Du kan i nogle tilfælde beholde retten til ægtefællepension efter en skilsmisse. Her får du overblikket over reglerne, hvad de betyder i praksis, og hvordan du sikrer din ret i tide.
Hvad er ægtefællepension – og hvornår er den aktuel?
Ægtefællepension er en ydelse, der kan blive udbetalt til en efterladt ægtefælle, når den forsikrede ægtefælle dør. I mange arbejdsmarkedspensioner og lignende ordninger er der indbygget en sådan dækning, som typisk udbetales som en løbende månedsydelse til den efterlevende. Spørgsmålet er, om du kan bevare retten, selvom I bliver separeret eller skilt.
Reglerne, som gælder for separationer og skilsmisser, der finder sted efter 31. december 2006, giver dig mulighed for at bevare retten i bestemte situationer. Grundtanken er, at ægtefællepensionen ikke automatisk skal forsvinde, bare fordi ægteskabet opløses – men det kræver, at du opfylder nogle faste betingelser, og at du selv får registreret din ret hos pensionsselskabet.
Det er vigtigt at skelne mellem ægtefællepension og andre ydelser ved død, for eksempel et engangsbeløb eller en børnepension. Det er den specifikke dækning til efterlevende ægtefælle (eller tidligere ægtefælle), vi taler om her. Reglerne handler altså ikke om almindelig alderspension eller om erstatning for tab af forsørger.
Du vil ofte støde på to begreber i den her forbindelse. “Kollektiv ordning” betyder en pensionsordning, der er oprettet gennem arbejde eller en overenskomst og gælder for en gruppe ansatte. “ATP” står for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er den lovpligtige pension, alle lønmodtagere indbetaler til. Begge dele kan være relevante, når din ret skal vurderes.
Hvis du er midt i en skilsmisseproces og samtidigt skal finde ud af, hvad der skal ske med boligen, kan du med fordel læse vores gennemgang af skilsmisse i Danmark.
Hvilke betingelser skal du opfylde for at beholde retten?
For at bevare retten til ægtefællepension efter separation eller skilsmisse skal alle de følgende hovedpunkter være opfyldt. De er en slags tjekliste, som pensionsselskaberne bruger, når de vurderer en sag:
- Ordningen skal være kollektiv og knyttet til arbejde eller ATP-lignende ordninger.
- Ægteskabet skal have varet mindst fem år forud for separation eller skilsmisse.
- Der skal være en forsørgelsespligt (ægtefællebidrag) på tidspunktet for separation eller skilsmisse.
- Du må ikke have fraskrevet dig retten i forbindelse med separationen eller skilsmissen.
Den kollektive ordning betyder i praksis, at retten typisk er knyttet til en pensionskasse eller et pensionsselskab via din eller din tidligere ægtefælles ansættelse. Individuelle forsikringer, der er tegnet privat og ikke som led i et ansættelsesforhold, er som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne.
Kravet om fem års ægteskab skal være opfyldt, når I bliver separeret eller skilt. Midlertidige pauser i samlivet tæller som udgangspunkt med, hvis I ikke har været formelt separeret. Har I derimod fået en separationsbevilling, stopper optællingen på den dato.
Forsørgelsespligt betyder, at der på selve brudtidspunktet skal være fastsat ægtefællebidrag – enten ved afgørelse fra Familieretshuset (myndigheden, der behandler separation, skilsmisse og bidrag) eller ved en skriftlig aftale mellem jer. Er bidraget sat til 0 kr., anses der normalt ikke at være en bidragspligt.
Endelig må du ikke have skrevet under på, at du fraskriver dig retten til ægtefællepension. Det kan stå i jeres aftale om separation/skilsmisse. Er du i tvivl, så gennemgå aftalen grundigt – gerne sammen med en professionel.
Hvad menes der med en “kollektiv” ægtefællepension i praksis?
Når loven kræver en kollektiv ordning, handler det om den måde, pensionen er etableret på. En kollektiv pensionsordning er oprettet via et ansættelsesforhold, en overenskomst eller en brancheaftale og gælder for en hel gruppe ansatte. Den er derfor ikke tilpasset én enkelt person, men følger fælles vilkår for alle i ordningen.
