Ugifte samlevere arver ikke automatisk hinanden. Et gensidigt testamente kan gøre jer til arvinger efter hinanden, men beskyttelsen afhænger af, om I har børn, om I opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, og hvad dokumentet bestemmer om tiden efter den længstlevendes død. Derfor skal I tage stilling til mere end én arveprocent.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Et gensidigt testamente kan give ugifte samlevere arveret efter hinanden. Beskyttelsen afhænger blandt andet af børn, samlivets varighed og testamentets ordlyd. Her får I overblik over de valg, der bør træffes ved både første og andet dødsfald.
- Forskellen på almindeligt og udvidet samlevertestamente
- Betingelserne for den udvidede arveret
- Fordelingen mellem længstlevende og børn
- Samspillet med bolig, lån og forsikringer
- Ændring og tilbagekaldelse ved nye livsforhold
Vælg mellem et almindeligt og et udvidet testamente
Et testamente bestemmer, hvem der skal arve inden for de grænser, arveloven sætter. Når testamentet er gensidigt, indsætter I hinanden som arvinger. Det gør ikke dokumentet til en særlig testamentetype i sig selv; indholdet afgør, hvor meget den længstlevende kan arve, og hvad der senere skal ske med resten.
Har den førstafdøde børn, er børnene tvangsarvinger. I et almindeligt gensidigt testamente kan den førstafdøde som udgangspunkt lade samleveren arve de tre fjerdedele af boet, mens børnene tilsammen skal have den sidste fjerdedel. Har den førstafdøde ingen børn, kan hele arven som udgangspunkt gives til samleveren ved testamente.
Et udvidet samlevertestamente kan gå længere. Her bestemmer I efter arvelovens §§ 87-89, at I skal arve hinanden, som om I var ægtefæller, i det omfang loven tillader det. Hvis den førstafdøde har børn, kan testamentet dermed indrettes, så samleveren modtager op til syv ottendedele, og børnene tilsammen modtager en ottendedel. Den udvidede løsning har kun denne virkning, hvis lovens betingelser er opfyldt.
Forskellen kan derfor sammenfattes sådan:
- Det almindelige gensidige testamente bruger den del af arven, som den førstafdøde frit kan disponere over.
- Det udvidede samlevertestamente kan stille den længstlevende omtrent som en ægtefælle ved selve arvefordelingen.
- Ingen af løsningerne gør jer til ægtefæller eller giver adgang til uskiftet bo.
Hvornår virker det udvidede samlevertestamente?
I skal ved oprettelsen kunne indgå ægteskab med hinanden, og ingen af jer må allerede have et udvidet samlevertestamente med en anden person. Ved det første dødsfald skal I have fælles bopæl og opfylde mindst én af disse betingelser:
- I har, har haft eller venter et fælles barn.
- I har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de seneste to år.
Et midlertidigt ophold i en anden bolig eller på en institution behøver ikke at afbryde den fælles bopæl. Det afgørende er de faktiske forhold og årsagen til opholdet.
Toårsperioden behøver ikke være gået, når I underskriver. Det fremgår af lovforarbejderne, at betingelserne om samlivet skal være opfyldt ved det første dødsfald. Det kan derfor være relevant at oprette dokumentet tidligere, men det bør samtidig sige, hvad der skal gælde, hvis betingelserne for den udvidede virkning endnu ikke er opfyldt. En almindelig testamentarisk indsættelse kan for eksempel fungere som et selvstændigt alternativ inden for den del af boet, som frit kan fordeles.
Den udvidede virkning giver ikke ret til uskiftet bo. Den længstlevende skal derfor stadig tage stilling til arven og skiftet efter den førstafdøde. Det kan få praktisk betydning, hvis en stor del af værdierne ligger i boligen, og bør indgå i vurderingen af, om økonomien kan hænge sammen efter dødsfaldet.
Aftal både første og andet dødsfald
En arveandel til den længstlevende løser kun spørgsmålet ved det første dødsfald. Et gensidigt testamente bør også tage stilling til, hvem der skal arve, når den længstlevende senere dør, og hvor frit den længstlevende må ændre den fordeling.
Det er især relevant, når en eller begge har børn fra tidligere forhold. Et barn efter den førstafdøde er ikke livsarving efter den længstlevende. Uden en bestemmelse om den senere fordeling har barnet derfor ikke automatisk arveret efter den længstlevende, selv om en del af formuen oprindeligt kom fra barnets egen forælder.
Eksempel: Anna har en datter fra et tidligere forhold, mens Bo har to sønner. Hvis Anna dør først, kan testamentet give Bo en stor del af hendes bo. Dokumentet skal særskilt beskrive, om Annas datter også skal modtage noget efter Bos død, og hvordan hun i så fald skal stilles i forhold til Bos sønner. Ellers fortæller arveandelen ved første dødsfald ikke, hvem der ender med den resterende formue.
Et fælles testamente kan indeholde bestemmelser om fordelingen efter den længstlevendes død. Lovens udgangspunkt kan begrænse den længstlevendes mulighed for senere at ændre netop disse bestemmelser ved et nyt testamente. Den længstlevendes brug af egne midler, gaver og andre dispositioner i levende live er et særskilt spørgsmål. Hvis I ønsker særlige begrænsninger eller friheder, skal de derfor beskrives præcist i stedet for at blive overladt til ord som “bindende” eller “uigenkaldeligt”.
