg, før adkomsten er på plads. Det giver problemer: Banken kan for eksempel ikke gennemføre et låneskifte, når den retmæssige ejer ikke står i tingbogen, og forsikringsselskabet kan have forbehold, indtil ejerskiftet er registreret.

Vi ser desværre også, at ugifte samlevende tror, at skifteretsattesten automatisk giver dem ret til den fælles bolig. Uden testamente og uden at stå på skødet er udgangspunktet det modsatte. I de sager ender afgørende rettigheder med at afhænge af, om der findes et gyldigt skøde eller en aftale om ejerskab.

Pointen er enkel: Skifteretsattesten er startskuddet, ikke målstregen. Ved fast ejendom skal der ske en opdatering i tingbogen – enten ved at bruge attesten som adkomst, hvor det er muligt, eller ved at tinglyse et korrekt skøde. Det skaber ro hos bank, forsikring og myndigheder og gør det langt nemmere at komme godt igennem boets afslutning.