Det betyder typisk, at følgende typer dækninger falder ind under reglerne: pensionsordninger via en pensionskasse (for eksempel etableret gennem fagforening eller arbejdsgiver), virksomhedsordninger med ægtefællepension som standarddækning, og ydelser, der er en del af ATP-lignende opsparinger på arbejdsmarkedet. Når vi taler om ATP, taler vi om den lovpligtige ordning for lønmodtagere – nogle ATP-relaterede ydelser ved død kan spille sammen med vurderingen af dine rettigheder.
Individuelt tegnede livsforsikringer og private pensionsopsparinger, der ikke er knyttet til arbejde eller en kollektiv aftale, er som udgangspunkt uden for reglernes ramme. Nogle banker og forsikringsselskaber sælger “risikoforsikringer” ved død, men hvis de ikke er en del af en arbejdsmarkedsordning, giver de normalt ikke ret til en ægtefællepension efter skilsmisse.
Gråzoner opstår, hvor en ordning er oprettet via arbejdsgiver, men tilvalgt og udvidet af den ansatte. Her er det ofte selve grundordningen (den kollektive del), der tæller, mens ekstra privat tilkøb ikke gør. Det afgørende er policens ordlyd og ordningens karakter. Få altid en skriftlig afklaring hos pensionsselskabet, så der ikke opstår tvivl, hvis der senere skal udbetales ydelser.
Hvordan tæller ægteskabets længde, og hvad med pauser i samlivet?
Kravet er, at ægteskabet skal have varet i mindst fem år, når separationen eller skilsmissen sker. Det er ikke nok, at I har været kærester eller har boet sammen før vielsen – tiden tæller først fra vielsesdatoen. Femårsreglen skal sikre, at retten til ægtefællepension forbeholdes de mere varige ægteskaber.
Mange spørger til perioder, hvor man har boet hver for sig. Kortere pauser i samlivet kan tælle med, hvis I ikke har været formelt separeret og senere genoptager samlivet. Har I derimod fået en separationsbevilling, stopper “tælleren” på den dato. Bliver I senere gift med hinanden igen, starter en ny optjening – tidligere ægteskab tæller ikke automatisk med.
Tænk sådan på det: Det, der gælder, er længden af ægteskabet frem til det formelle brud. Et par konkrete eksempler kan hjælpe:
Eksempel 1: I gifter jer 1. maj 2018 og bliver separeret 15. marts 2023. Ægteskabet har varet knap fem år. Kravet er ikke opfyldt.
Eksempel 2: I gifter jer 1. maj 2017, bor hver for sig i et halvt år i 2020 uden separationsbevilling, og bliver skilt 1. juni 2023. Ægteskabet har varet mere end seks år. Kravet er opfyldt.
Eksempel 3: I bliver separeret efter fire år og ti måneder. Selvom det “næsten” er fem år, er kravet ikke opfyldt, fordi loven ikke giver afrunding opad.
Er bolig en del af jeres opbrud, hænger tidslinjen for ægteskabet ofte sammen med, hvornår I kan gennemføre en bodeling efter separation og få styr på bolig og lån. Tænk derfor jeres tidsplaner sammen, så juridiske datoer og praktiske beslutninger går hånd i hånd.
Hvad kræver “forsørgelsespligt” og ægtefællebidrag på brudtidspunktet?
Forsørgelsespligten handler om, at der på selve datoen for separation eller skilsmisse skal være fastsat ægtefællebidrag. Det kan være sket ved afgørelse fra Familieretshuset (myndigheden, der fastsætter bidrag og behandler separation/skilsmisse), ved en aftale, som Familieretshuset har godkendt, eller ved en dom. Dokumentationen er vigtig – den er dit bevis for, at betingelsen var opfyldt.
Et par vigtige nuancer:
- Er bidraget fastsat til 0 kr., anses der ikke at være en bidragspligt.
- At bidraget senere nedsættes eller ophører, ændrer normalt ikke på, at betingelsen var opfyldt på brudtidspunktet.