Hold arv, bolig, gæld og forsikringer adskilt
Et testamente fordeler værdier i et dødsbo. Det ændrer ikke automatisk de andre juridiske og økonomiske systemer, som kan være afgørende for, om den længstlevende faktisk kan blive boende.
- Boligens ejerskab: Skødet viser, hvem der ejer den faste ejendom, mens I lever. Testamentet flytter ikke en ejerandel nu. Ved et dødsfald skal arveretten håndteres gennem boet, og en senere ændring af ejerskabet skal registreres særskilt.
- Lån og hæftelse: Testamentet ændrer ikke, hvem banken kan kræve betaling af. En overtagelse eller frigivelse fra gæld kræver kreditors accept.
- Pensioner og forsikringer: Udbetalingen følger som udgangspunkt ordningens regler og en registreret begunstigelse, ikke testamentets arvefordeling. En krydslivsforsikring for samlevende er derfor et andet redskab end et testamente.
- Arveretten: Testamentet regulerer, hvem der får del i dødsboet. Den generelle baggrund er beskrevet nærmere i artiklen om arveret for ugifte samlevende.
Det oversete kontrolpunkt er likviditeten. Selv en høj arveandel er ikke det samme som sikker finansiering af boligen. Den længstlevende kan få ret til en stor del af boet og samtidig mangle mulighed for at overtage lån eller udrede børnenes arv uden at sælge. Derfor bør arvefordelingen ses sammen med ejerandele, gæld, forsikringssummer og de midler, der faktisk kan frigøres ved dødsfaldet.
Få beslutningerne tydeligt ind i dokumentet
Før testamentet formuleres, kan I samle de oplysninger, der ændrer resultatet: børn og særbørn, tidligere testamenter, civilstand, fælles bopæl, ejerandele, større aktiver og registrerede begunstigelser. Derefter kan beslutningerne behandles i en fast rækkefølge:
- Fastlæg, hvad den længstlevende skal arve ved det første dødsfald.
- Kontrollér, om I opfylder eller forventer at opfylde betingelserne for den udvidede virkning.
- Beskriv en løsning, hvis betingelserne ikke er opfyldt ved dødsfaldet.
- Bestem, hvem der skal arve efter den længstlevende, og om den fordeling senere må ændres.
- Kontrollér bolig, lån, pensioner og forsikringer som selvstændige spor.
Et testamente kan oprettes for en notar eller med testamentsvidner. Ved et notartestamente kontrollerer notaren identitet og evne til fornuftsmæssigt at oprette testamentet, og en kopi registreres, så skifteretten kan finde det. Notaren kontrollerer derimod ikke, om indholdet giver den ønskede juridiske virkning. Danmarks Domstole oplyser, at retsafgiften for notarforretningen er 300 kr.
Et vidnetestamente kan også være gyldigt, når formkravene er opfyldt, men det registreres ikke på samme måde. Formfejl, uklare bestemmelser eller tvivl om testators evne kan føre til, at hele eller dele af et testamente tilsidesættes. De centrale risici er samlet i artiklen om, hvornår et testamente kan være ugyldigt.
Hvornår skal testamentet ændres?
Et gensidigt testamente bør gennemgås, når samlivet, familien eller økonomien ændrer sig. Det gælder blandt andet ved samlivsophør, ægteskab, et nyt barn, et dødsfald i familien, køb eller salg af bolig og væsentlige ændringer i pensioner eller forsikringer.
Ændringer og tilbagekaldelser skal normalt følge testamentets formkrav. En ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition er efter arvelovens § 80 kun gyldig, når den anden testator har fået besked, medmindre meddelelse er udelukket af særlige grunde. Den ene kan derfor ikke uden videre ændre en fælles ordning i det skjulte.
Hvis samlivet ophører på grund af uoverensstemmelser, bliver en testamentarisk bestemmelse til fordel for den tidligere samlever som udgangspunkt anset for tilbagekaldt, medmindre særlige omstændigheder taler imod. Gifter I jer med hinanden, bortfalder bestemmelserne om den udvidede samlevertestamentariske virkning, fordi arvelovens regler for ægtefæller træder i stedet. Gifter en af jer sig med en anden, bortfalder den udvidede virkning også. Det sikreste kontrolpunkt er derfor at få dokumentet gennemgået og ændret formelt, når relationen ændres, frem for at bygge på en automatisk følge, som måske kun rammer en del af testamentet.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og officielle vejledninger, kontrolleret den 17. juli 2026:
- Arveloven, herunder reglerne om tvangsarv, testamenters form, fælles testamenter og udvidede samlevertestamenter.
- Lovforslagets bemærkninger til arveloven, herunder tidspunktet for bedømmelsen af samlivsbetingelserne og grænsen mod uskiftet bo.
- Tinglysningsloven, om registrering af rettigheder over fast ejendom.
- Danmarks Domstole om notartestamente, herunder notarens kontrol, registrering og retsafgift.
- Borger.dk om planlægning af arv og begunstigelser.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
