Når et ægteskab opløses, står mange pludselig med usikkerhed omkring boligen. Du ønsker måske at fastholde hjemmets trygge rammer for børnene – men budgettet rækker ikke til at overtage boligen alene. Samtidig er der kommet en ny samlever ind i billedet, og I vil helst undgå endnu en flytning. Et nyt fælles ejerskab – hvor du og den nye partner køber boligen sammen i stedet for at sælge – kan måske være en mulighed.
Hvorfor overveje fælles ejerskab med ny samlever?
Efter skilsmissen står du juridisk frit til at indtræde i nye ejerkonstruktioner. Hvis din nye samlever har lyst og økonomi til at købe halvparten af huset, kan I bevare rammen, undgå salgsomkostninger og måske endda frigøre lidt kapital til andre formål. Boligens værdi er allerede kendt, og I slipper for usikkerheden ved et åbent marked. Samtidig kan modellen give en blid overgang for børnene, som ikke behøver skifte skole eller lokalmiljø.
Skal boligen skifte ejer?
Fælles ejerskab er dog mere end et hurtigt finansielt greb. I overgår fra ægtepagtsbaseret formuefællesskab til en samejesituation, hvor hver part ejer en ideel andel. Det betyder, at alle beslutninger om ombygning, belåning og fremtidigt salg kræver fælles accept. Netop derfor er det vigtigt at tænke både driftsbudget, langsigtet exit og følelsesmæssig kemi ind, før I skriver under. Løsningen fungerer bedst for par, der har talt åbent om roller, råderum og risiko og som er klar til at trække på hinandens styrker, ikke bare romantikken.
Fordele og faldgruber ved nyt sameje
Den største fordel er stabilitet. Du bevarer hjemmets beliggenhed, og din nye partner får adgang til et etableret hus uden hele købsprocessen. Endelig slipper I for dobbelt flytteudgifter og midlertidige lejeløsninger.
Set fra bagsiden kan et sameje blive komplekst, hvis parforholdet ændrer sig, eller økonomien presses. Banken ser to nye ejere uden fælles formuehistorik, og renten kan blive højere, fordi långiver kalkulerer med ekstra risiko.
Faldgruberne dukker især op, når der mangler klare spilleregler. Hvem betaler for nye vinduer? Hvem kan beslutte at omlægge lånet? Hvad hvis den ene vil sælge om fem år, mens den anden vil blive? Det er her en detaljeret aftale gør forskellen mellem ro og konflikt.
Sådan udformer I en fleksibel samejeaftale
En skriftlig samejeaftale er omdrejningspunktet. Den beskriver, hvordan I fordeler udgifter, træffer beslutninger og håndterer fremtidige begivenheder. Aftalen kan tilpasses jeres økonomiske styrke og temperament, men fem kerneområder går næsten altid igen:
- Fordeling af driftsudgifter, fx lån, forsikring og vedligehold
- Beslutningsregler ved større forbedringer eller ombygning
- Model for værdiansættelse, hvis en part ønsker at købe den anden ud
- Tidsplan og proces for et eventuelt salg
Aftalen bør være præcis, men også fleksibel nok til at håndtere uforudsete ændringer i livssituation eller job. Et på forhånd defineret system for værdifastsættelse – eksempelvis to uvildige ejendomsmæglers vurderinger med et gennemsnit – kan spare jer for lange forhandlinger senere. Det er også værd at overveje klausuler om, hvordan indskud til energirenoveringer eller tilbygninger påvirker ejerandele.
Økonomi, finansiering og hverdagslogistik
Banken vil vurdere begge parters indkomst, gæld og friværdi, før et nyt fælles lån kan godkendes. Gør jer selv en tjeneste og forbered et samlet budget over boligudgifter, børnebidrag, opsparing og fritidsaktiviteter. Det giver et realistisk billede af jeres råderum og viser långiver, at I har styr på tallene.
