Et gensidigt testamente for samlevere kan give dig og din partner arveret efter hinanden. Ugifte samlevere arver ikke automatisk hinanden, heller ikke fordi de har børn eller har boet sammen længe. Vil I sikre den længstlevende, skal I vælge en fordeling, som passer til jeres familie, og få afklaret, om I kan bruge reglerne om udvidet samlevertestamente.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Et gensidigt testamente for samlevere kan give jer arveret efter hinanden. Få overblik over de udvidede regler, fordelingen mellem partner og børn og de valg, der har betydning for boligen.
- Forstå forskellen på gensidigt og udvidet testamente.
- Kontrollér betingelserne ved oprettelse og dødsfald.
- Vælg fordelingen med begge dødsrækkefølger for øje.
- Afklar notarens rolle og mulighederne for senere ændringer.
Hvad er forskellen på gensidigt og udvidet testamente?
Et gensidigt testamente beskriver jeres ønsker om at begunstige hinanden. Betegnelsen fortæller ikke i sig selv, hvor stor en del den længstlevende arver, eller hvordan børnene skal stilles.
Et udvidet samlevertestamente bruger særlige regler, som under bestemte betingelser lader jer arve helt eller delvist, som om I var ægtefæller. Det gør ikke samleveren til tvangsarving og giver ikke mulighed for uskiftet bo. I kan altså ikke aftale, at den ordning skal gælde for jer gennem testamentet.
Notar- og vidnetestamente handler derimod om måden, testamentet bliver oprettet på. Du kan bruge oversigten over typer af testamenter til at holde form og indhold adskilt, når I gennemgår jeres muligheder.
Hvornår kan I bruge de udvidede regler?
Betingelserne skal kontrolleres på to forskellige tidspunkter. Nogle gælder, når I opretter testamentet; andre skal være opfyldt, når den første af jer dør.
Ved oprettelsen skal I opfylde bestemte ægteskabsbetingelser om nært slægtskab, bestående ægteskab eller registreret partnerskab og skifte efter en tidligere ægtefælles død. Reglerne om det tidligere dødsbo har undtagelser, som skal vurderes konkret. Ingen af jer må desuden have et andet udvidet samlevertestamente, der giver en anden samlever arveret.
Ved den førstes død skal I have fælles bopæl og enten vente, have eller have haft et fælles barn eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år. Et fælles barn erstatter altså toårskravet, men ikke kravet om fælles bopæl. Midlertidigt ophold i en anden bolig eller ophold i institution ophæver ikke i sig selv den fælles bopæl.
Bed om at få forklaret, hvordan testamentet virker, hvis betingelserne for den udvidede ordning ikke er opfyldt. En løsning bør tage stilling til jeres faktiske situation; en overskrift med ordet samlevertestamente giver ikke svaret alene.
Hvor meget kan den længstlevende arve?
Fordelingen afhænger både af familien og af testamentets indhold. Har den afdøde børn eller andre livsarvinger, kan et gyldigt udvidet samlevertestamente efter den almindelige brøkberegning give samleveren 7/8 og livsarvingerne tilsammen 1/8.
Forklaringen er, at livsarvingernes tvangsarv er en fjerdedel af deres arvelod, som efter denne ordning er halvdelen: 1/4 gange 1/2 er 1/8. De øvrige 7/8 kan testamentet tillægge samleveren. Fordelingen skal være bestemt i testamentet; den følger ikke automatisk af, at dokumentet er gensidigt eller udvidet.
Brøkerne er ikke en universel beregning for alle boer. En eventuel beløbsbegrænsning af tvangsarven eller anvendelse af reglerne om suppleringsarv kræver særskilt vurdering. Få den valgte fordeling forklaret ud fra jeres konkrete familie og økonomi, før I skriver under.
Har du hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven ved testamente. Livsarvinger omfatter også efterkommere, som træder i et afdødt barns sted. Derfor bør I oplyse om hele familien, når testamentet udformes.
Hvordan tænker I børnene og begge dødsfald ind?
Begynd med at skrive ned, hvem der er barn af hvem. Det er især nyttigt, hvis en af jer har børn fra et tidligere forhold. Den længstlevendes sikring og den senere fordeling mellem børnene er to beslutninger, som bør ses sammen.
- Hvad skal din partner arve, hvis du dør først?
- Hvad skal du arve, hvis din partner dør først?
- Hvem ønsker I skal arve, når I begge er døde?
- Hvor frit skal den længstlevende kunne ændre den senere fordeling?
Få svarene gennemgået i begge rækkefølger. Hvis kun du har et barn, bør I eksempelvis få vist, hvordan barnet står, hvis din partner overlever dig, og hvordan det står, hvis du overlever din partner. Bed om en forklaring med navne og ejerforhold, så generelle formuleringer ikke skjuler forskellige resultater.
Hvordan hænger testamentet sammen med boligen?
Hvis målet er, at den længstlevende skal kunne blive boende, så undersøg også økonomien. En arvebrøk fortæller ikke alene, om den efterladte har midler til at overtage boligen og betale de løbende udgifter.
Saml oplysninger om ejerandele, lån, opsparing og eventuelle aftaler om boligen. Få beregnet økonomien i begge dødsrækkefølger, og drøft med banken, hvilke muligheder den længstlevende vil have. Bed samtidig om at få vurderet, om testamentets bestemmelser om boligen passer til den ønskede arvefordeling.
Har I aftaler om jeres fælles ejerskab, så tag dem med til gennemgangen. Spørgsmålet om en samejekontrakt, når begge står på skødet, kan være relevant ved siden af testamentet. Få dokumenternes samspil afklaret i stedet for at behandle hvert dokument isoleret.
Hvad hjælper notaren med?
Ved et notartestamente kan en kopi registreres, så skifteretten får kendskab til testamentet ved dødsfaldet. Notaren kontrollerer blandt andet din identitet og din evne til at forstå oprettelsen, men godkender ikke testamentets indhold.
Få derfor indholdet gennemgået før mødet. Domstolenes vejledning om notartestamente beskriver, at du skal medbringe to eksemplarer, billedlegitimation med CPR-nummer og en testamenteforside. Følg også den valgte rets bookingvejledning.
Et vidnetestamente er en anden oprettelsesform. Det kræver blandt andet to samtidige, habile vidner og korrekt underskrift. Valget af form bør følges af en plan for, at testamentet kan findes.
Hvornår bør I gennemgå testamentet igen?
Tag testamentet frem, når I får børn, køber bolig eller ændrer jeres forhold. Et dokument kan have behov for ændring, selv om det passede godt, da I oprettede det.
Ændring og tilbagekaldelse skal følge reglerne om oprettelse. Hvis den ene ensidigt tilbagekalder en fælles testamentarisk disposition, skal den anden som udgangspunkt have besked. Efter den førstes død kan den længstlevendes muligheder for at ændre den senere fordeling være begrænset af testamentet og lovens regler.
Få derfor forklaret ændringsmulighederne, mens I begge kan tage stilling. Det gælder også ved samlivsophør eller ægteskab, hvor testamentets virkning skal vurderes på ny.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på arveloven på Retsinformation, ægteskabsloven, Justitsministeriets svar af 26. marts 2025 på Retsudvalgets spørgsmål 651 og Danmarks Domstoles vejledning om notartestamente. De relevante regler, senere lovændringer og myndighedsvejledninger er kontrolleret den 28. oktober 2026.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
