Nej, ikke som en generel regel. Ved et privat skifte kan arvingerne selv stå for boet med eller uden hjælp fra en advokat. Et skøde efter et dødsfald kræver derimod, at skifteformen, underskriftsretten og det rigtige tinglysningsdokument er afklaret. Advokatbistand er derfor et spørgsmål om sagens behov, medmindre boet behandles efter regler, hvor en bobestyrer skal stå for forløbet.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Et skøde efter dødsfald kræver ikke generelt en bestemt profession, når boet kan skiftes privat. Skifteform, fælles rådighed, dokumenttype og underskriftsret skal dog være afklaret, før ejendommen overføres.
- Ved privat skifte råder arvingerne i fællesskab, medmindre gyldige fuldmagter dækker handlingen.
- Kontaktpersonen får ikke automatisk ret til at underskrive for de øvrige arvinger.
- Skifteformen og modtageren afgør, om der skal bruges skifteretsattest eller endeligt skøde.
- En skiftefuldmagt er ikke det samme som en registreret tinglysningsfuldmagt.
- Tinglysningsafgift og professionel hjælp er separate omkostninger; forløbet er først afsluttet, når svaret og Tingbogen er kontrolleret.
Er advokat et lovkrav ved dødsboskødet?
Danmarks Domstole beskriver, at arvingerne kan behandle et privat skifte med eller uden en advokats hjælp. Skifteretten afgør, om betingelserne for privat skifte er opfyldt. Når boet er udleveret, råder arvingerne i fællesskab over boets aktiver og træffer beslutningerne om boets forhold.
Du kan derfor ikke afgøre behovet for hjælp ud fra skødet alene. Først skal det være klart, hvem der repræsenterer boet, om arvingerne er enige om ejendommens fremtid, og om den skal sælges, overtages af en arving eller udlægges til en efterlevende ægtefælle. Uenighed eller uklarhed om disse spørgsmål kan ikke løses ved blot at vælge en bestemt dokumenttype i tinglysningssystemet.
Hvem kan råde over ejendommen i boet?
Skifteretsattesten dokumenterer, hvem der har fået boet udleveret. Ved privat skifte er udgangspunktet fælles rådighed: alle arvinger skal medvirke, medmindre de nødvendige handlinger er dækket af en gyldig fuldmagt. Den person, som er valgt til at modtage skifterettens meddelelser, får ikke alene af den grund ret til at underskrive for de øvrige arvinger.
Er boet under bobestyrerbehandling, er det bobestyreren, der forestår bobehandlingen. Skifteformen kan blandt andet følge af boets økonomi, et testamente, en arvings anmodning eller manglende overblik over arvingerne. Forskellen mellem bobestyrer og privat skifte ændrer derfor også, hvem der kan handle på boets vegne. Du bør afklare dette, før et skøde udarbejdes eller sendes til tinglysning.
Hvornår bruges skifteretsattest eller endeligt skøde?
Efter et dødsfald bliver den registrerede ejer normalt ændret til »Boet efter« den afdøde i Tingbogen, når de nødvendige personoplysninger kan kobles automatisk. Denne registrering skal være på plads, før ejendommen sælges eller overføres. Hvis den mangler eller er forkert, skal forholdet afklares med Tinglysningsretten i stedet for at blive omgået i skødet.
Dokumentvalget afhænger af både skifteformen og den person, der skal have adkomst. Tinglysningsrettens vejledning om skifteretsattest og skøde skelner blandt andet sådan:
- En efterlevende ægtefælle bruger dokumenttypen »Skifteretsattest Ægtefælle« i de ægtefællesituationer, som vejledningen omfatter.
- Ved privat skifte og bobestyrerbo bruges dokumenttypen »Endeligt Skøde«, når ejendommen skal overgå til en eller flere arvinger eller sælges.
- Ved boudlæg til andre end en ægtefælle bruges også »Endeligt Skøde«.
Selv hvis du møder ordene dødsboskøde eller arveudlægsskøde, fortæller de ikke i sig selv, hvilken dokumenttype du skal vælge i systemet. Du kan læse mere om skifteretsattestens funktion og om forskellen på skifteretsattest og arveudlæg. Det afgørende kontrolspørgsmål er, om dokumentet giver den tilsigtede person den rigtige adkomst på grundlag af boets faktiske skifteform.
