Adoption kan have stor betydning for, hvem der arver – og fra hvem. Her får du overblikket over reglerne før og efter 1. januar 1957, hvad “forbindelse” til biologisk familie betyder, og hvordan du kan ændre en gammel adoption via Ankestyrelsen.
Hvad betyder adoptionsåret for din arveret?
Datoen for din adoptionsbevilling er nøglen. Er du adopteret den 1. januar 1957 eller senere – eller er en ældre adoption senere ændret til den nye retsvirkning – arver du som udgangspunkt hos dine adoptivforældre og i deres familie, præcis som var du biologisk barn. Det betyder, at arveretten til din biologiske slægt normalt ophører. Reglen blev indført for at ligestille adoptivbørn fuldt ud med biologiske børn og skabe klare linjer i familieret og arv.
Skal boligen skifte ejer?
Adoptioner før 1957 følger andre, ældre principper. Her beholdt adoptivbarnet typisk arveretten i den biologiske familie. Samtidig opstod en arveret hos adoptivforældrene – men ikke nødvendigvis i hele adoptivfamilien (for eksempel bedsteforældre og mostre), medmindre det var særlig aftalt. Det kunne ske via et såkaldt familieskifte, som i den gamle ordning var en formaliseret løsning, hvor familien fordelte konsekvenserne ved adoptionen og kunne fastlægge, hvordan arveretten skulle se ud på tværs af biologisk og adoptiv slægt.
I praksis betyder det, at to adoptivbørn i samme familie kan have vidt forskellige arverettigheder, alt efter hvornår adoptionen blev gennemført – eller om en ældre adoption siden er ændret. Er der tvivl om, hvilken ordning der gælder, er det en god idé at finde den oprindelige adoptionsbevilling og undersøge, om den senere er opdateret efter de nyere regler.
Hvem arver du fra – og hvordan spiller biologisk og adoptiv familie sammen?
Hvis adoptionen er fra 1957 eller senere, arver du som barn i adoptivfamilien, og din ret til at arve fra biologisk familie er som udgangspunkt bortfaldet. Det gælder både hos adoptivforældrene og længere ud i adoptivslægten, hvis arverækken rammer dig. Du kan normalt ikke kræve arv i den biologiske familie.
Ved ældre adoptioner (før 1957) kan billedet være delt: Du arver hos dine adoptivforældre, men ikke nødvendigvis i adoptivslægten i øvrigt, medmindre det var aftalt gennem familieskifte eller lignende. Samtidig kan du bevare arveretten i din biologiske slægt. Det kan give situationer, hvor du står som arving i to familier – med forskellige rettigheder og prioritet.
En vigtig forskel er også, hvordan et testamente kan påvirke dig. Efter de nyere regler kan en adoptivforælder ikke frit udelukke dig fra den del af arven, som loven beskytter (pligtarven). I gamle adoptioner kunne adoptivbarnets arv fra adoptivforældrene lettere begrænses ved testamente, fordi relationen arveretligt var svagere. Omvendt kunne du i den biologiske slægt stå stærkere end i adoptivslægten.
Her opstår ofte tvivl i dødsboer: Skal adoptivbarnet med i arveopgørelsen, og i givet fald i hvilken familie? Svaret findes i adoptionsåret, eventuelle supplerende aftaler (familieskifte) og i om en ældre adoption senere er ændret, så de nye regler gælder.
Hvordan vurderes “forbindelse” til den biologiske familie i praksis?
Når en ældre adoption ønskes ændret til de nyere regler, ser Ankestyrelsen på, om adoptivbarnet har bevaret en “forbindelse” til den biologiske familie. Forbindelse handler om reel kontakt – ikke bare viden om, hvem de biologiske forældre er. Myndighederne vurderer både intensitet, varighed og karakter af relationen.
Typiske tegn på vedvarende forbindelse kan være løbende kontakt, besøg, fælles højtider og en relation, der har lignet et egentligt familieliv. Lejlighedsvise hilsner eller sporadiske beskeder vejer ofte mindre, især hvis de er ophørt for mange år siden. Adoptionens formål tæller også: Var tanken fra start at opbygge en ny, fuld forældrerelation uden parallel kontakt, står du normalt stærkere i ønsket om at skifte til den nye ordning.
Dokumentation er praktisk: breve, mails, billeder, kontakter i kalender, udsagn fra familie og naboer, og ikke mindst dine egne forklaringer om relationens udvikling. Har der slet ikke været kontakt, eller sluttede den tidligt, taler det for, at forbindelsen ikke er bevaret. Omvendt kan en stabil kontakt gennem lange perioder betyde, at forbindelsen anses for bestående, og at en ændring ikke kan gennemføres.
Kan du ændre en gammel adoption hos Ankestyrelsen – og hvordan gør du?
Ja, mange ældre adoptioner kan ændres, så de får samme retsvirkninger som nye adoptioner. Processen foregår hos Ankestyrelsen og kræver, at du dokumenterer forholdene omkring adoptionen og kontakten til den biologiske slægt. Typisk skal du indsende adoptionsbevilling, personlige oplysninger og materiale om eventuel kontakt gennem årene.
Der er tre forhold, der ofte afgør sagen: 1) Er forbindelsen til den biologiske familie reelt ophørt? 2) Har du levet dit liv som barn i adoptivfamilien uden parallel forælderrolle fra biologisk side? 3) Giver en ændring et klart og rimeligt arveretligt billede, der svarer til nutidig forståelse af adoption? Hvis svaret på de spørgsmål overvejende er ja, øges chancen for at få ændret adoptionens retsvirkninger.
Sagerne kan trække ud, fordi dokumentation skal indhentes, og eventuelle biologiske slægtninge kan skulle høres. Det er værd at forberede sig på spørgsmål om alt fra skole- og konfirmationsfotos til ferier, højtider og økonomisk støtte. Tidsmæssigt er det klogt at handle i god tid – helst inden der opstår et konkret dødsbo, hvor arveretlige uenigheder kan spidse til.
- Find adoptionsbevillingen og eventuelle aftaler (fx familieskifte)
- Saml beviser for (manglende) forbindelse til biologisk slægt
- Beskriv i et notat, hvordan relationerne har set ud over tid
- Indsend ansøgning til Ankestyrelsen med bilag
- Følg op og suppler ved behov
Hvad siger domstolene – og hvilke tvister går igen i praksis?
Domstolene ser især sager, hvor parterne er uenige om, hvilken arveret der gælder, eller om en adoption kan anses som ændret, selv om der ikke foreligger en formel afgørelse fra Ankestyrelsen. Retten lægger vægt på skriftlige beviser: den oprindelige adoptionsbevilling, eventuelle senere afgørelser, familiebreve, billeder, kontaktmønstre – og vidneforklaringer fra personer, der kendte familierne.
To konflikttyper går igen. Den første handler om “forbindelse”: Har der været så meget kontakt til den biologiske familie, at forbindelsen anses for bevaret? Her tæller kvaliteten af kontakten ofte mere end antallet af hilsner. Har kontakten haft karakter af en forældrerelation – eller blot sporadiske livstegn? Den anden konflikt handler om testamenter i gamle adoptioner: Kunne adoptivforældrene begrænse adoptivbarnets arv mere, end man kunne gøre med et biologisk barn? I ældre sager har domstolene i højere grad accepteret testamentariske begrænsninger, fordi adoptionens arveretlige virkning dengang var svagere.
Et praktisk greb i dødsboer er at få klarlagt adoptionsforholdet tidligt. Skifteretten vil ofte bede om dokumentation, før boet fordeles. Overvej også at få styr på formkrav, hvis afdøde havde oprettet testamente. Rydde linjer i tide mindsker risikoen for, at et dødsbo udvikler sig til en langstrakt tvist, som tærer på både tid og arvemidler.
Hvad betyder reglerne for skat, bolig og boets behandling i praksis?
Skattemæssigt sidestilles adoptivbørn efter de nye regler med biologiske børn. Arv efter adoptivforældre beskattes typisk med boafgift i samme gruppe som børn. Efter dagens regler er satsen som udgangspunkt 15 pct. mens mere fjerne slægtninge kan udløse en højere samlet afgift. I ældre adoptioner kan du i nogle situationer stå som arving i både biologisk og adoptiv familie, og afgiftsgruppen afhænger da af, fra hvem du arver.
På boligområdet bliver forskellen konkret, når der indgår fast ejendom i boet. For at kunne tinglyse skøde på en arving kræver det en skifteretsattest, som dokumenterer, hvem der er berettiget til at modtage ejendommen. Selve overførslen kræver efterfølgende tinglysning af skøde ved dødsfald. Er længstlevende ægtefælle i spil, kan valget af uskiftet bo udsætte fordelingen, så adoptivbarnets arv først gøres op ved længstlevendes død – med de skattemæssige og praktiske følger, det giver.
- Få adoptionsdokumenter og eventuelle ændringsafgørelser frem tidligt
- Vurdér afgiftsgruppe ud fra, hvem arven kommer fra
- Tilrettelæg disponeringen af ejendom, så tinglysning kan ske uden forsinkelse
