Delingsformue er udgangspunktet, når I gifter jer. Særeje kræver derimod en gyldig ægtepagt og kan omfatte hele eller dele af jeres formuer. Der findes ikke ét rigtigt valg for alle: I skal tage stilling til, hvad der skal ske ved både separation og dødsfald, og hvilke konkrete værdier aftalen skal omfatte.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Delingsformue er udgangspunktet, men I kan vælge helt eller delvist særeje med en gyldig ægtepagt. Det rigtige valg afhænger af, hvad I ønsker ved både separation og dødsfald, og hvilke konkrete værdier aftalen skal omfatte.
- Delingsformue betyder værdideling ved ægteskabets ophør, ikke automatisk fælles ejerskab eller fælles gæld.
- Særeje kan afgrænses til bestemte aktiver, andele, beløb eller perioder.
- Formueordningen ved dødsfald skal vurderes særskilt fra arveregler og testamente.
- Begge skal underskrive ægtepagten, og den skal tinglyses i Personbogen; den offentlige afgift er 1.850 kr.
- Kontrollér tredjemandsbestemt særeje, tinglysningssvaret og aftalen igen, når jeres forhold ændrer sig.
Delingsformue er ikke fælles ejerskab
Delingsformue kaldes også formuefællesskab, men ordet betyder ikke, at I automatisk ejer alle aktiver sammen. Under ægteskabet råder hver af jer som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sin egen gæld. Det følger af loven om ægtefællers økonomiske forhold.
Efter ægtefællelovens § 5 beskriver delingsformue de nettoformuer, der skal ligedeles, når ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Ejerskabet under ægteskabet følger stadig de konkrete ejerforhold. Et hus bliver derfor ikke fælleseje i betydningen fælles ejerskab, alene fordi I er gift. Et skøde, en låneaftale og formueordningen er tre forskellige spor. Den forskel er uddybet i artiklen om formuefællesskab og fælles skøde.
Delingsformue betyder heller ikke, at alle værdier nødvendigvis deles. Blandt andet rimelige pensionsrettigheder og visse personlige erstatninger følger særregler. En pensionsoversigt og en aktivliste bør derfor behandles hver for sig, før I vurderer behovet for særeje.
Hvad skal valget løse ved et brud?
Ved separation eller skilsmisse opgør hver ægtefælle sin delingsformue efter fradrag af den gæld, der kan henføres til den. En positiv nettoformue indgår i ligedelingen. En negativ nettoformue bliver ikke sendt videre til den anden ægtefælle som en del af ligedelingen.
Særeje kan være relevant, hvis I ønsker, at en bestemt værdi skal holdes uden for denne deling. Det kan være en virksomhed, en bolig, en opsparing eller en afgrænset del af en formue. Spørgsmålet er ikke kun, hvem der ejer aktivet i dag, men om nettoværdien skal indgå i en senere formuedeling.
Særeje er ikke en generel beskyttelse mod den ægtefælles egne kreditorer. Formueordningen ændrer heller ikke, hvem der er debitor på et lån. Hvis begge har underskrevet et lån, afgør ægtepagten ikke bankens krav mod jer.
Hvilken virkning ønsker I ved dødsfald?
Et valg, der passer til en skilsmisse, kan give et andet resultat ved dødsfald. Skilsmissesæreje holdes uden for delingen ved separation og skilsmisse, men behandles som delingsformue ved død. Fuldstændigt særeje holdes uden for formuedelingen i begge situationer. Kombinationssæreje kan knytte virkningen til, hvem der dør først. De nærmere typer af særeje bør derfor vurderes ud fra det ønskede resultat og ikke kun ud fra deres navne.
Ægtepagten bestemmer formueordningen. Den bestemmer ikke i sig selv, hvem der arver. Først opgøres det, hvilke værdier der tilhører længstlevende, og hvilke værdier der indgår i dødsboet. Derefter fordeles arven efter arveloven og et eventuelt testamente. Derfor skal valget af særeje ses sammen med, men ikke forveksles med, spørgsmål om arv med særeje.
