Mange forveksler begreberne – og det kan koste dyrt
Det er let at tro, at formuefællesskab betyder, at alt, hvad du og din ægtefælle ejer og skylder, er fælles. Men sådan fungerer det ikke. Formuefællesskab betyder faktisk noget helt andet – og konsekvenserne ved at misforstå det kan være store, især hvis jeres økonomier ikke er lige stærke.
Du og din partner ejer ikke automatisk alt sammen, bare fordi I er gift. Hver af jer ejer det, I selv har købt, medmindre I aktivt har aftalt noget andet. Det gælder uanset, om I har været gift i 1 år eller 20. Har du betalt bilen, så er det din bil. Har din partner sparet op til sommerhuset, så er det deres. Formuefællesskab betyder nemlig ikke fælleseje – men at jeres nettoformue skal deles, hvis ægteskabet opløses.
Skal boligen skifte ejer?
Det betyder også, at du ikke bare kan bruge din partners penge, selvom I er gift. Du kan heller ikke frit sælge noget, der står i din partners navn. Vil I gøre større køb sammen – som en bolig eller et sommerhus – kan det være en god idé at overveje fælles ejerskab. Læs mere om mulighederne i vores guide til køb af sommerhus.
Din gæld er din egen – også i ægteskabet
Formuefællesskab indebærer ikke, at I hæfter for hinandens gæld. Hvis din ægtefælle skylder penge, er det ikke dig, der skal betale. Heller ikke selvom I er gift. Du hæfter kun for det, du selv skylder. Det gælder både gamle lån, forbrugsgæld og nye kreditter. Det er en almindelig misforståelse, at ægteskabet i sig selv binder jer økonomisk sammen – men juridisk set forbliver jeres økonomiske ansvar adskilt.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad du skriver under på. Hvis du f.eks. medunderskriver et lån som kautionist eller meddebitor, så hæfter du – men det har ikke noget med formuefællesskab at gøre. Det er en kontraktuel forpligtelse, som du frivilligt påtager dig.
I vores erfaring ser vi ofte, at par glemmer at tale om, hvem der står som ejer af hvad. Det kan føre til uheldige overraskelser, især hvis den ene har en stor gæld og den anden står som ejer af boligen. Har I planer om at købe bolig, kan det derfor være en god idé at sætte jer ind i hvordan man køber hus, og hvad det betyder juridisk.
Deling af formue afhænger af netto – ikke ejerskab
Når et ægteskab opløses, deler man ikke alt lige over. I deler det, I hver især har tilbage, efter jeres gæld er trukket fra. Det kaldes nettoformue. Har du 400.000 kr. i aktiver og 300.000 kr. i gæld, er din nettobodel 100.000 kr. Har din partner 200.000 kr. i aktiver og ingen gæld, er deres nettobodel 200.000 kr.
I det tilfælde skal du overføre halvdelen af forskellen – altså 50.000 kr. – til din partner. Men hvis din nettobodel i stedet er negativ (du skylder mere, end du ejer), så skal du ingenting betale. Du får dog heller ikke noget af din partners formue. Det betyder, at det i praksis kan føles som særeje, selvom I har formuefællesskab.
Det er værd at være opmærksom på, især hvis én af jer har studiegæld, iværksætteri eller tidligere økonomiske udfordringer. Den anden risikerer nemlig at dele ud af sin opsparing, mens den gældsramte går fri. Derfor anbefaler vi – som et forsigtigt råd – at man tidligt i ægteskabet taler om, hvordan større værdier fordeles og evt. købes i fællesskab. I kan læse mere om, hvordan man deler hus ved skilsmisse, hvis du vil dykke dybere ned i emnet.
Har I gæld, kan formuefællesskabet føles som særeje
I de første mange år af et ægteskab har mange gæld – ofte studiegæld eller boliglån. Når begge parter har en negativ nettoformue, er der faktisk ikke noget at dele. Formuefællesskabet “aktiveres” først, når en af jer får positiv formue. Først da bliver det relevant, hvem der ejer hvad – og hvor meget.
Det kan give store økonomiske forskelle, hvis én part begynder at spare op, investere eller arve, mens den anden stadig har gæld. Det er ikke unormalt, at den ene ender med at aflevere halvdelen af sin opsparing ved skilsmisse, mens den anden bevarer sin gæld uden at dele. Det kan opleves uretfærdigt, og det kan undgås, hvis man fra starten køber større aktiver sammen og holder styr på ejerandele.
Overvej derfor at registrere ejerskab korrekt i skødet, når I f.eks. køber bolig. Det er en måde at sikre, at formuen er fordelt, som I selv ønsker. Læs evt. mere om hvordan et skøde udformes for at forstå, hvordan man konkret sikrer en fair fordeling.
Fælder kan undgås med fælles ejerskab
I praksis er det ofte købet af større værdier, der udløser uenigheder – ikke fordi man ikke vil dele, men fordi det ikke blev talt igennem fra starten. Det er især aktuelt ved køb af bolig, bil eller sommerhus, hvor én part måske betaler hele beløbet, men begge bruger det.
Her er det værd at overveje at købe i lige sameje. Det betyder, at begge står som ejere – også selvom kun én betalte det meste. Det kan være en måde at sikre, at den dag, I går fra hinanden, er værdierne fordelt efter intention og ikke kun efter jura.
Overvej følgende, når I køber større aktiver:
- Hvem skal stå som ejer – én eller begge?
- Er det nødvendigt med en samejeaftale?
- Hvordan håndteres fremtidige udgifter og gevinster?
Formuefællesskab er ikke en færdig løsning – det er en juridisk ramme, som I selv skal udfylde med aftaler og ejerskab. Jo bedre styr I har på, hvem der ejer hvad, desto færre overraskelser opstår der, hvis livet ændrer sig.
