Ægteskab kan give skattemæssige fordele, men der findes ikke én gevinst, som gælder alle par. Den konkrete virkning afhænger blandt andet af jeres indkomster, fradrag, investeringer, gaver og situation ved dødsfald. Samtidig ændrer vielsen jeres juridiske udgangspunkt for formuedeling og arv, men ikke automatisk hvem der ejer boligen eller hæfter for lånene.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Ægteskab ændrer jeres juridiske udgangspunkt for formuedeling og arv, men gør jer ikke automatisk til medejere eller meddebitorer. I bør derfor skelne mellem vielsens retsvirkninger og de aftaler eller registreringer, der fortsat kræver særskilt handling.
- Hver ægtefælle råder fortsat over egen formue og hæfter som udgangspunkt for egne forpligtelser.
- Delingsformue er ikke det samme som fælles ejerskab af boligen.
- En ejerændring kræver et særskilt grundlag og tinglysning, mens låneændringer aftales med långiveren.
- Ægtefæller får legal arveret, og et udvidet samlevertestamente bortfalder ved vielsen.
- Skøde, lån, testamente, private aftaler og behovet for ægtepagt bør kontrolleres samlet.
Hvad ændres automatisk ved vielsen?
Den officielle vejledning om ægteskab forklarer, at I bliver sambeskattet fra det år, I gifter jer. Visse uudnyttede fradrag og grundbeløb kan overføres mellem jer, når de relevante betingelser er opfyldt. Ved gaver gælder en anden hovedregel for ægtefæller end for ugifte, og arv til en ægtefælle pålægges ikke boafgift. Den faktiske virkning afhænger stadig af jeres egne oplysninger og den konkrete disposition.
Vielsen etablerer dermed en ny civilstand med en række automatiske retsvirkninger. Den erstatter derimod ikke de aftaler og registreringer, som bestemmer ejerskab, gæld, særeje og testamentariske ønsker. Det skel er centralt, når I sammenligner jeres situation før og efter ægteskabet.
Bliver jeres formuer fælles?
Hver ægtefælle råder fortsat over sin egen formue og hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser. Ægteskab betyder derfor ikke, at alle aktiver bliver fælleseje i dagligdagen, eller at den ene straks bliver ansvarlig for den andens gæld.
Udgangspunktet er i stedet delingsformue. Det handler om, hvilke nettoværdier der skal indgå i en formuedeling ved separation, skilsmisse eller død. Delingsformue er ikke det samme som at eje hvert aktiv sammen. Forskellen mellem formuefællesskab og fælles adkomst er derfor afgørende, hvis kun den ene står som ejer af boligen.
I kan ændre formueordningen med en ægtepagt inden for lovens rammer. En ægtepagt får kun gyldighed, når begge har underskrevet, og den er tinglyst i Personbogen. Valget mellem delingsformue og forskellige former for særeje bør knyttes til jeres konkrete aktiver, gæld, familieforhold og ønsker ved både brud og dødsfald.
Ændrer vielsen ejerskabet af boligen?
Nej. Det er fortsat adkomsten i Tingbogen, der viser, hvem der er registreret som ejer. Hvis kun den ene står på skødet før vielsen, kommer den anden ikke automatisk på bagefter. En ønsket ejerændring kræver et særskilt overdragelsesgrundlag og den relevante tinglysning. Processen for at få en ægtefælle med på skødet skal derfor vurderes uafhængigt af selve vielsen.
Det samme gælder lånene. At blive gift ændrer ikke i sig selv, hvem långiveren kan kræve betaling af. Hvis I vil ændre debitorerne eller lånevilkårene, er det et særskilt aftalespor med långiveren. Skøde, ejerandel, personlig hæftelse og pant skal derfor kontrolleres hver for sig.
Ægteskabet kan dog give den ægtefælle, der ikke ejer boligen, en samtykkeret. Hvis boligen er familiens helårsbolig og helt eller delvist indgår i delingsformuen, kan ejeren som udgangspunkt ikke sælge, pantsætte eller udleje den uden den andens samtykke. Samtykkeretten gør ikke den anden til medejer, men begrænser ejerens mulighed for at disponere alene.
Hvad ændres, hvis en af jer dør?
En ægtefælle har arveret direkte efter Arveloven. Ugifte samlevende arver derimod ikke automatisk hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen. Et testamente kan give samlevende arveret inden for lovens rammer, men det kan ikke fuldt ud kopiere ægtefællers stilling.
Et udvidet samlevertestamente kan blandt andet ikke åbne for reglerne om delingsformue og uskiftet bo. Derudover bortfalder bestemmelser, som er oprettet efter reglerne om udvidet samlevertestamente, når samleverne gifter sig med hinanden. Vielsen kan altså både tilføje nye rettigheder og gøre et eksisterende dokument virkningsløst. Det er en konkret grund til at gennemgå testamentet efter brylluppet.
Forskellen uddybes i forklaringen af, hvorfor ugifte samlevende ikke arver hinanden. For jer er næste spørgsmål, om ægtefællens legale arveret svarer til det ønskede resultat, eller om et nyt testamente fortsat er relevant på grund af børn, særeje eller bestemte aktiver.
Hvilke dokumenter bør I gennemgå efter vielsen?
En dokumentgennemgang bør tage udgangspunkt i, hvad I allerede ejer, skylder og har aftalt. Vielsesattesten løser ikke uoverensstemmelser mellem et ønsket resultat og de dokumenter, der fortsat gælder.
- Kontrollér skødet og de registrerede ejerandele, hvis I forventer at eje boligen sammen.
- Sammenhold lån, debitorer og pant med den fordeling, I ønsker. En intern aftale frigør ikke i sig selv en skyldner over for långiveren.
- Identificér præcist, hvilken type testamente I har. Et udvidet samlevertestamente skal ikke blot arkiveres som fortsat gældende efter vielsen.
- Vurder, om delingsformue passer til jeres mål, eller om en ægtepagt skal regulere bestemte aktiver eller situationer.
- Gennemgå private aftaler om fælles bolig og betaling, så de ikke bygger på forudsætninger, der er ændret ved ægteskabet.
Hvordan sammenligner I jeres muligheder?
Start med at beskrive jeres nuværende situation uden at antage, at en bestemt familietype altid er mest fordelagtig. Notér hvem der ejer væsentlige aktiver, hvem der hæfter for gæld, hvordan jeres indkomster og fradrag ser ud, hvem der skal arve, og hvilke dokumenter I allerede har.
- Adskil de virkninger, der følger automatisk af ægteskabet, fra de ændringer der kræver en aftale eller registrering.
- Kontrollér, om skøde, lån, testamente og eventuelle private aftaler peger mod det samme ønskede resultat.
- Vurder både samlivet, et muligt brud og et dødsfald. Det samme dokument kan have forskellig betydning i de tre situationer.
- Gennemfør de nødvendige dokumentændringer i den rigtige form, og kontrollér bagefter de relevante registre og aftaleparter.
På den måde vurderer I ikke ægteskabet ud fra en generel liste over fordele, men ud fra de forhold, der faktisk kan ændre jeres økonomiske og juridiske resultat.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på gældende lovgivning og aktuelle officielle myndighedsvejledninger.
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Retsinformation: Arveloven.
- Tinglysningsrettens vejledninger om adkomst og skøder.
- Officielle vejledninger om automatiske overførsler mellem ægtefæller, gaver og dødsbo.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