Kan I vælge en løsning mellem alt eller intet?
En ægtepagt behøver ikke gøre hele jeres formuer til særeje. Loven giver mulighed for at afgrænse særejet til bestemte aktiver, værdier erhvervet på en bestemt måde eller på et bestemt tidspunkt, en brøkdel eller procentdel eller et bestemt beløb. Særejet kan også tidsbegrænses eller aftrappes, hvis aftalen angiver udgangspunktet og forløbet præcist.
Det, der træder i stedet for et særejeaktiv, og indtægter fra særejet er som udgangspunkt også særeje. I kan inden for lovens rammer aftale en anden behandling i ægtepagten. Formuleringen bør derfor tage stilling til mere end det aktiv, I kan se på aftaledagen.
Illustrativt eksempel: Den ene af jer ejer en virksomhed før brylluppet, mens I begge ønsker at dele den øvrige opsparing ved et senere brud. I kan overveje at afgrænse særejet til virksomheden eller en del af dens værdi og lade resten være delingsformue. Hvis målet samtidig er en anden fordeling ved dødsfald, skal særejet udformes med den virkning for øje. Er virksomheden modtaget som gave med en bindende særejebestemmelse, kan jeres egen aftalefrihed være begrænset.
Hvad kan I ikke ændre frit?
En arvelader eller gavegiver kan have bestemt, at en værdi skal være særeje. I kan kun ændre et sådant tredjemandsbestemt særeje, hvis ændringen er forenelig med den bestemmelse, der fulgte med arven eller gaven. Det oprindelige testamente eller gavebrev skal derfor kontrolleres, før værdien skrives ind i en ny ægtepagt.
I kan heller ikke bruge en ægtepagt til at omskrive registreret ejerskab eller en långivers aftale. Skal en ejerandel i en bolig ændres, kræver det et særskilt ejer- og tinglysningsspor. Skal en låntager frigøres eller tilføjes, skal det afklares med långiveren. Formueordningen kan påvirke en senere værdideling, men udfører ikke disse ændringer.
Sådan afklarer I valget før ægteskabet
Et brugbart valg begynder med jeres ønskede resultater, ikke med en standardbetegnelse. Gå frem i denne rækkefølge:
- Lav hver jeres oversigt over aktiver, gæld, ejerforhold, pensioner og eksisterende bestemmelser i testamenter eller gavebreve.
- Beskriv særskilt, hvad I ønsker skal ske ved separation, og hvad I ønsker skal ske, hvis en af jer dør.
- Fastlæg hvilke værdier aftalen skal omfatte, og hvordan erstatningsaktiver, indtægter og senere erhvervelser skal behandles.
- Kontrollér, om tredjemand allerede har bestemt særeje, og om bestemmelsen tillader ændringer.
- Formulér ægtepagten præcist, og få begge parters underskrift og tinglysning på plads.
- Kontrollér tinglysningssvaret og det registrerede dokument i Personbogen. En delvis afvisning betyder, at ikke alle bestemmelser er registreret som ønsket.
Kommende ægtefæller kan oprette ægtepagt før brylluppet. Efter ægtefællelovens § 20 er aftalen først gyldig, når begge har underskrevet, og den er tinglyst i Personbogen. Den aktuelle offentlige tinglysningsafgift for en ægtepagt er 1.850 kr.
En ægtepagt kan senere ændres eller ophæves, men det kræver en ny gyldig ægtepagt. Ændringer i bolig, virksomhed, arv eller familieforhold kan derfor give grund til at kontrollere, om aftalen stadig rammer det ønskede resultat. Processen er beskrevet nærmere i artiklerne om, hvordan en ægtepagt bliver gyldig, og hvordan I kan ændre eller ophæve særeje.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de gældende regler om ægtefællers økonomiske forhold og den officielle tinglysningsproces.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Tinglysningsretten: ægtepagter i Personbogen og tinglysningsafgifter.
- Danmarks Domstole: arv og testamente.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