- Børnebidrag er ikke det samme som ægtefællebidrag – børnebidrag opfylder ikke denne betingelse.
- En tidsbegrænset bidragspligt tæller, hvis den gjaldt på selve datoen for separation/skilsmisse.
Har du brug for at forstå, hvordan ægtefællebidrag bliver fastsat, og hvilke beviser der vejer tungest, kan du læse vores guide om ægtefællebidrag. Og hvis jeres bolig også skal deles, spiller bidrag, økonomi og boligvalg ofte sammen med en aftale om, hvem der overtager boligen – se mere om overdragelsesaftale ved skilsmisse.
Vi mener, at kravet om en aktuel bidragspligt på brudtidspunktet er en fornuftig afgrænsning: Det rammer de tilfælde, hvor der reelt var et forsørgelsesbehov, uden at åbne for meget brede og uklare krav.
Hvordan sikrer du din ret i praksis – trin for trin?
Selvom du opfylder betingelserne, får du ikke automatisk retten skrevet ind i pensionsselskabets systemer. Du bør selv tage skridt, så der ikke opstår tvivl, hvis din tidligere ægtefælle dør mange år senere. Tænk på det som et “spor” af dokumenter, du lægger hos pensionsselskabet i god tid.
- Kontakt pensionsselskabet, og bed om at få registreret din ret til ægtefællepension som tidligere ægtefælle.
- Send kopi af vielsesattest og dokumentation for separation/skilsmisse samt afgørelse/aftale om ægtefællebidrag.
- Bed om skriftlig bekræftelse på, at din ret er registreret korrekt – gem den sammen med dine vigtige papirer.
- Notér, hvem du taler med, og hvornår du har sendt dokumenterne – gerne med sagsnummer.
- Opdater pensionsselskabet, hvis der sker væsentlige ændringer (fx navn, adresse).
Hvorfor er det vigtigt? Uden registrering risikerer du, at udbetalingen går til en ny ægtefælle, samlever eller andre begunstigede efter pensionsordningens almindelige regler. Når din ret er registreret, reducerer du risikoen for fejl og lange afklaringsforløb.
Husk, at dokumenterne fra Familieretshuset, separations-/skilsmissepapirer og aftaler om økonomi ofte spiller sammen med jeres boligpapirer. Skal én af jer overtage boligen, kan en tidlig og klar plan for bodeling efter separation og en præcis overdragelsesaftale ved skilsmisse gøre hele forløbet lettere – både nu og hvis din ret til ægtefællepension senere skal bruges.
Hvordan håndteres gråzoner som korte ægteskaber, pauser og fraskrivelse?
Gråzoner opstår typisk, når ægteskabet næsten – men ikke helt – har varet fem år, når I har haft længere pauser i samlivet, eller når I har skrevet en kort aftalesætning om “ingen krav” uden at tænke på ægtefællepension. Her gælder det om at se nøgternt på datoer, ordlyd og faktiske forhold.
Korte ægteskaber: Har ægteskabet varet mindre end fem år på brudtidspunktet, er udgangspunktet, at betingelsen ikke er opfyldt. Der er ikke en “rimelighedsklausul”, der kan få manglende måneder til at tælle. Derfor kan det få betydning, om I først vælger separation og senere skilsmisse – det er separationsdatoen, der tæller.
Pauser i samlivet: Har I levet hver for sig uden at være formelt separeret, tæller perioden som udgangspunkt med i ægteskabets længde. Har I været formelt separeret, stopper optjeningen.
Fraskrivelse: Mange underskriver en formular eller et aftalepunkt om, at “parterne har ingen krav mod hinanden”. Det kan i praksis blive tolket som, at du også har fraskrevet dig retten til ægtefællepension. Overvej derfor at bruge klare ord som “den tidligere ægtefælles ret til ægtefællepension efter pensionsordninger bevares uændret”.
Dokumentation: Saml og gem papirerne. Spørg pensionsselskabet direkte: “Hvad skal I bruge for at registrere min ret?” Jo tydeligere spor, jo mindre risiko for tvivl, hvis uheldet er ude om 10 eller 20 år.