Rækker kontaktpersonens skiftefuldmagt til tinglysning?
Ikke nødvendigvis. En skiftefuldmagt kan give en arving, en advokat eller en anden person ret til at handle for en arving under bobehandlingen. Den kan imidlertid ikke registreres som en tinglysningsfuldmagt. Tinglysningsretten beskriver i stedet, at arvingerne kan underskrive med MitID, eller at der kan oprettes en særskilt tinglysningsfuldmagt.
Der er også en grænse ved egeninteresse: En arving kan ikke bruge sin skiftefuldmagt som grundlag for selv at erhverve boets faste ejendom. De øvrige arvingers medvirken skal i den situation dokumenteres på den måde, tinglysningen kræver. Det er en konkret forskel mellem at være boets kontaktperson, at kunne behandle boets almindelige forhold og at kunne underskrive netop den disposition, som giver dig selv ejendommen.
Hvilken hjælp løser boets konkrete problem?
Hvis arvingerne er enige, skifteformen er afklaret, og underskriftsretten kan dokumenteres, kan opgaven være begrænset til at udarbejde og anmelde det korrekte dokument. Behovet bliver bredere, hvis testamentet skal fortolkes, arvingerne har modstridende interesser, en arving er svær at få kontakt med, ejendommen skal sælges på særlige vilkår, eller boets økonomi kan føre til bobestyrerbehandling.
Tinglysningsretten kan vejlede om registrering, dokumenttyper og teknisk brug af systemet, men myndigheden yder ikke juridisk rådgivning om, hvilken løsning arvingerne bør vælge. Hvis du indhenter professionel hjælp, bør opdraget derfor angive, om hjælpen kun omfatter skødet, eller også omfatter vurdering af skifteform, testamente, arvingernes beføjelser, fuldmagter, aftalevilkår og opfølgning på tinglysningssvaret.
Den offentlige tinglysningsafgift og betalingen for professionel bistand er to forskellige omkostninger. Afgiften afhænger af dokumentet og dispositionen, mens prisen for hjælp afhænger af det aftalte opdrag. Du kan kun sammenligne tilbud retvisende, når de omfatter samme slutpunkt: udarbejdelse, underskrifter, anmeldelse, håndtering af frister og kontrol af den endelige registrering.
Hvornår er ejerskiftet faktisk afsluttet?
At dokumentet er sendt, er ikke det samme som, at adkomsten er endeligt registreret. Et praktisk kontrolforløb kan se sådan ud:
- Kontrollér skifteformen, skifteretsattesten og hvem der må handle for boet.
- Fastlæg, om ejendommen skal sælges, overtages af en arving eller udlægges til en efterlevende ægtefælle.
- Vælg dokumenttypen og afklar, hvem der skal underskrive direkte, eller hvilke fuldmagter der kræves.
- Kontrollér, at Tingbogen viser »Boet efter« den afdøde, og anmeld derefter dokumentet.
- Læs tinglysningssvaret og opfyld eventuelle frister eller krav. En overskredet frist kan betyde, at dokumentet bliver slettet og må anmeldes på ny.
- Hent til sidst en tingbogsattest og kontrollér, at den ønskede ejer og ejerandel er registreret.
En mere udfoldet gennemgang af rækkefølgen findes i artiklen om tinglysning af skøde ved dødsfald. Dit slutpunkt bør være et dokumenteret resultat i Tingbogen, ikke blot en kvittering for, at anmeldelsen er modtaget.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de gældende regler om skifte af dødsboer og Tinglysningsrettens aktuelle vejledninger om adkomst, fuldmagter og tinglysningssvar.
- Dødsboskifteloven, herunder reglerne om privat skifte, fælles rådighed og bobestyrerbehandling
- Danmarks Domstoles vejledning om privat skifte og skifteretsattestens betydning
- Tinglysningsrettens vejledninger om skifteretsattest, skøder, skiftefuldmagt og tinglysningsfuldmagt
- Tinglysningsrettens vejledninger om tinglysningssvar, frister og tingbogsattester
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: