Brøkdelssæreje ved dødsfald betyder, at kun en bestemt brøk eller procent af en ægtefælles formue eller et bestemt aktiv følger den aftalte særejeordning. Brøken giver ikke svaret alene. Du skal også vide, om den enkelte del er fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller delingsformue, før dødsboet kan opgøres.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Brøkdelssæreje ved dødsfald kan først vurderes, når både brøken og den underliggende formueart er kendt. Formuedelingen skal gennemføres før arven, og særejebrøken ændrer ikke automatisk ejerskabet til en bolig.
- Brøken kan omfatte en del af en formue eller et bestemt aktiv.
- Fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje behandles forskelligt ved dødsfald.
- Delingsformue kan indgå i uskiftet bo, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
- Ægtepagt, finansiering, skøde, testamente og skifteform skal kontrolleres hver for sig.
Hvad er brøkdelssæreje?
Efter Ægtefællelovens § 12 kan en særejeaftale begrænses til en brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver. Den resterende del kan have en anden formueart. Brøkdelssæreje beskriver derfor, hvor stor en del aftalen omfatter, mens den underliggende særejetype beskriver, hvordan delen skal behandles ved skilsmisse og dødsfald.
Et brøkdelssæreje kan være aftalt i en ægtepagt. Særeje kan også være bestemt af en arvelader eller gavegiver. Hvis ægtefællerne selv aftaler ordningen, skal ægtepagten være underskrevet af begge og tinglyst i Personbogen for at være gyldig. En oversigt over de forskellige særejetyper kan hjælpe med at skelne brøkdelens størrelse fra dens virkning.
Brøkdelssæreje kan desuden opstå ved finansieringen af et aktiv. Efter Ægtefællelovens § 24 bliver et aktiv, der erhverves for både særeje og delingsformue, brøkdelssæreje efter forholdet mellem de midler, der blev brugt ved erhvervelsen. Et lån udgør ikke automatisk en delingsformuebrøk: Er aktivet erhvervet for særeje sammen med lånoptagelse eller gældsovertagelse, følger aktivet som udgangspunkt samme særejeart som de anvendte særejemidler.
Hvorfor afgør brøken ikke dødsvirkningen?
Ved dødsfald skal hver brøk kobles til sin formueart. De vigtigste forskelle er:
- En brøk, der er fuldstændigt særeje, holdes uden for ægtefællernes formuedeling ved dødsfaldet.
- En brøk, der er rent skilsmissesæreje, behandles som delingsformue ved dødsfaldet.
- En brøk, der er delingsformue, indgår i formuedelingen efter de almindelige regler.
- En brøk med kombinationssæreje kan få forskellig virkning alt efter aftalens ordlyd og hvem der dør først.
Illustrativt eksempel: En ægtepagt bestemmer, at 40 procent af en bolig er fuldstændigt særeje, mens resten er delingsformue. Hvis ejeren dør, holdes særejebrøken uden for formuedelingen, men den forsvinder ikke fra ejerens økonomi. Tilhørte boligen afdøde, ligger særejebrøken på dødsboets side. Den resterende brøk behandles sammen med ægtefællernes øvrige delingsformue. Eksemplet fortæller ikke i sig selv, hvem der ender som ejer af boligen, eller hvor meget længstlevende arver.
Formuedelingen kommer før arven
Brøkdelssæreje regulerer formueordningen mellem ægtefællerne. Det er ikke en arvefordeling. En sikker opgørelse følger derfor denne rækkefølge:
- Fastslå, hvilke aktiver og gældsposter der tilhørte hver ægtefælle på dødsdagen.
- Find dokumentationen for brøken og formuearten for hver relevant del.
- Gennemfør formuedelingen, så længstlevendes formue og dødsboets formue bliver adskilt.
- Fordel derefter dødsboet efter arveloven og et eventuelt testamente.
Rækkefølgen forklarer forskellen mellem boslod og arv. Det, længstlevende får gennem formuedelingen, er ikke arv. Først når dødsboets størrelse er fastlagt, kan arven beregnes. Brøkdelssærejet fjerner heller ikke i sig selv en ægtefælles arveret.
Kan en brøk indgå i uskiftet bo?
Arvelovens § 17 giver længstlevende mulighed for at overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med fælles livsarvinger. En brøk, der er eller bliver delingsformue ved dødsfaldet, kan derfor følge dette spor, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. En brøk, der fortsat er fuldstændigt særeje, er ikke omfattet af den almindelige adgang til uskiftet bo og skal holdes særskilt i opgørelsen.
Har afdøde særbørn, kræver uskiftet bo som udgangspunkt deres samtykke. Længstlevendes økonomi og boets øvrige forhold kan også få betydning. Det er derfor ikke nok at se på procenten i ægtepagten. Se også den særskilte gennemgang af, hvordan du søger om uskiftet bo.
Er brøkdelssæreje det samme som en ejerandel?
Nej. Brøkdelssæreje fortæller, hvordan en værdi skal behandles ved formuedeling. En ejerandel fortæller, hvem der ejer aktivet. En ægtefælle kan derfor eje hele boligen, selv om en del af boligens værdi er særeje og resten er delingsformue. Omvendt kan ægtefæller eje boligen sammen og have forskellige formuearter knyttet til deres respektive ejerandele.
Skødet og Tingbogen bruges til at kontrollere ejerskabet. Ægtepagten eller en tredjemands særejebestemmelse bruges til at kontrollere formuearten. Lån og personlig hæftelse er et tredje spor. Forklaringen af forskellen mellem formuefællesskab og skøde uddyber dette skel.
Når en tinglyst ejer dør, registreres ejendommen som udgangspunkt tilhørende boet efter afdøde, før en arving eller længstlevende kan få adkomst. Brøkdelssærejet ændrer ikke automatisk navnet på skødet. Den senere ejerregistrering afhænger af skifteformen, skifteretsattesten og en eventuel overdragelse.
Hvilke dokumenter skal kontrolleres?
Ordet brøkdelssæreje er ikke tilstrækkeligt til en boopgørelse. Kontrollen bør mindst omfatte:
- ægtepagten og eventuelle tillæg samt dokumentets tinglysningsstatus i Personbogen
- den præcise brøk og den særejeart, som hver brøk skal følge
- gavebrev eller testamente, hvis en tredjemand har bestemt særejet
- købs- og finansieringsdokumenter, hvis brøken kan være opstået ved blandede midler
- skøde eller tingbogsattest for ejerskabet og lånedokumenter for hæftelsen
- testamente, arvinger og skifteform for den efterfølgende behandling af dødsboet
Hvis ordlyden ikke viser, hvilken formueart en brøk har, eller dokumenterne peger i forskellige retninger, bør opgørelsen standse, indtil afgrænsningen er afklaret. En ægtepagt kan ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, mens ægtefællerne lever. Den kan ikke omskrives med tilbagevirkende kraft efter et dødsfald. Reglerne om oprettelse og tinglysning af en ægtepagt viser de formelle trin.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Retsinformation: Arveloven
- Tinglysningsretten: Ægtepagter i Personbogen
- Tinglysningsretten: Skifteretsattest og adkomst
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
