At tage skridtet fra at bo sammen til at blive gift er for mange et stort valg. Og det handler ikke kun om kærlighed og romantik, men i høj grad også om økonomi, arv og jura. Mange par, som har levet sammen i flere år, stiller sig selv det samme spørgsmål: Er det overhovedet nødvendigt at gifte sig, når man alligevel deler hjem, hverdag og børn? Her får du overblikket over, hvad det faktisk betyder for dig og din partner – både mens I er sammen, og hvis livet tager en drejning.
Det handler ikke kun om kærlighed – men også om økonomi
Når du bliver gift, ændrer din økonomiske situation sig automatisk på en række områder. Det gælder både det, du ejer, og det, du skylder – og hvordan I kan hjælpe hinanden.
Skal boligen skifte ejer?
Som ægtefæller bliver I omfattet af formuefællesskab. Det betyder ikke, at alt bliver fælles, men at jeres nettoformue deles lige, hvis I bliver skilt. Det kan være en fordel, hvis én af jer har en svagere økonomi, men også noget, der kræver omtanke, hvis der er stor forskel på, hvad I bringer ind i ægteskabet.
Du får også mulighed for at støtte din partner økonomisk, uden at det udløser skat. Det kan være alt fra at betale en ekstra regning til større gaver – noget, som samlevende skal betale gaveafgift af, medmindre de har boet sammen i mindst 2 år.
En vigtig ændring er, at I gensidigt bliver forpligtet til at forsørge hinanden. Det har betydning, hvis en af jer bliver syg, mister indtægt eller får brug for offentlige ydelser. Her bliver begge parters økonomi lagt til grund. I visse tilfælde kan det betyde lavere støtte, fordi I ses som én husstand.
Når én af jer dør – får den anden så det hele?
Det er her, forskellen mellem ægteskab og papirløst samliv for alvor bliver tydelig. Som ægtefælle har du automatisk arveret. Det betyder, at du som udgangspunkt arver halvdelen af afdødes formue – og i visse tilfælde det hele, hvis I ikke har børn.
Ved samliv uden ægteskab er situationen en helt anden. Her arver du som udgangspunkt intet, medmindre der er oprettet testamente. Og selv da er det kun muligt at tilgodese dig i begrænset omfang, fordi børn har krav på tvangsarv. Hvis I ejer bolig sammen, kan det betyde, at længstlevende må sælge huset for at betale børnene ud.
Derudover har ægtefæller adgang til at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at man kan udskyde arveudbetaling til børnene og fortsætte med at bo i fælles bolig, som om intet var hændt. Det er en stor økonomisk fordel og en tryghed i en svær tid – og noget, samlevende ikke har adgang til.
Det gælder også forsikringer og pensioner, hvor ægtefæller automatisk er den “nærmeste pårørende”. Det sikrer, at livsforsikringer og pensionsopsparinger går direkte til ægtefællen uden besvær. Som samlevende kræver det særlige betingelser – fx at I har boet sammen i mindst 2 år eller har børn sammen.
Boafgift er også værd at nævne. Ægtefæller betaler ingen afgift, når de arver. Det gør samlevende til gengæld – op til 36 % af arven i visse tilfælde.
Få mere viden om uskiftet bo og overdragelse ved dødsfald.
Hvad hvis vi går fra hinanden?
Selvom ingen gifter sig med tanke på skilsmisse, er det en realitet for mange. Og her er der også væsentlig forskel på, om man har været gift eller ej.
Ved ægteskab gælder der faste rammer for, hvordan boet skal deles. Formuefællesskabet betyder, at I som udgangspunkt deler det hele ligeligt, uanset hvem der har betalt mest. Det kan give en vis tryghed – især hvis økonomien har været ulige. Men det kræver også, at man forholder sig til, om man ønsker at lave en anden aftale, fx særeje.
Som ægtefælle kan man desuden få tilkendt ægtefællebidrag, hvis man står i en svagere situation efter skilsmissen. Det er ikke nødvendigvis et stort beløb eller noget, der gælder for altid – men det kan være en hjælp i overgangsfasen. Det er ikke en mulighed for samlevende, uanset hvor længe de har boet sammen.
Juridisk er der også forskel på, hvor nemt det er at få delt værdierne, når forholdet slutter. I et ægteskab er der faste procedurer for separation, skilsmisse og deling af boet. Som samlevende er man ofte overladt til sig selv. Der findes ikke en samlet lovgivning, og det kan føre til konflikter, hvor den stærkeste part får mest.
Hvis I ejer bolig sammen og vil gå fra hinanden, er det en god idé at sætte jer ind i hvordan man ændrer skøde ved samlivsophør.
Er det altid en fordel at blive gift?
Ikke nødvendigvis. Der er også situationer, hvor ægteskab kan give uønskede konsekvenser. For eksempel hvis du har en ægtefællepension fra tidligere ægteskab – den bortfalder som regel, hvis du gifter dig igen.
Hvis du har uskiftet bo med børn fra et tidligere forhold, kan et nyt ægteskab betyde, at du bliver tvunget til at skifte boet. Det kan få store økonomiske og følelsesmæssige konsekvenser, især hvis forholdet til børnene er kompliceret.
For pensionister, der får ældrecheck eller boligydelse, kan ægteskab betyde lavere ydelser, fordi begge indtægter bliver regnet med. Det kan betyde, at man i praksis bliver dårligere stillet ved at gifte sig.
Vi mener dog, at for de fleste par – især yngre par med fælles børn, bolig og økonomi – vil ægteskab give flere fordele end ulemper. Det handler ikke om romantik, men om at give hinanden sikkerhed og klare rammer, hvis livet ændrer sig.
