Nej. I får ikke arveret efter hinanden, fordi I deler adresse, har levet sammen længe, har fælles børn eller ejer en bolig sammen. Arveloven giver automatisk arveret til bestemte slægtninge og en ægtefælle, men ikke til en ugift samlever. Skal længstlevende arve, kræver det derfor et gyldigt testamente, som tager højde for eventuelle børn og jeres øvrige aftaler.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen, om de har fælles børn, eller om de ejer bolig sammen. Et gyldigt testamente kan ændre fordelingen, men børn, ejerandele og betingelserne for et udvidet samlevertestamente sætter rammerne.
- Uden testamente går arven til afdødes arvinger efter loven.
- Længstlevende beholder sin egen ejerandel, ikke afdødes andel.
- To års samliv skaber ikke automatisk arveret.
- Et udvidet samlevertestamente giver ikke adgang til uskiftet bo.
- Testamente, boligaftaler og begunstigelser bør kontrolleres hver for sig.
Hvorfor giver samlivet ingen automatisk arveret?
Arvelovens §§ 1-3 og 9 udpeger de slægtninge og den ægtefælle, der arver efter loven. En ugift samlever står ikke i den kreds. Jeres faktiske samliv ændrer derfor ikke i sig selv, hvem der er arving.
Det gælder også, hvis I har boet sammen i to år eller mere. Toårsperioden er en betingelse i nogle særskilte regler, men den fungerer ikke som en ventetid, der til sidst skaber almindelig arveret. Et fælles barn kan også have betydning for et særligt samlevertestamente, men barnet gør ikke jer til arvinger efter hinanden.
Det afgørende skel er dermed, om længstlevende arver som følge af loven eller som følge af et testamente. Uden et testamente går arven videre efter lovens rækkefølge, selv om I har haft fælles økonomi i mange år.
Hvem arver, når der ikke er testamente?
Har afdøde børn, er det børnene, der arver. Et fælles barn arver sin afdøde forælder, men arven passerer ikke automatisk gennem den efterlevende samlever. Har afdøde børn fra et tidligere forhold, arver de også deres egen forælder. En samlevers særbarn arver derimod ikke afdøde alene på grund af samlivet.
Hvis afdøde ikke har børn eller andre efterkommere, går arven som udgangspunkt til forældrene og derefter til deres efterkommere. Findes der heller ingen arvinger i den gren, kan bedsteforældre og deres børn komme i betragtning. Længstlevende samlever træder ikke ind foran disse slægtninge uden et testamente.
Arverækkefølgen kan derfor give et andet resultat end den fordeling, I selv har indrettet hverdagsøkonomien efter. Fælles konto, delte udgifter og mundtlige aftaler dokumenterer ikke i sig selv en ret til arv.
Hvad sker der med jeres fælles bolig?
Et dødsbo består af afdødes værdier og gæld. Ejer I boligen med halvdelen hver, beholder længstlevende sin egen halvdel, mens afdødes halvdel går ind i dødsboet. Ejer afdøde boligen alene, går hele boligen ind i boet. Samliv og adresse flytter ikke ejendomsretten fra den registrerede ejer til den anden.
Boligens ejerskab bør derfor kontrolleres særskilt fra arven. Siden om ugifte samlevende og fast ejendom forklarer dette ejerspor nærmere. En samejeoverenskomst om fast ejendom kan regulere forholdet mellem medejerne, men den gør ikke automatisk længstlevende til arving.
Hvis længstlevende både er medejer og arving efter et testamente, kan Arvelovens § 7 give en fortrinsret til at overtage dødsboets andel mod at betale et eventuelt overskydende beløb til boet. Det er ikke en ubetinget ret til at beholde boligen. Testamentet eller en aftale mellem medejerne kan ændre udgangspunktet, og overtagelsen kan stadig afhænge af finansiering og af boets øvrige forhold.
Illustrativt eksempel: I ejer halvdelen af boligen hver, og den ene dør uden testamente. Længstlevende beholder sin egen halvdel, men afdødes halvdel fordeles til afdødes arvinger. Havde afdøde gjort længstlevende til arving, kunne reglen for en arving, der allerede er medejer, få betydning for muligheden for at samle ejerskabet. Eksemplet ændrer sig, hvis ejerandelene, testamentet, gælden eller medejerens aftaler ser anderledes ud.
Hvordan kan et testamente ændre arven?
Et almindeligt eller gensidigt testamente kan indsætte en samlever som arving inden for den del af arven, afdøde må råde over. Har afdøde børn, er børnene tvangsarvinger, så hele arven kan ikke frit lægges hos samleveren. Artiklen om arveret for ugifte samlevende gennemgår de mulige sikringstiltag.
Arvelovens §§ 87-88 giver mulighed for et udvidet samlevertestamente. Det kan lade jer arve hinanden efter regler, der på flere punkter svarer til ægtefællers. I skal blandt andet kunne have indgået ægteskab med hinanden, og ved det første dødsfald skal I bo sammen på fælles bopæl. Derudover skal I enten have, have haft eller vente et fælles barn, eller have levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de seneste to år.
Det udvidede samlevertestamente gør jer ikke til ægtefæller. Det giver ikke adgang til uskiftet bo, og samleveren bliver ikke tvangsarving. Opfylder I ikke betingelserne for den udvidede ordning, kan et almindeligt testamente stadig være relevant. Resultatet afhænger da af testamentets indhold og af, hvilke tvangsarvinger der findes.
Hvilke værdier følger andre regler end arven?
Livsforsikringer og visse pensionsordninger kan have en begunstiget, som modtager en udbetaling uden om dødsboets almindelige fordeling. En navngiven begunstiget eller ordningens definition af nærmeste pårørende kan derfor give et andet resultat end testamentet.
Det betyder hverken, at den begunstigede er arving, eller at et testamente automatisk ændrer begunstigelsen. De to spor skal kontrolleres hver for sig. Det gælder også, når formålet er at skabe økonomisk mulighed for at blive boende. Artiklen om krydslivsforsikring for samlevende beskriver forsikringssporet.
Hvordan får I dokumenterne til at passe sammen?
- Kortlæg de nuværende arvinger. Notér børn, herunder børn fra tidligere forhold, og hvilke slægtninge der ellers kan arve.
- Kontrollér ejerskabet. Se på skøde, ejerandele, lån og eventuelle aftaler om boligen. Ejerskab og arveret er to forskellige spørgsmål.
- Beskriv det ønskede resultat. Afgør, om målet er en bestemt arveandel, mulighed for at overtage boligen eller økonomisk likviditet til længstlevende.
- Sammenhold løsningerne. Et testamente, en samejeoverenskomst og en begunstigelse løser forskellige dele af situationen. Ét dokument kan ikke uden videre erstatte de andre.
- Brug en gyldig testamentsform. Et testamente kan oprettes for en notar eller under medvirken af to vidner efter lovens formkrav. Et notartestamente registreres, så skifteretten kan finde det ved dødsfald. Danmarks Domstole beskriver forløbet hos notaren.
- Gennemgå dokumenterne igen ved ændringer. Et nyt barn, en ny bolig, ændrede ejerandele eller et ophørt samliv kan ændre forudsætningerne for den løsning, I tidligere valgte.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på den gældende arvelov, forsikringsaftalelovens regler om begunstigelse og Danmarks Domstoles vejledning om testamenter og dødsboer. Reglerne er kontrolleret den 16. juli 2026. Den konkrete fordeling afhænger blandt andet af familieforhold, testamentets ordlyd, ejerandele og øvrige aftaler.
- Retsinformation: Arveloven, herunder arveklasser, tvangsarv, testamentsformer og udvidet samlevertestamente.
- Retsinformation: Forsikringsaftaleloven, herunder reglerne om begunstigede og nærmeste pårørende.
- Danmarks Domstole: vejledning om notar, testamente og skifte af dødsbo.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
