Kontraanke er modpartens anke som reaktion på, at en dom allerede er blevet anket. I en civil sag kan den ske ved, at modparten rettidigt kræver et andet resultat end stadfæstelse i sit svarskrift. Begrebet kan få betydning i en tvist om eksempelvis mangler ved en ejerbolig, hvor begge parter kun har fået delvist medhold.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Kontraanke er modpartens ønske om at få en allerede anket dom ændret til sin fordel. I en civil sag kan det ske gennem en rettidig påstand i svarskriftet.
- Adskiller sig fra at kræve dommen stadfæstet.
- Kan være relevant, når begge parter har fået delvist medhold i en boligtvist.
- Retten fastsætter fristen for svarskriftet.
- Nye krav kan kræve rettens tilladelse.
- Kan begrænse appellantens adgang til at hæve sagen.
Et ønske om at få dommen ændret
Den part, der har indledt anken, kaldes appellanten. Modparten kaldes indstævnte. En kontraanke betyder, at indstævnte ikke blot forsvarer det resultat, som den tidligere dom gav, men selv ønsker resultatet ændret til sin fordel.
Stadfæstelse betyder derimod, at den tidligere dom opretholdes. Hvis en boligkøber er tilfreds med det beløb, byretten har tilkendt, kan køberen derfor nøjes med at kræve stadfæstelse, når sælgeren anker. Et ønske om et større beløb er noget andet: Her vil køberen have dommen ændret.
Forskellen ligger i den konkrete påstand, altså det resultat retten bliver bedt om at nå. Det er ikke afgørende, om parten i almindelig tale siger, at vedkommende vil klage, protestere eller svare igen.
Et eksempel fra en bolighandel
Forestil dig, at en køber har krævet 200.000 kroner af sælgeren på grund af en påstået mangel ved et hus. Byretten tilkender køberen 100.000 kroner. Sælgeren anker og kræver helt at blive fri for betaling.
Køberen kan nu fastholde byrettens resultat ved at kræve stadfæstelse. Men køberen kan også kontraanke ved i et rettidigt svarskrift at fastholde det oprindelige krav på 200.000 kroner. Så skal ankesagen ikke alene handle om sælgerens ønske om at betale mindre, men også om køberens ønske om at få mere.
Eksemplet forudsætter, at anken kan behandles, og at køberens påstand kan indgå i sagen. Kontraanken beviser hverken, at huset har en juridisk mangel, eller at det krævede beløb er rigtigt. Det afhænger fortsat af sagens faktiske oplysninger, beviser og relevante regler.
Svarskriftets indhold og frist
Efter retsplejelovens § 375 fastsætter retten en frist for indstævntes svarskrift. Fristen skal i almindelighed være mindst to uger regnet fra forkyndelsen af ankestævningen, og den kan forlænges efter anmodning. Det er derfor rettens konkrete frist, der skal kontrolleres; man bør ikke regne med en automatisk ny periode fra det tidspunkt, hvor man selv begynder at arbejde med sagen.
Svarskriftet skal angive indstævntes påstand. Det skal også oplyse om de anbringender, dokumenter og andre beviser, som ikke blev påberåbt i første instans, men som parten nu vil bruge. Anbringender er de grunde, parten bygger sit ønskede resultat på. Nye dokumenter, som parten har, skal vedlægges, og svarskriftet skal indeholde den krævede postadresse.
Vil indstævnte alene have dommen stadfæstet og bruge de samme grunde og dokumenter som tidligere, er svarskrift efter loven unødvendigt. Et manglende rettidigt svar behandles som en påstand om stadfæstelse. Det sikrer ikke automatisk en påstand om et bedre resultat.
Gamle og nye krav skal holdes adskilt
At gentage et krav fra byretten er ikke det samme som at tilføje et helt nyt krav under anken. Selv en tidligere fremsat påstand kan retten nægte at behandle, hvis den burde have stået i det rettidige svarskrift, men først bliver fremsat senere. Modpartens manglende protest fjerner ikke nødvendigvis problemet.
Helt nye påstande og anbringender kræver rettens tilladelse, hvis modparten protesterer. Tilladelse kan blandt andet bero på, om forsinkelsen er undskyldelig, eller om afvisning vil medføre et uforholdsmæssigt tab. Ved anke til landsretten kan modpartens mulighed for at varetage sine interesser også begrunde tilladelse. Kontraanke er dermed ikke en fri adgang til at udvide enhver tvist.
Hvis den første appellant vil trække anken tilbage
Kontraanken kan få selvstændig betydning for, om ankesagen fortsætter. Efter retsplejelovens § 379 kan appellanten ikke hæve sagen efter forkyndelsen, hvis indstævnte rettidigt har fremsat en anden påstand end stadfæstelse og ønsker sagen fremmet.
Det beskytter indstævntes interesse i at få sit eget ønske om ændring behandlet. Reglen er dog knyttet til de nævnte betingelser. Den er ikke en garanti for, at en kontraanke kan behandles uanset andre hindringer for ankesagen.
Hvilke papirer viser, hvad kontraanken angår?
Den tidligere dom, ankestævningen og svarskriftet viser tilsammen, hvilke ændringer hver part ønsker. De tidligere påstande og bilag gør det muligt at skelne mellem gammelt og nyt processtof. Rettens meddelelse om svarfristen er et særskilt vigtigt dokument.
Hvis der søges fri proces til en ankesag, oplyser Civilstyrelsen, at dommen fra første instans samt oplysninger om påstand og begrundelse skal indgå. En sådan ansøgning er et spørgsmål om hjælp til sagens omkostninger; den erstatter ikke det rettidige svarskrift med kontraankens påstand.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsplejeloven: reglerne om svarskrift, stadfæstelse, hævelse og nye påstande under anke
- Civilstyrelsen på Borger.dk: fri proces og dokumenter til en ankesag
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: